Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 191 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aryabhata, ind. Astronom og Matematiker, f. 476 e. Kr. - Arya-Samaj - Aryballos - Arzachel, arab. Astronom (1029-87) - Arzignano - Aræometer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Teori, at Jorden drejer sig om sin egen
Akse, sætter Tallet π =3,1416, etc., men giver
bl. a., hvis Teksten ikke er forvansket, falske
Formler for Tetraëdrets og Kuglens Volumen
(henh. 1/2 Produkt af Grundflade og Højde, i
St. f. 1/3, — og: Kubus af Radius, multipliceret
med √π³). Hans Fremstilling af Kvadratrodens
og Kubikrodens Uddragning forudsætter vort
Talskrivningssystem. (Se for øvrigt Indisk
Astronomi og Matematik). Araberne
(efter 8.—9. Aarh.) studerede ham under Navnet
Ardschabahr, og den i Europa forekommende
Andubarius (»den ældste ind. Astronom«)
er vel Ā.
(S. S.). D. A.

Ārya-Samāj, Navn paa et moderne indisk
Religionssamfund, stiftet 1875 i Bombay af
Dayanand Saraswati (1825—83), som
i Modsætning til Brahma-Samàj (s. d.) o. l.
deistiske Retninger søgte at genoplive den
urgamle Veda-Religion, men i en Form, der mere
skulde stemme med moderne Videnskab og
europæisk Kultur, saaledes at han dog stærkt
pointerede, at Inderne ikke behøvede Læremestre
udefra. Han vakte stærk Interesse i visse Kredse
ved at slaa paa de nationale Strenge og ved
sin direkte Optræden mod europæisk og kristelig
Indflydelse i Indien.
D. A.

Aryballos, gr., en lille, i Reglen
kuglerund antik Terrakottavase.
Den brugtes til Olie, men rummede
kun et ganske ringe Kvantum,
tilstrækkeligt for Gymnasten til en
enkelt Brug. Den er oftest let
dekoreret.
H. A. K.

Aryballos.

Arzachel, egl. Al-Zakâlî, arab.
Astronom (1029—87), levede en Tid i Toledo,
hvor han sammen med Ibn Sa’id (1029—70)
anstillede Observationer, der danner Grundlaget
for Tabulæ Toledanæ, som nu kun eksisterer i lat.
Oversættelse som Haandskrift. Hans berømte
astrolabium Safîha (saphaea Arzachelis) er
beskrevet i arab. Haandskrifter, hvoraf man har
lat. Oversættelser og en trykt Udgave fra 1534.
J. Fr. S.

Arzignano [artsi↱n_jano], By i Norditalien,
Prov. Vicenza, ligger 15 km V. f. Vicenza 130 m
o. H. paa de sydligste Udløbere af de Lessiniske
Alper. (1901) 4639 Indb. A. har et gl. Slot og
driver Industri og Vinhandel.
H. P. S.

Aræometer (græsk: »Fortyndingsmaaler«,
Flydevægt), Redskab til at bestemme en
Vædskes Vægtfylde, <sp>enten <sp>ved den større ell.
mindre Dybde, hvortil det synker i Vædsken,
eller ved den Vægt, man maa betynge det
med, for at det skal synke til et vist Mærke. Da
et Legeme, som flyder paa en Vædske, netop
synker saa dybt, at den Vædskemasse, det
fordriver, vejer lige saa meget som Legemet (se
Hydrostatik), maa A. i første Tilfælde
synke desto dybere, i sidste betynges desto
mindre, jo mindre vægtfyldig Vædsken er.
Skala-Aræometret (Fig. 1) er et hult Glaslegeme,
hvis øverste Del dannes af et lukket Glasrør,
som overalt har nøjagtig samme Tværsnit,
medens den nederste Del, der ofte har Kugleform,
er fyldt med Hagl ell. Kvægsølv. Mellem denne
Kugle og Røret har A. en hul Udvidelse, der
sætter det i Stand til at flyde paa Vædsken,
medens Ballasten forneden holder det lodret.
Efter Gay-Lussac skrives der 100 paa
det Sted af Røret, hvortil det synker
i Vand, og Røret inddeles i lige store
Dele, der hver er 1/100 af det Rumfang,
som ligger under Mærket 100. Den
Delestreg, hvortil A. synker i en anden
Vædske, angiver da, hvor stort et
Rumfang af Vædsken, der skal til for at
veje lige saa meget som 100 Rumfang
Vand, og man faar Vædskens
Vægtfylde ved at dividere 100 med Tallet
paa Delestregen. Synker A. f. Eks. kun
til Mærket 80. er Vægtfylden 100:
80=1,25, medens den vil være 0,8, hvis
A. synker til Mærket 125. Da
Instrumentet direkte angiver Volumina,
kaldes det Volumeter. Det bliver til
et Densimeter
(»Tæthedsmaaler«), hvis Mærkerne er afsatte
saaledes, at de tillader en direkte
Aflæsning af Vædskens Vægtfylde. Man
sparer da den nævnte lille Regning;
men Skalaen er vanskeligere at
konstruere, fordi de Mærker, der svarer til lige
store Vægtfyldedifferenser, ikke har samme
Afstand overalt, men ligger nærmest sammen paa
Rørets nederste Del. Jo mindre Rørets Tværsnit
er i Forhold til den nedsænkede Dels Rumfang,
desto længere kommer Mærkerne fra hinanden,
og desto følsommere bliver Instrumentet; men
for at det ikke skal faa en upraktisk Længde,
indretter man det i Reglen alene til,
Undersøgelser af Vædsker, hvis Vægtfylde er mindre end
Vands, ell. til Vædsker, hvis Vægtfylde er større.
Skal Bestemmelsen være særlig fin, f. Eks. ved
vidensk. Undersøgelser over Søvands Vægtfylde,
anvendes et helt Sæt A. med meget tynde Stilke;
hvert A. kan da kun anvendes til Bestemmelse
af Vægtfylder, der ligger mellem to temmelig
snævre Grænser; ved først at prøve Vandet med
et mindre fint A., en »Søger«, faar man at vide,
hvilket af de fine A., man skal anvende.
Særdeles fin kan Vægtfyldebestemmelse ved A. dog
aldrig blive, men den er nem og hurtig. — Skal
A. anvendes til Vædsker, hvis Vægtfylde er
mindre end Vand (f. Eks. Alkohol, se
Alkoholometri), ligger Vandpunktet ved Skalaens
nederste Ende, i modsat Fald ved dens øverste.
— En egen Slags Skala-A, er
Procentaræometret, der ikke angiver Vædskens
Vægtfylde, men derimod hvor stor en Brøkdel (efter
Vægt ell. Rumfang) Vædsken indeholder af et
bestemt Stof, saasom Alkohol, Syre, Sukker,
Salt o. s. v. Ethvert saadant A. kan kun
anvendes til sin særegne Art Vædsker, og Skalaen er
fundet ved Forsøg med Opløsninger, hvis
Sammensætning var bekendt. Da Vædskens
Vægtfylde forandrer sig med Temp., giver A. kun
rigtige Oplysninger om dens Sammensætning,
naar Prøven gøres ved en bestemt, paa A.
angivet Temp. Ballastkuglen er ofte Beholderen
af et med A. forbundet Kvægsølvtermometer. —
Stor Udbredelse har endelig A. med
vilkaarlig Skala, uagtet de direkte hverken angiver
Vædskens Vægtfylde ell. Sammensætning. Det

Fig. 1 Skala-Aræometer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>