- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
206

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asfaltmaleri - Asfaltmastiks, se Asfalt - Asfaltolie - Asfaltpap, se Tagpap - Asfi - Asfyksi - asfyktisk, se Asfyksi - Asgaard - Asgaardsrei

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smelter i Varme; opløst i Vinaand bliver den
mere holdbar; i sidstnævnte Skikkelse har man
søgt at anvende den i Akvarelmaleriet. Asfalt
benyttes ogsaa i Kobberstikkerkunsten ved
Tilberedning af Ætsegrunden.
A. Hk.

Asfaltmastiks, se Asfalt.

Asfaltolie faas af Asfalt ved Destillation og
paafølgende Rektificering som en gullig Vædske
af skarp og ubehagelig Lugt og Smag. I Luften
bliver den brunlig og maa derfor opbevares,
beskyttet for Lyset, i tæt tillukkede Flasker. A.
benyttes undertiden som Middel mod
Frostknuder og reumatiske Lidelser.
E. K.

Asfaltpap, se Tagpap.

Asfi, Safi, Azaffi, By i Marokko, ligger
152 km VNV. f. Marokko ved det atlantiske
Ocean og har c. 8000 Indb., hvoriblandt 1500
Jøder. A. er en malerisk By med et gammelt
Citadel og har en aaben Red, der ved visse
Vinde er farlig at anløbe, men hvorfra alligevel
udskibes Produkter fra det frugtbare Landskab
Abda.

Asfyksi (gr.) betyder efter Ordlyden
Pulsløshed og anvendes om den Tilstand, der ofte
gaar forud for Døden, og ligner indtraadt Død
saa meget, at den uden nøjagtig kyndig
Undersøgelse kan forveksles med denne, men i
Virkeligheden adskilles fra den derved, at ikke alle
Livstegn er udslukte, at positive Dødstegn
mangler, og at Livet ved passende Behandling kan
kaldes tilbage. A. bruges ofte som ensbetydende
med Skindød; men dette er et videre Begreb,
idet det omfatter ikke alene de egl. asfyktiske
Tilstande, d. v. s. dem, hvor der pludselig, i
Reglen uden foregaaende Sygdom, indtræder en
saadan Lammelse ell. fuldstændigt Ophør af
Aandedrættet, ofte forbundet med yderst svag
ell. for kort Tid ganske manglende
Hjertevirksomhed, men ogsaa Tilstande, som iagttages hos
nervøse Individer, hos hysteriske, sindssyge,
kataleptiske, der i lange Tider kan henligge i en
dvalelignende, om Døden mindende Tilstand, i
hvilken dog hverken Aandedræt ell. Hjerteslag
er ophørte. A. i begrænset Bet. skyldes en
mangelfuld Iltning af Blodet ell. en Overlæsselse af
dette med Kulsyre, hvorved det i den
forlængede Marv (medulla oblongata) for disse
Livsvirksomheder liggende Centrum lammes.
Eksperimentalt kan dette vises ved Anbringelsen af
Dyr i afspærrede Rum. Er disse af en vis
Størrelse, indtræder efter nogen Tids Ophold deri
A. ved Iltmangel; er de noget større, skyldes A.
Overfyldning af Blodet med Kulsyre. Det samme
indtræder, naar i førstnævnte Tilfælde Luften i
Rummet er iltfattig, men i øvrigt indifferent
(Kvælstof, Brint), i sidstnævnte, naar den
bestaar af Kulsyre ell. er meget kulsyreholdig.
Ved Drukning, Kvælning, skyldes A. de samme
Aarsager, ligeledes ved Anvendelsen af de
narkotiske ell. anæsteserende Midler (f. Eks.
Kloroformering). Ogsaa ved Sygdomme ses ofte
asfyktiske Tilstande før Dødens Indtræden,
saaledes ved Hjertesygdomme. Iltmanglen ell.
Kulsyreoverfyldningen, ell. begge i Forening, virker
som Irritament paa Respirationscentret og
fremkalder først et besværet Aandedræt, Dyspnoe og
derefter A. Hos Fosteret er inden Fødslen ell.
under denne A. en ikke sjælden Hændelse og
skyldes en Afbrydelse af Forbindelsen mellem
dette og Moderens Kredsløb, hvorfra Fostrets
Blod forsynes med Ilt, og Følgen bliver, at
Fostret fra en Tilstand,, hvor det ikke har
Aandedræt nødig (Apnoe), gaar over i en
asfyktisk Tilstand, og, hvis Fødslen hurtig endes,
fødes skindødt, med Mulighed for at bringes til
Live, naar passende Behandling kan indledes.
Denne bestaar her, som ved andre asfyktiske
Tilstande, hovedsagelig i Indledelse af kunstigt
Aandedræt og Anvendelse af forsk.
Pirringsmidler (smlg. Skindød).
A. F.

