Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed - Arvelod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særdeles mange Elementer. Derfor findes vel
hos ethvert Kuld af Børn
Spaltningsfremtoninger af kompliceret Natur. Som Eksempel paa et
enkelt Spaltningsfænomen kan anføres
Øjenfarvens Forhold. Er Iris (Regnbuehinden) blaa
ell. graa, vil dette, i alt Fald hyppigst, bero
paa Mangel af et Element, som, hvor det findes,
enten enkelt ell. dobbelt, medfører Forekomst
af gul ell. brun Farve i Iris. Med den sorte
Bund giver det Gule ell. Brune de forsk.
Afskygninger fra Grønt over Gulgrønt til Brunt og
Brunsort, som vi kender fra Voksnes Øjne,
medens den sorte Bund alene fremkalder Blaat
ell. rent Graat. Derfor vil (i alt Fald
allerhyppigst) to blaaøjede Forældre kun faa blaaøjede
Børn — thi det Element, som her betinger
»Farve« (Gult ell. Brunt), savnes jo ganske.
Forældre med »farvede« Øjne kan i saa Henseende
være ens- ell. uens-dobbelte. Selv om kun den
ene af Forældrene har ens-dobbelt Anlægspræg
paa dette Punkt, vil alle Børn dog faa »farvede«
Øjne, da enkelt Anlægspræg er nok til, at Øjnene
farves. Har begge Forældre farvede Øjne, men
hver kun ifølge et enkelt tilstedeværende
Element, saa vil man gennemsnitlig finde 1
blaaøjet Barn til 3 Børn med »farvede« Øjne. Og
er af Forældrene den ene blaaøjet, medens den
anden har »farvede« Øjne ifølge et enkelt
Element, saa vil Halvdelen af Børnene kunne
vente blaa, Halvdelen »farvede« Øjnene. (Spæde
Børn har altid kun blaa Øjne, da »Farve« først
senere dannes.) Dette passer ganske med den
ovenfor nærmere belyste Spaltning hos
Bastarder.
En Række Abnormiteter, ligesom ogsaa
Haarfarven, der dog beror paa flere Elementers
Sammenspil, følger ganske tilsvarende Love.
Hvad Mulatter angaar, troede man tidligere, at
deres Mellemfarve ikke viste Spaltning. Men
dette har vist sig at være urigtigt. Der er
aabenbart fl. Elementer af Negerens Anlægspræg
meddelagtige i Farvedannelsen, og dette saaledes,
at disse Elementer hver for sig kan give
Anledning til kendelig Farvedannelse. Kun hvor
de alle mangler, bliver Individet »Hvid«, men
dette Tilfælde maa nødvendigvis indtræffe ret
sjældent (se Bastard). I de menneskelige
Samfund spiller falsk A. en stor Rolle, som
ovenfor allerede antydet: Opdragelse, Tradition,
Smitte o. s. v. forveksles kun alt for let med
ægte A., og Sprogbrugen gør her Fortræd,
indtil der findes et godt nyt Ord for ægte A.
Alkohol-Misbrugs skadelige Indflydelse paa
Individet, Hjemmet og Afkommet synes, for saa vidt
der overhovedet bliver Spørgsmaal om A.,
nærmest at høre til den falske A.’s Omraade; en
egentlig Beskadigelse af Anlægspræget er
i alt Fald endnu ikke paavist og er meget
usandsynlig. Om Raceforbedrings-Bestræbelser se
Eugenik. (Litt.: E. Baur, »Einführung in die
experimentelle Vererbungslehre« 2. Aufl. [1914];
W. Johannsen, »Elemente d. exakten
Erblichkeitslehre«, 2. Udg. [1913]; Kronacher,
»Züchtungsbiologie« [1912]; F. Martius,
»Konstitution und Vererbung« [1914]; T. H.
Morgan, Heredity and Sex [1913]. I disse Værker
videre litt. Oplysninger. En særdeles god
populær Bog er O. Hagem,
»Arvelighetsforskning« [1912]. Om Alkoholspørgsmaalet, se U.
