Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aschanti - Aschbach, Josef, tysk Historiegransker (1801-1882) - Ascheberg, Rutger von, sv. Kriger og Embedsmand (1621-93)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
megen Fugtighed med sig, da de kommer fra
den varme Guinea-Bugt. Nedbøren er størst i
Apr.-Maj og Aug.-Septbr, saa der er en
Antydning af to Regntider. Klimaet er i det hele
sundere end i Kystdistriktet, men dog ikke
skikket til længere Ophold for Europæere. Den
største Del af Landet er dækket af tropisk
Urskov, imod NØ. er det dog et aabent
Parklandskab med høje Græsser og enkeltstaaende
Trægrupper, f. Eks. af Baobabtræer. Jordbunden
er meget frugtbar og omkring Byerne rigt
dyrket med Korn, Yams, Grøntsager og Frugter.
Af vilde Dyr træffes Elefanten, der dog er
sjælden, Leoparden, talrige Arter af Antiloper og
Aber, i Floderne Flodheste og Krokodiller samt
i Skovene mange Giftslanger; af Husdyr holdes
Hornkvæg, Faar og Fjerkræ, hvorimod kun faa
Heste.
Beboerne, Aschantierne ell. maaske rettere
Asanteerne, hører til de egl. Negre, men er i
fysisk Henseende kraftigere og smukkere og i
aandelig Henseende mindre barnlige, end
Forholdet ellers er bl. Negrene. De hører sammen
med Fanti, Akim og andre Kyststammer til de
Tschi-talende Folk. Religionen er en raa
Fetischdyrkelse, der tidligere krævede svære
Menneskeofre ved højtidelige Lejligheder, navnlig
Kongers Begravelse o. l. Muhammedanismen har i
Modsætning til de indenfor liggende Lande i
Sudan ikke formaaet at vinde mange
Tilhængere; ogsaa Antallet af Kristne er ringe.
Regeringsformen var tidligere en Blanding af
despotisk Monarki og militært Aristokrati; Kronen
arvedes ikke af Kongens Søn, men af hans
Broder- ell. Søstersøn. Polygami er almindeligt,
og Kongen skulde have det »hellige Tal« 3333
Hustruer, dog maa den største Del af disse
Hustruer nærmest betragtes som arbejdende
Slavinder.
Aschantiernes Sagn peger hen paa en
Indvandring Nordøst fra, altsaa fra Sudan, og
sandsynligvis skyldes denne Bevægelse
muhammedanske Folks Fremtrængen Nord fra i 16.—17.
Aarh., for hvilken de hedenske Negre flygtede.
I de store Skove voksede disse Flygtninge
efterhaanden op til at blive en stærk Nation.
Europæernes første Bekendtskab med dette Folk
daterer sig fra Beg. af 18. Aarh., da Kong
Osay-Tutu trængte frem til Kysten og gjorde Rigerne
Denkera, Akim o. a. skatskyldige. I Beg. af 19.
Aarh. angreb Aschantierne Fantierne, en
Stamme omkr. Cape Coast og Englændernes trofaste
Allierede; i fl. Krigstog blev Fantierne
undertvungne, og Englænderne, der ikke kunde lade
deres Allierede i Stikken, indlod sig noget
overilet i en Kamp med Kong Tutu Kwamina, men
led 1824 et fuldstændigt Nederlag, og fl. Aar
hengik, inden de fik drevet Aschantierne tilbage. I
lang Tid havde Riget nu Ro under den
fredelskende Kwaku Dua’s Regering, der kun
afbrødes af en kortvarig, temmelig blodløs Krig
1863; men efter at Kofi Karakari 1867 var
kommet paa Tronen, kom det snart atter til
Rivninger med Englænderne, og 1873 udbrød der en
heftig Krig. Aschantierne faldt med en Hær paa
30000 Mand ind i Fantilandet og truede
Kolonierne paa Kysten, og de havde i Beg. saa meget
Held med sig, at Englænderne saa sig nødsaget
til at hidkalde europæiske Tropper under
General Wolseley, hvem det endelig lykkedes at drive
Aschantierne tilbage over Prah og erobre
Kumassi. Ved Fredsslutningen 1874 maatte
Karakari bl. a. forpligte sig til at afskaffe
Menneskeofringerne. Efter 1874 led Landet meget under
Borgerkrig, indtil Prempeh blev Konge 1888
med Englændernes Sanktion. Da han 1893
lukkede Vejene for eng. Handlende, forlangte
Englænderne, at Landet skulde stilles under eng.
