- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aschehoug, Torkel Halvorsen, norsk Retslærd, Socialøkonom og Politiker (1822-1909) - Aschehougs Flak - Aschersleben - Ascherson, Paul Friedrich August, tysk Botaniker (1834-1913) - Aschikaga - Aschmunein - Aschraf - Aschur, se Assur - Asciano - Ascidia, se Søpunge - áscii - Ascites, se Bugvattersot - Asclepiadaceæ, se Svalerodfamilien - Asclepias L.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevare et højt videnskabeligt Værd. Et
interessant Supplement til A.’s statsretslige Arbejder er
hans store Monografi om »De norske Communers
Retsforfatning før 1837« (1897).

Overordentlig virksom var A. tillige som
Socialøkonom. I talrige større og mindre Afh.,
spredte i Tidsskrifter og Dagspresse, havde han
fra Ungdommen af under sin lange Løbebane
som Universitetslærer og offentlig Mand
behandlet de forskelligste Emner i Socialvidenskab,
Statistik og økonomisk Historie og herigennem,
erhvervet Navn som Norges første Socialøkonom.
Sit Ry som saadan skulde han imidlertid mod
sit Livs Aften yderligere befæste og give
international Udbredelse ved sit store, fortræffelige
Kompendium i »Socialøkonomik« (4 Bd,
1903—1909; 2. Udg., revideret af P. T. Aarum 1910—14),
et Værk der paa hver Side vidner ikke blot om
Forf.’s imponerende Lærdom og aldrig svigtende
kritiske Evne, men ogsaa om hans mærkelig
moderne Grundsyn, der — med Bevarelse af den
fulde Selvstændighed — nærmest kan
karakteriseres som en betinget Tilslutning til den saakaldte
østerrigske Skole, særlig dens Værdilære. Som
Videnskabsmand havde A. for øvrigt sin
Opmærksomhed rettet mod det hist. og relative, det ad
Udviklingens Vej tilblevne. I udpræget Grad en
matter of fact-man havde han kun ringe Sans
for abstrakte Spekulationer; hans Interesser var
overvejende knyttet til de konkrete praktiske
Spørgsmaal, saavel hvor det gjaldt Retsordning
og Forfatning, som det økonomiske Liv. A. var
Medlem af Kria Videnskabsselskab siden dets
Grundlæggelse 1857 og af adskillige inden- og
udenlandske lærde Selskaber og Foreninger, bl.
a. af »Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog«, i hvilket siden 1814 kun 5
Nordmænd har været optaget, og af l’Institut de
France
. Desuden var han Æresdoktor ved Univ.
i Lund (1868) og Königsberg (1892).
K. V. H.

Aschehougs Flak [↱αskəhä^ugs-] opfylder
Farvandet i en Bredde af 2 Sm. mellem Tunø
Knob og den jyske Kyst N. f. Hov Havn.
Dybden paa Flakket er 6—9 m, men der findes fl.
Puller, af hvilke en med 3,5 m Vand.
G. F. H.

Aschersleben [↱a-] (lat. Ascania), gl By i
preussisk Regeringsdistrikt Magdeburg, Prov.
Sachsen, ved Eine og ved Jernbanelinierne
Halle-Zellerfeld og A.-Köthen. (1910) 28864 Indb.,
fire protestantiske og en katolsk Kirke samt en
Synagoge. A. har fra gl Tid en betydelig
Uldvareindustri, og i nyere Tid har Udnyttelsen af
Brunkullejerne og Kalisaltlejerne i Nærheden
givet Industrien et betydeligt Opsving; der
findes nu ogsaa Maskinfabrikker, Jernstøberier,
Sukker- og Papirfabrikker, Ølbryggeri,
Fabrikation af Kemikalier og kem. Gødning m. m. I
Omegnen drives en betydelig Sukkerroeavl. Ved
Mineralkilder i Nærheden er anlagt
Wilhelmsbad. — A. grundlagdes antagelig i 11.
Aarh. af Grev Esico af Ballenstedt, Stamfaderen
til Huset Anhalt, hvis Sønnesøn Otto kaldte sig
Greve af A. 1315 kom A. under Bispedømmet
Halberstadt og blev tillige med dette forenet
med Brandenburg ved den westfalske Fred
(1648).
G. Ht.

