Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asantschevski, Michael, russ. Komponist (1839-81) - Asaphus, se Trilobitter - Asaprol - Asaron - Asarum - Asas - Asasel, d. s. s. Azazel - Asa-Thor, se Thor - Asauad - Asbeferrit - Asben, se Air - Asbest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1870—76 var A. Direktør for Konservatoriet i
Petrograd (hvilket han testamenterede sin
Musikaliesamling). A.’s ikke ret talrige, men
talentfulde Kompositioner bestaar af
Kammermusik- og Vokalværker samt en Ouverture.
W. B.
Asaphus [↱a´-], se Trilobitter.
Asaprol (Abrastol), β - Naftol - α
sulfonsur Kalk, er anbefalet som Middel bl. a. mod
Gigt og Ledegigt. Det anbefales endvidere som
Konserveringsmiddel til Vine.
E. K.
Asaron, C6H2(OCH3)C3H5) findes i den
æteriske Olie af Asarum europæum; det
danner farveløse, monokliniske Krystaller uden Lugt
og Smag, er letopløseligt i Alkohol og Æter,
men kun i ringe Grad opløseligt i Vand og
smelter ved 61°. Ved Ophedning til 280° ell. ved
Kogning i vinaandig Opløsning bliver det til en
rød Harpiks. Det giver ved Iltning med
Salpetersyre Oxalsyre. — A. fremkalder Kvalme
og Brækning.
O. C.
Asarum [↱a´-] L., Slægt af Slangerodfam.,
fleraarige Urter med krybende, grenet Rodstok
og langstilkede, nyre- ell. hjertedannede Blade.
Blomsterne er enlige og endestillede; de har et
regelmæssigt, trelappet Bloster, 12 Støvdragere
i 2 Kredse og en seksrummet Frugtknude. 13
Arter i den nordlige Halvkugles tempererede
Egne, kun 1 i Europa A. europæum L.
(Hasselurt) har 2 nyredannede Løvblade paa hver
Gren af Rodstokken; Blostret, som bestaar af
3 store og 3 meget smaa Flige, er udvendig
brunligt, paa Indersiden mørkerødt. De 6 Grifler
er sammenvoksede og ender foroven med en
6-straalet Arskive. Den vokser helst paa
skyggefulde Steder; i Danmark findes den kun sjælden
vildtvoksende, formodentlig opr. indført som
Lægeplante og senere forvildet. Den blomstrer i
Maj. Rodstokken har tidligere været alm.
anvendt som Brækrod og er endnu i visse Egne,
f. Eks. Schweiz, officinel (Rhizoma Asari). I
Nordamerika skal Rodstokken af A. canadense
L., hvis Blade er hvidhaarede paa Undersiden,
tjene paa lgn. Maade; den tilsættes ogsaa Vin
p. Gr. a. sin Vellugt.
A. M.
A. europæum L. kan paa skyggede Steder,
hvor Græs ikke vil trives, danne et smukt grønt
Tæppe af de blanke, mørkegrønne Blade.
Planten bliver ikke mere end 5 cm høj. Formeres
ved Deling.
L. H.
Asas, i Musikken det ved ♭♭ en hel Tone
fordybede A.
Asasel, d. s. s. Azazel.
Asa-Thor, se Thor.
Asauad, stor Oasesamling i det vestlige
Sahara, 5—6 Dagsrejser N. f. Timbuktu paa
Karavanvejen til Tuat, med talrige Landsbyer og
betydelig Kamelavl. Beboerne (Berabisch,
Kuntak o. a.) er af arab. Stamme, men taler
Songhayernes Sprog. De betydeligste Landsbyer er:
Mabruk, Bu-Dschebeha og Arauan.
Asbeferrit, en graahvid, asbestlignende
Hornblendevarietet fra Brunsjö Grufva i Örebro Län
(Sverige).
Asben, se Aïr.
