- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asbjørnsen, Peter Christian, norsk Forfatter (1812-1885) - Asbolan - Asbolit, d. s. s. Asbolan - Asbury Park - Ásbyrgi - Ascalabotæ, se Gekkoer - Ascanius, Peter, norsk Naturforsker (1723-1803) - Ascaris, se Spolorm - Ascendenter - Ascensio Domini, se Himmelfartsdag - Ascension

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Werenskiold og Th. Kittelsen leverede
Illustrationsstoffet. I Anledning af Hundredaarsdagen for A.’s
Fødsel 1912 udkom (Kbhvn 1911—14) en samlet
»Norske kunstneres billedudgave« af Folke- og
Huldreeventyrene, og samtidig en af Moltke
Moe, og efter denne Forskers Død af Anders
Krogvig, sproglig gennemgribende revideret
»Folkeudgave« af »Norske huldre-eventyr« og
»Norske folke-eventyr« (2 Bd, Kria 1911—14).

A. havde, indtil han trak sig tilbage fra sit
Embede (1876), en utrættelig Arbejdsevne. Ved
Siden af sin admin. Virksomhed og sit Arbejde
med Folketraditionerne fik han udrettet meget
ogsaa som Naturforsker. Gennem en lang
Aarrække havde Studiet af Zoologien, særlig af den
norske Kysts Dybhavsfauna en bred Plads i
hans Interesser. Paa en af sine Rejser opdagede
han en ny Søstjerne, som han gav Navnet
brisinga endecacmenos (brisinga efter Freya’s
Brystsmykke brising, som Loke gemte i Urtidens
Havdyb), en Overgangsform mellem de fossile
og de nulevende Søstjerner, af A. første Gang
beskrevet i Fauna litoralis Norvegiæ II (Bergen
1856). Af videnskabeligt Værd er ogsaa hans
»Bidrag til Christianiafjordens Litoralfauna«
(1853). Navnlig var dog A. optagen af praktisk
naturvidenskabelige Spørgsmaal, og han skrev
Bøger bl. a. om »Skovene og et ordnet Skovbrug
i Norge« (1855), »Myrdyrkning« (1856), »Torv og
torvdrift« (1868), foruden en Mængde Brochurer,
Tidsskriftafhandlinger og Opsæt i Dagspressen.
En ejendommelig, ingenlunde uvigtig, Plads i A.’s
mangeartet brogede Forfatterskab indtager den
af ham under Pseudonymet Clemens
Bonifacius
udg. Vejledning i »Fornuftigt Madstel.
En tidsmæssig Koge- og Husholdningsbog« (1864,
2. Udg. 1865), der foranlediget ved A.’s Kritik af
de norske Bondekoners tilvante
Grødkogningsmetode fremkaldte en langvarig Avisfejde, kendt
under Navnet »Grødstriden«, og som fik Bet. ved
at slaa til Lyd for væsentlige Forbedringer i det
nationale Kosthold. De ernæringsfysiologiske
Spørgsmaal, denne Bog bragte paa Bane, vakte
Opmærksomhed for den ogsaa i Danmark, hvor
Prof. E. A. Scharling under Titlen: »Fornuftig
Madlavning og Husbrug eller om
hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler« (1866)
udgav en Omarbejdelse af A.’s Værk, ligesom
der i Sverige udkom Oversættelser saavel af den
danske Bearbejdelse som af Originalværket. En
siddende Statue af A., modelleret af B.
Bergslien, rejst ved Indsamling bl. Norges
Skoleungdom, blev 1891 afsløret paa Sankthanshaugen
i Kria. (Litt.: A. Sinding-Larsen & I. B.
Halvorsen
, »P. Chr. A. En
litterær-biografisk Skizze«, 1872; fr. Udg. ved V. Molard,
1873).
K. V. H.

Asbolan (Koboltmanganmalm, sort
Koboltjord
) indeholder foruden en Del
Manganoverilte 19—20 % Koboltilte, lidt
Kobbertveilte og 21 % Vand. Det er et amorft
udseende, blaasort, afsmittende Mineral, meget blødt
og lidet vægtfyldigt, det forekommer bl. a. ved
Kamsdorf i Sachsen, Saalfeld i Thüringen,
sammen med andre Koboltmalme, af hvilke det er
opstaaet ved Forvitring; særlig forekommer det
paa Ny Caledonien, hvor det brydes i stor
Mængde og leverer Hovedmassen af den i
Verden anvendte Kobolt.
(N. V. U.). O. B. B.