Ascherson [↱a-], Paul Friedrich August,
tysk Botaniker (1834—1913), var en meget
frugtbar bot. Forf., af hvem en Masse mindre, dels
floristiske, dels plantegeografiske, dels
morfologiske Afh. er offentliggjorte, især i »Botanische
Zeitung« og i »Verhandlungen des botanischen
Vereins der Provinz Brandenburg« o. a. St. Sine
meget grundige floristiske Kundskaber har han
især gjort nyttige for sin Videnskab og sine
Landsmænd i sit dygtige Arbejde »Flora der
Provinz Brandenburg, der Altmark und des
Herzogthums Magdeburg«. Ogsaa Orientens,
særlig Ægyptens Flora, har han studeret og dels i
»Beitrag zur Flora der libyschen Wüste«, dels
(sammen med Kühn o. a.) i »Botanik von
Ostafrika« (1879) nedlagt rige Erfaringer
angaaende disse Lande, i hvilke han ogsaa har rejst
selv, bl. a. som Deltager i den Rohlf’ske
Ekspedition ind i den libyske Ørken.
V. A. P.

Aschikaga [↱asji-], By i Japan, paa den
mellemste Del af Hondo, 42 km VSV. f. Utsunomija
ved Banen fra Takasaki til Mito. (1909) 38908
Indb. A. har vigtige Kobberminer.
M. V.

Aschmunein, Flække i Mellemægypten, 2 km
V. f. Roda, mellem Nilen og Josefskanalen, 90
km. ndf. Siut, har 7—8000 Indb. Her laa i
Oldtiden Hermupolis Magna, berømt for Dyrkelsen
af Guden Thot (med Ibishovedet), som Grækerne
sammenlignede med deres Hermes. I Omegnen
af A. nær Ørkenen, ved Passet Babain, Beben
ell. Abuan (ɔ: de to Porte), blev Kong Almarik
af Jerusalem og hans muhammedanske
Forbundsfæller 18. Marts 1167 besejrede af
Schirkuh, Atabek’en i Syrien Nureddin’s Feltherre.
V. S.

Aschraf [↱a-] ell. Eschref, By i den pers.
Prov. Masenderan, mellem Sari og Astrabad, c.
10 km fra det kaspiske Hav, var engang en
pragtfuld Stad med 300 Bade og over 20000 Indb.
og Yndlingsopholdssted for Shah Abbas, der her
holdt et glimrende Hof; nu er den en ubetydelig
Plads med 8—900 Huse. Bl. de storartede
Ruiner, der omgiver den, vækker Suffiabadet
(»Observatorium«) og en Gravhvælving særlig
Opmærksomhed. I A. blev der 3. Oktbr 1727 sluttet
Fred mellem Tyrkerne og Perserne.
M. V.

Aschur (Ashur), se Assur.

Asciano [a↱∫ano], By i Mellemitalien, Prov.
Siena, ligger 36 km SØ. f. Siena. (1901) 3581
Indb. S. f. A. paa det skovklædte Bjerg Acona
ligger Klostret Monte Oliveto.

Ascidia, se Søpunge.

ascii (gr.) ell. skyggeløse [kaldes Beboerne
af de varme Zoner, for hvem Solen paa visse
Tider af Aaret kan staa i Zenit, og som da ikke
kaster Skygge. De kaldes ogsaa, naar man ser
bort fra de netop under Vendekredsene liggende
Egne, amphiscii ell. toskyggede, fordi
i den ene Halvdel af Aaret deres Skygge om
Middagen falder mod Nord, i den anden mod
Syd. antiscii ell. modskyggede kaldes
Beboerne af de nordlige, tempererede Zoner i
Forhold til dem af de sydlige, da de førstes
Skygger om Middagen stedse falder mod Nord,
de sidstes mod Syd. Disse som fl. lgn. Udtryk
bruges dog nu sjælden.

Ascites, se Bugvattersot.

Asclepiadaceæ, se Svalerodfamilien.

Asclepias L., Slægt af Svalerodfam.,
mælkesaftførende Stauder med ende- ell. sidestillede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free