- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asbest - Asbjørn - Asbjørn Jarl - Asbjørnsen, Peter Christian, norsk Forfatter (1812-1885)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlige Asbestkompositioner som Klingerit fundet
udbredt Anvendelse til Pakning af
Dampledninger. En ganske særegen Anvendelse har det
fundet til Tætning af Baglademekanismer. Som
Isolation anvendes A. dels som Pap, dels som
Fnug, i Forbindelse med Bindemidler af forsk.
Art, der som en Grød klaskes paa de Dele, der
skal varmeisoleres, hvor de da hærder ved
Tørring.
E. Th.

Asbjørn, norsk-islandsk Mandsnavn; i Dansk
Esbjørn, Esbern; af As og Bjørn.
A. O.

Asbjørn (rettere Esbjørn) Jarl, yngre
Broder til Sven Estridsøn, var opr. i England,
men blev tillige med andre danske Høvdinger
udjaget af Kong Edvard Bekenderen. Sven
Estridsøn gjorde nu sin Broder til Jarl i
Danmark, og da han udrustede en stor Flaade for
at fordrive Vilhelm Erobreren fra England,
satte han A. i Spidsen (1069). Vel havde den
danske Hær i Beg. Fremgang i Nordengland,
men snart maatte den trække sig tilbage, fordi
Vilhelm værgede sig ved at lægge Landet øde.
Under disse Forhold lod A. sig bestikke af
Vilhelm og vendte hjem med Flaaden (1070); men
harmfuld over det slette Udfald forviste Kong
Sven sin Broder. Knytlingasaga gør A. til
Harald Hèn’s Svigerfader, lader ham skaffe Harald
Kongedømmet og lader ham være en af
Hovedmændene i Rejsningen mod Knud den Hellige,
hvorpaa han omkommer ynkelig; men alt dette
er uhistorisk, hans Død for Rotternes Bid f. Eks.
kun Genspejling af det tyske Attosagn.
H. O.

Asbjørnsen, Peter Christian, norsk
Forfatter, f. 15. Jan. 1812 i Kria, d. smst. 6. Jan.
1885, var af gl. Bondeæt fra Gudbrandsdalen,
men kom fra
et
Haandværkerhjem. I
dette virkede den
begavede Gut
som Familiens
Lys, der
nødvendigvis, saa
langt Raad
strakte,
maatte bekostes
frem ad den
lærde Vej.
Gutten var
imidlertid en
fuldblodig
Friluftsnatur, som lod
Bog være Bog,
naar han
kunde komme ud i
Skov og Mark. Denne Forkærlighed bevarede han
sit hele Liv, og den blev bestemmende for dets
Forløb; den gjorde ham til Fodvandrer, Elvefisker og
Jæger, til Naturforsker og Folkeforsker i direkte
og intimt fortrolig Omgang med Naturen selv
og med Folket selv. Aldrig fik han nok af Norges
i hans Ungdom endnu saa bortgemte Dale og
ensomme Fjelde, af de lange, rigt afvekslende
Vasdrag, af de dybe Skove, fulde af Farvepragt,
Hemmelighed og Gru. Allerede i Opvæksten
havde Naturen og romantisk Naturbegejstring
faaet Magten over ham. Med Læsningen gik det
derfor trevent nok. Den maatte gribes an paa
anden Vis, og som en stærkt forsinket Skolegut
blev A. sendt til en Præst paa Ringerike, som
nød Ry for at kunne drive unge Mennesker frem
til Univ.’s Tærskel. Heldet gjorde, at A. her traf
sammen med en ung Bonde og Digterspire,
Jørgen Moe (s. d.), der skulde samme Vej. Dette
Møde og Venskab lagde Grunden til et senere,
for norsk Litt. højst betydningsfuldt Samarbejde.

1833 blev A., 21 1/2 Aar gl., Student. Men heller
ikke i den Alder kunde han for Alvor begynde
ved Univ. For at tjene sit Brød maatte han tage
imod en Huslærerpost paa Landet. Som Erhverv
var den ikke indbringende, men den gav ham
Anledning til at drive naturvidenskabelige
Studier i Marken og — hvad der for A.’s Udvikling
paa dette Tidspunkt havde endnu større Bet. —
til Omgang med Folket. Allerede i Barndommen,
paa Faderens Glasmesterværksted i Kria havde
han opmærksomt lyttet til Eventyr og Sagn, som
Læregutter oppe fra Dalene vidste at fortælle.
Nu, da han som Voksen, med skærpet
Lydhørhed og Iagttagelsesevne kom ud blandt
Befolkningen, opdagede han, at der endnu i mundtlig
Overlevering levede en broget Mangfoldighed af
ejendommelige Beretninger, som ikke hørte Litt.
ti], men som det nok kunde være Umagen værd
at samle, nedtegne, nøjere granske, genfortælle.
Det var paa denne Tid (1835) i Omgang med
Folk i Hytter og lavloftede Stuer, at A. begyndte
sin Indsamling af Folketraditioner. Lidt efter
lidt, næsten umærkelig for ham selv, var han
bleven Folklorist. Men hans Maal var jo dog at
blive Læge, og han drømte sig sikkert
fremdeles som vordende kariolkørende Doktor paa
Landsbygden. Endelig kunde han 1837 vende
tilbage til Hovedstaden for at paabegynde
Universitetsstudierne med den medicinske
Embedseksamen for Øje.

Nu var det imidlertid blevet for sent.
Forfatteren var vaagnet i den 25-aarige Mand, og
desuden maatte Pennen hjælpe til med at skaffe
Levebrødet. Ved Siden af Oversætteri,
Journalistik og populærvidenskabelig Produktion, bl. a.
af en bredt anlagt »Naturhistorie for
Ungdommen« (6 Dele, tilsammen over 2000 Sider,
1838—48), nedskrev han straks efter Tilbagekomsten
til Kria sine første Forsøg paa at genfortælle
Eventyr og Folkesagn; de saa Lyset i »Nor, en
Billedbog for den norske Ungdom«, udg. 1838 i
Forening med Personalhistorikeren Bernt Moe
(3. Udg. 1865). Imidlertid havde han i Kria atter
truffet sammen med Jørgen Moe, der i
Mellemtiden fra deres Samvær paa Ringerike ogsaa
havde dyrket deres fælles Interesse for
Folketraditioner. De to Venner, som for øvrigt
ingenlunde var aandsbeslægtede, havde (1837)
besluttet i Fællesskab at forberede til Udgivelse en
Samling norske Folkeeventyr, nærmest efter
Forbillede af Brødrene Grimm’s allerede
berømte »Kinder- und Hausmärchen«
(offentliggjort i 3 Bd 1812—22); som et Forstudium til det
norske Værk oversatte og udgav A. et lidet
Udvalg af disse (1841). Den Opgave, A. og Moe
havde sat sig, var ingenlunde let. De stod endnu
kun ved Beg. til deres Samlervirksomhed. Ingen
uden de selv anede, hvor meget der endnu
maatte indsamles og bearbejdes, før de kunde
faa fuld Oversigt over Stoffet. Personlig maatte

illustration placeholder
P. Chr. Asbjørnsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free