- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ascheberg, Rutger von, sv. Kriger og Embedsmand (1621-93) - Aschehoug, H., & Co. - Aschehoug, Torkel Halvorsen, norsk Retslærd, Socialøkonom og Politiker (1822-1909)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen sv. Embedsmand har haft at styre, og
gennemførte som Generalguvernør for Skaane,
Halland, Göteborg og Bohuslen med stort Held
Forsvenskningen af de erobrede Prov. Særlig
arbejdede han for at rejse Lunds Univ.
A. M. D.

Aschehoug [↱askəhä^ug], H. & Co., norsk
Forlæggerfirma. 1872 begyndte Hieronymus og
Halvard Aschehoug i Kria en Sortimentsboghandel,
som lidt efter lidt ogsaa beskæftigede sig med
Forlagsvirksomhed. Denne blev stærkt udvidet,
efter at Th. Lambrechts og W. Nygaard 1888
havde overtaget Forretningen. 1900 blev
Sortimentsboghandelen og Forlagsboghandelen skilte.
Den første fortsattes af Th. Lambrechts under
Navn af Aschehoug’s Boghandel; den er nu et
af Norges største Sortimentsfirmaer.
Forlagsboghandelen overtoges under Navn »H. A. & Co.«
af W. Nygaard alene. 1906 blev det norske
Aktieforlag, hvori P. T. Malling’s Boghandel, Hjalmar
Bigler’s og De 1000 Hjems Forlag var gaaet op,
lagt ind under H. A. & Co. Forretningen har
været i rask Udvikling, og Firmaet har forstaaet
at knytte en hel Del af de yngre, norske Forf.
til sig. H. A. & Co. er nu Norges betydeligste
Forlag, der residerer i sit eget anselige Hus og siden
1908 har sit særlige Kontor i Kbhvn.
K. F.

Aschehoug [↱askəhä^ug], Torkel
Halvorsen
, norsk Retslærd, Socialøkonom og
Politiker, f. 27. Juni 1822 paa Id Præstegaard,
Smaalenene, d. 20.
Jan. 1909 i
Kria. Under
Sygelighed og
trange Kaar
kæmpede han
sig frem til jur.
Embedseksamen, som han
fik 1844. Hans
Specialstudium var´
allerede dengang
Socialøkonomi
og Statistik, og
i disse Fag blev
han fra 1. Jan.
1846 ansat som
Universitetsstipendiat. To
Aar efter gik han imidlertid ind i
Finansdepartementet, hvor han 1852 blev Bureauchef. Skønt
han saaledes havde en sjælden hurtig Fremgang
paa den admin. Løbebane, svingede han tilbage
til Univ., hvor han 1852 blev Lektor, 1862 Prof.
i Lovkyndighed, ved Prof. A. M. Schweigaard’s
Død (1870) tillige i Statsøkonomi og Statistik,
hvilke sidste Videnskaber fra 1886 udelukkende
blev hans Fag. A. var bleven en Arbejdskraft af
Rang, og han fik efterhaanden en Mængde
offentlige, admin. Hverv og Opdrag. Han sad som
Medlem, undertiden som Formand, i et stort
Antal kgl. Kommissioner og Komiteer til
Forberedelse af nye Love (saaledes angaaende
Husmandsvæsenet 1850, Pensionsvæsenet 1852,
Fattigvæsenet paa Landet 1853, Maltafgiften 1857,
Skattevæsenet 1859. Formuesforholdet i
Ægteskab 1871, den skandinaviske Møntenhed 1872,
Penge-, Mønt- og Bankvæsenet 1872), hvorhos han
var Medlem af den »anden Unionskomité«
1865—67, Toldkommissionen af 1880 og
Handelstraktatkomiteen af 1882; desuden var han 1851—60
Sekretær, 1865—70 Bestyrelsesmedlem i
»Selskabet for Norges Vel«, 1861—72 Medlem af
Tilsynskomiteen for Aas Landbrugshøjskole, 1865—71
Medlem af Hovedbanens, 1872—74 af
Enkekassens, 1874—85 af Hypotekbankens Direktion. Og
ved Siden af al denne mangeartede praktiske
Virksomhed fik han en lang Aarrække Tid til at
deltage i det politiske Liv baade i Stortinget og
i Pressen og til at udarbejde en Rk.
videnskabelige Værker og Afh., der ved omfattende,
førstehaands Undersøgelser og Arkivstudier lagde nyt
Land ind under norsk Retsvidenskab og
Historie. Paa Stortingene 1868—82 sad A. som
Repræsentant for Hovedstaden, og han efterfulgte
Schweigaard som det konservative Partis Fører
i dets værste Trængselstid. Som sit Partis
ledende Mand fik han bl. a. den haabløse
Opgave at levere det parlamentariske Defensorat
for den Betænkning, han selv som Medlem af den
anden Unionskomité havde afgivet »Om
Unionskomiteens Udkast til ny Foreningsakt« (1870)
ved Forslagets Behandling i Stortinget 1871, hvor
det blev forkastet med 92 mod 17 Stemmer, et
Nederlag han tog sig meget nær. Ved Valgene
1882 frabad A. sig Genvalg og gik dermed ud af
den aktive Politik for senere udelukkende at
ofre sig for sin Gerning som Universitetslærer
og Videnskabsmand.

Han havde dengang allerede udgivet sit
retsvidenskabelige Hovedværk, den monumentale og
banebrydende Fortolkning af »Norges offentlige
Ret«. Værkets første Afdeling,
»Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814« (1866), fik
Bet., navnlig ved den Diskussion det fremkaldte,
idet bl. a. J. E. Sars’ epokegørende »Udsigt over
den norske historie« (1873 flg.) kan siges at tage
sit Udgangspunkt i en kritisk Imødegaaelse af
den af A. hævdede Opfattelse af Norges hist.
Udvikling, og saavel i sin Helhedsbetragtning som
paa mange enkelte Punkter er at opfatte som et
Korrektiv og Modbillede til de af A. hævdede
Synsmaader. Værkets anden og langt
omfangsrigere Afdeling giver en udtømmende
Fremstilling af »Norges nuv. Statsforfatning« (3 Bd,
1874—81; 2, delvis omarbejdede Udg. 1891—93) og
vidner udmærket om Forf.’s Lærdom,
Fortolkningskunst, Klarhed og Objektivitet; det vakte
Opmærksomhed ogsaa uden for Landets
Grænser, og som et Vidnesbyrd om, hvor højt det blev
vurderet, blev A. for dette Arbejde 1875 tilkendt
den Ørsted’ske Prismedaille i Guld. Kortere
Haandbøger af beslægtet Indhold leverede A. i
»Den nordiske Statsret« (1885), der udgør et Bd
af »Nordisk Retsencyklopædi«, i hvis Redaktion
han tog Del, og i »Das Staatsrecht der
vereinigten Königreiche Schweden und Norwegen« (1886),
der udgør en Del (Bd IV, 2. Del) al
Marquardsen’s »Handbuch des öffentlichen Rechts«.
Betydelige Afsnit af A.’s Værker over Statsret er
vistnok efter Unionens Opløsning 1905 som
Ledetraad i gældende Ret Forældelsen hjemfaldne,
men som grundig juridisk-statsretslig
Fortolkning af og hist. Kommentar til Norges og delvis
de to andre skandinaviske Landes Forfatning i
den svensk-norske Forenings Tid vil de altid

illustration placeholder
T. H. Aschehoug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free