Protektorat, og da Kongen vægrede sig, blev
der Krig 1895; en eng. Ekspedition under Oberst
Scott rykkede ind i A. og besatte 18. Jan. 1896
Kumassi næsten uden Sværdslag. Prempeh blev
fanget og ført til Cape Coast Castle, og Landet
kom under britisk Styrelse. 1900 udbrød der en
alvorlig Opstand, Kumassi blev belejret af de
Indfødte, og den britiske Garnison maatte under
store Farer hugge sig igennem til Kysten;
Opstanden blev dog snart undertrykt, og 1901 blev
Landet officielt annekteret og givet særskilt
Styrelse under Kontrol af Guvernøren over
Guldkysten. Den eng. Resident bor i Kumassi, de
tidligere Kongers Hovedstad. (Litt.:
Brackenburg, Narrative of the Ashantee War
[London 1874]; Baden-Powel, The
Downfall of Prempeh [1896]; Armitage og
Montanaro, The Aschanti Campain of 1900
[London 1901]).
C. A.
Aschbach [↱a∫bak], Josef, tysk
Historiegransker, f. 29. Apr. 1801, d. 25. Apr. 1882. Han
studerede i Heidelberg, hvor han blev stærkt
paavirket af Schlosser; som Universitetslærer
virkede han i Bonn 1842—53 og i Wien 1853—72.
Hans grundige og værdifulde hist. Arbejder
omhandler meget forsk. Emner. I sine yngre
Dage syslede A. især med Spaniens ældre
Historie og skrev baade om Vestgoterne (1827) og
om de arab. Herskerslægter i Spanien; lidt
senere forfattede han »Geschichte Kaiser
Sigmund’s« (Hamburg 1838—45, 4 Bd), og medens
han var i Wien, behandlede han mange
Problemer fra den rom. Kejsertids Historie, ligesom
Wien-Universitetets Femhundredaarsjubilæum
(1865) foranledigede ham til at skrive den
fortrinlige »Geschichte der Wiener Universität«
(Wien 1865—85, 3 Bd). Megen Opsigt vakte hans
Afh. »Roswitha und Conrad Celtes« (Wien 1867),
hvori han vilde bevise, at de Nonnen Roswitha
tillagte dramatiske Værker i Virkeligheden var
forfattede 500 Aar senere af Humanisten Celtes;
denne dristige Hypotese har dog ikke staaet sin
Prøve.
Kr. E.
Ascheberg [↱α∫əbærj], Rutger von, sv.
Kriger og Embedsmand (1621—93). Kun 13 Aar
gl begyndte han sin 45 Aar lange Krigerbane (i
Trediveaarskrigen) og tjente sig fra simpel
Soldat op til Hærens øverste Rangplads. Altid
snarraadig og dristig udførte han i Karl X’s
polske Krig saa mange eventyrlige Bedrifter,
at Kongen forærede ham sit eget Sværd samt et
preussisk Gods. I Krigen med Danmark reddede
A. en sv. Styrke ud fra det belejrede Sønderborg
Slot. Svenskernes Sejre til Lands i den skaanske
Krig skyldtes i saa høj Grad A., at Kong Karl
XI udnævnte ham til Feltmarskal. Siden viste
A. sig som en glimrende Administrator. Han
sattes over et af de mest vidtstrakte Omraader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