Asbolit, d. s. s. Asbolan.

Asbury Park [↱äzbəri-↱pa.ək], By i U. S. A.,
Stat New Jersey, ligger 6 km S. f. Long Branch
ved Atlanterhavskysten. (1910) 10150 Indb. A. P.
er et besøgt Badested.

Ásbyrgi [↱a^usbergje], en for sin
Naturskønhed bekendt Plads ved Axarfjörður (s. d.) i det
nordlige Island. Det indre Højland skraaner her
jævnt ned imod Jökulsá’ens Deltaland, og V. f.
Elven er der i Randen af den nedskraanende
Højslette rimeligvis ved Jordskælv blevet
frembragt en hesteskoformet Sænkning med to
Aabninger ud mod Lavlandet; denne Sænkning
begrænses af lodrette, c. 60 m høje Klippevægge,
men mellem Aabningerne er et trekantet
Fjeldstykke blevet staaende (den saakaldte »Ø«), der
paa tre Sider afskæres af lodrette Klipper, men
paa Nordsiden skraaner jævnt ned imod
Lavlandet. Indsænkningens Bund er flad og har
omtrent den samme Højde som Slettelandet ndf.,
Klippesiderne er opbyggede af vandrette
Doleritstrømme, og mellem disse ses nogle Steder
smaa Huler hvælvede som lave Vinduer i
Rundbuestil; Birkebuske har hist og her fæstet Rod i
Revnerne i de lodrette Vægge og udbreder deres
Løv over Klipperne. Indsænkningens Bund har
før helt været bevokset med Kratskov, men den
er nu for en stor Del blevet ødelagt; kun inde i
Hesteskoens spidse, sydlige Ende findes en
efter isl. Forhold betydelig Skovvækst; her findes
bl. a. en lille, dyb Sø, der omgives af 3—4 m
høje Birketræer.
Th. Th.

Ascalabotæ, se Gekkoer.

Ascanius, Peter, norsk Naturforsker, f.
paa Nordmøre 1723, d. i Kbhvn 1803; Elev af
Linné; fra 1759 Prof. i Zoologi og Mineralogi ved
det »økonomisk-naturhistoriske amfitheater« paa
Charlottenborg. Hans Navn er knyttet til det
naturhistoriske Billedværk Icones rerum
naturalium
, af hvilket han 1767—77 udgav 4 Hæfter;
et 5., afsluttende, udkom først 1805, besørget af
J. Rathke. 1776—88 var A. Assessor i
Overbergamtet paa Kongsberg og Berghauptmand i det
nordenfjeldske Norge, hvorefter han levede
Resten af sit Liv i Kbhvn.
K. V. H.

Ascaris [↱as-], se Spolorm.

Ascendenter er Slægtninge ell. Frænder i
ret opstigende Linie, altsaa Forældre,
Bedsteforældre, Oldeforældre o. s. v. opad, i
Modsætning til Descendenter, ɔ: Livsafkom i ret
nedstigende Linie, Børn, Børnebørn o. s. v., og til
Slægtninge i Sidelinierne ɔ: Søskende, Forældres
og Bedsteforældres Søskende o. s. v. —
Ascendens betegner det hele Indbegreb af A.,
ligesom Descendens af Descendenter.
K. B.

Ascensio Domini, se Himmelfartsdag.

Ascension [ä↱sen∫ən] ɔ: Himmelfartsøen, britisk
Ø i Atlanterhavet under 7° 57′ s. Br. og 14° 23′
v. L. f. Grw. A. har en Størrelse omtr. som
Amager (88 km2) og hæver sig ensomt midt i
Havet som en af de højeste Toppe paa den
undersøiske Ryg, der skiller mellem de store
Dybder i det østlige og vestlige Atlanterhav.
Afstanden til den nærmeste Del af Afrika er 1550
km, til Brasilien 2200 km og til den sydøstligere
liggende St Helena 1300 km. Øen er helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free