Quensel, »Alkoholfrågan från medicinskt
synspunkt« [1913]. I øvrigt smlg. Litt. til Art.
Bastard).
W. J.
Arvelod er den Andel af Arven, som tilfalder
hver enkelt Arving. Naar dens Størrelse alene
beregnes efter Arvingernes Antal, siges Arven at
deles in capita (efter Hoveder). Efter denne
Delingsmaade vil f. Eks. tre Børnebørn hver faa 1/3
af Arven, uanset om de alle er Børn af samme
Fader ell. af to Børn af Arveladeren. Derimod
siges Arven at deles in stirpes ell. in lineas, naar
den først føres ned (in stirpes) ell. op (in lineas)
i saa mange Lodder, som der er Linier i
vedkommende Arveklasse, og den Lod, der tilfalder
hver Linie, derefter afsættes i lige saa mange
Dele, som der er Grene i Linien, og for hver Gren
i saa mange, som der er Undergrene o. s. v.
Efter denne Delingsmaade vilde i det anførte
Eksempel, hvis de tre Børnebørn var Børn af
samme Fader, hver faa 1/3 af Arven, men var
de Afkom af to Børn af Arveladeren, vilde det
ene Barnebarn faa 1/2 og hver af de to andre
1/4 af Arven. Denne sidste Delingsmaade gælder
efter den danske Arvelov.
Efter den nugældende danske Ret er der ingen
Forskel mellem den Lod, Mand og Kvinde tager.
Dette gjaldt dog ikke opr., idet efter D. L.
5—2—29 en Mandsperson altid tog dobbelt Lod mod
en Kvindeperson i alle Arve. Men ved
Arveforordning 1845 § 2 indskrænkedes dette til kun at
skulle gælde ved Arvs Deling i den nedstigende
Linie, medens det tillige tillodes Forældre at
forøge Datters Lod og endog tillægge hende lige
Lod med Søn. Og nu har en Lov 29. Decbr 1857
ganske hævet denne Virkning af Kønsforskellen,
saaledes at Mænd og Kvinder gaar lige i Arv.
Derimod gælder endnu Bestemmelsen i D. L.
5—2—70. hvorefter kuldlyst Slegfredbarn, skønt
det ved Kuldlysningen bliver ægte, i det højeste
arver halv Lod mod andre ægte Børn, dersom
saadanne findes (se Arveret). Særlige Regler
gælder om den Afdødes Ægtefælle tilkommende
Arvelod. Efter Romerretten, der indtil 1900 til
Dels gjaldt i Tyskland, arvede Ægtefællen kun,
naar ingen andre arveberettigede Slægtninge
fandtes, dog at Enken, selv om saadanne var til,
arvede en vis Lod, naar hun ingen Medgift
havde indbragt i Ægteskabet. (Medgiften fik hun
tilbage efter Mandens Død). Efter den tyske
borgerlige Lovbog har Ægtefællen derimod nu
altid Krav paa Arv. Hvad dansk Ret angaar,
fik efter Christian V’s Lov Ægtefællen en
Broderlod, altsaa dobbelt Lod mod Datter, naar der
var fælles Børn, men maatte atter tilbagegive
den, naar hun indgik nyt Ægteskab. Var der
ingen fælles Børn, havde hun ingen Ret til Arv.
Nu arver Ægtefællen efter Arveloven (Frd. 21.
Maj 1845 §§ 13 og 17) altid en Broderlod (s. d.),
naar Arveladeren efterlader arveberettiget
Afkom; efterlader han derimod intet Afkom, men
dog arveberettigede Slægtninge, arver
Ægtefællen en Trediedel af den afdødes Boslod (sin
egen Boslod ɔ: normalt den ene Halvdel af
Boet udtager den altid som Medejer af Boet,
men ikke som Arving). Efterlader den Afdøde
slet ingen Slægtninge, arver den efterlevende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