Asbest (Illustr. se f arvetrykt Tavle »Mineraler«
Fig. 14) (af gr. ἄσβεστος, uslukkelig, fordi det
[skønt det ligner Plantetrævler] ikke kan
brændes op) er Betegnelse for forsk. traadede
Mineralaggregater, som væsentlig bestaar af
Magniumsilikat og næsten altid ved Glødning afgiver
noget Vand. En Del Asbestarter er kun traadede
Varieteter af Mineralerne Straalsten, Tremolit og
Krokydolit (se Amfibolgruppen), andre, mere
vandholdige, er Omdannelsesprodukter af
magnesiarige Hornblende- og Augitmineralier, og
deres kemiske Sammensætning nærmer sig
Serpentinens. A., som bestaar af ren, traadet
krystallinsk Serpentin, kaldes
Serpentinasbest ell. Krysotil (se nærmere under
Serpentin). Farven kan være hvid, grøn, blaa
ell. brunlig i forsk. Nuancer, de enkelte Traade
kan være meget lange og er bøjelige, desto mere
jo tyndere de er, dog brækker de let; de lader
sig lettest adskille, naar A. blødes ud i Vand.
A. forekommer paa mangfoldige Steder i
krystallinske Bjergarter; Skandinavien, Grønland og
mange andre Lande er rige paa Findesteder; i
større Masse optræder den f. Eks. ved Mantern
i Steiermark, i Kanada og Sydafrika.
Forsk. ved deres Udseende særlig mærkelige
Varieteter har man under egne Navne skilt ud
fra den »almindelige A.«; saadanne er Amiant
(gr., bet. uplettet), som er hvid ell. lyst farvet
og smukt silkeglinsende; de enkelte Traade er
meget fine og lange og ligger tæt sammen i
paralleltraadede Aggregater; Byssolit, som
bestaar af meget fine, oftest fritliggende Traade
og kan ligne Menneskehaar; Bjergtræ, der
bestaar af tæt sammenfiltede, matte, brune
Masser, som flosser op ligesom gammelt Træ; det
findes ved Sterzing i Tyrol; de to sidste
Varieteter indeholder meget Vand og Jernilter
(indtil 20 % af hvert), hvilke sidste for største
Delen er udskilte mellem Trævlerne og
frembringer den brune Farve; Bjerglæder
(Bjergpapir) fra Kongsberg o. a. St., et ligeledes
brunt, men mindre kompakt, naturligt
Asbestfilt i tynde og derfor bøjelige Blade;
Bjergkork fra Dannemora i Sverige, et lgn., men
ikke bladet, graahvidt Filt, der er saa porøst,
at det kan svømme en kort Tid paa Vand, indtil
Porerne fyldes. — Ogsaa andre Silikater end
de ovenn. optræder i Naturen af og til i
traadede »asbestagtige« Former, f. Eks. et opr.
under Navnet asbestagtig Okenit
beskrevet Mineral, der danner hvide
Sprækkeudfyldninger i Basalt paa Nugsuak-Halvøen i
Grønland, og som i sin kem. Sammensætning svarer
til noget forvitret Wollastonit.
I Oldtiden fremstillede man af fintraadet A.
Tøjer, der ikke kunde brænde. Saadanne var
(ifølge Plinius) særdeles kostbare; de anvendtes
undertiden ved de Riges Gæstebud til Servietter,
som kastedes i Ilden i Gæsternes Paasyn for
at renses; ligeledes til Ligklæder for Afdøde,
som man vilde hædre i særlig Grad, for at deres
Aske ikke skulde blandes med Brændets.
(N. V. U.). O. B. B.
A. har fundet stor Anvendelse til Pakninger
og Varmeisolation. Som Pakning anvendes A.
navnlig ved Eksplosionsmotorer og
Dampmaskiner til højt Tryk og Temp. A. benyttes her dels
i Form af Asbestpap (til Tætning af Cylinderens
Bund og Laag), dels som et flettet Tov (til
Tætning af Stoppebøsser). I de senere Aar har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