asfyktisk, se Asfyksi.

Asgaard (oldn. Asgarðr) er i nordisk
Gudetro Asernes Land, opr. den »Gaard« (Gærde ell.
Bolværk), der omgiver det (jfr Midgaard).
Virket blev bygget af en Jætte, der skulde have
haft Freja samt Sol og Maane i Løn; men han
blev narret af Loke (jfr Sleipne). Den
middelalderlige isl. Opfattelse henlagde A. til
Europas og Asiens Grænse, enten til »Tyrkland«
ell. bestemtere til Dons Munding; lgn.
Forestilling har Sakse haft, der taler om Gudernes
Bolig i Byzantium. Ud fra denne Forestilling
opfattede man Aserne som »Mænd fra Asien« og
digtede Sagn om Odin’s og Asernes Indvandring
Syd fra først til Danmark (Odense) og derfra til
Upsala; allerede de ældste isl. Skrifter (12.
Aarh.?) lader Aserne være fordrevne fra deres,
første Hjemsted ved Romernes Erobringer. —
I Danmark blev i 12. Aarh. en Rende og
Dæmning ved Øm Kloster i Himmelbjergegnen
opkaldt med Navnet A. (Litt.: »A.« i Danske
Studier 1914. S. 1—8).
A. O.

Asgaardsrei [-ræ´j] ell. rettere Oskorei
er en udbredt Folketro i det sydlige Norge, en
ejendommelig Udformning af den vilde Jagt
(s. d., jfr Odin). Oskorei er en Flok af
Væsner, der rider gennem Luften hen over Bygden.
Den kommer med Larm ved Nattetid, især
Torsdag Nat; men værst er den om Julen, selve
Julekvælden raner den Gildetilredning og river
Mennesker bort med sig. Der er næppe Tvivl om, at
de pludselige Julestorme i de trange Fjelddale
har givet Anledning til denne Tro. Flokken føres
af Guro Rysserova (ɔ: Gudrun med Hestehale),
Oldsagnenes Gudrun Gjukedatter; af en gl. isl.
Saga kendes den egl. Mening med hendes
Hestehale; bundet til den slæbes den Døde bort til
Dødsriget langt i Nord. Da den nordiske
Folketro ogsaa har andre Navne paa det Utyske, der er
Fører for Juletroldene og slæber Mennesker bort
ved Halen (isl. Grýla), og da Grækerne har samme
Forestilling om deres Dødsgudinder, saa maa vi
formode, at det egl. er en gl Dødsgudinde, som
Nordmændene i Middelalderen har gjort til en
menneskelig Genganger. Gudrun i Oskoreien har
ofte en mandlig Ledsager; hyppigst nævnes
hendes Husbond Sigur Svein (ɔ: Sigurd
Faavnesbane) ell. en anden Sagnhelt. Uden for den egl.
Oskoreis Omraade forekommer hyppigst en
mandlig Fører for Julevætternes Tog, Trond ell.
Starke-Thor; dette sidste har givet Anledning til,
at nogle Forfattere har opfattet Guden Thor som
Oskoreiens Leder; (Rigtigheden heraf er dog
meget omtvistelig). Bet. af Ordet Oskorei
forstaar Folkesproget i Alm. ikke; men paa
enkelte Steder tænker man sig et Sted, Oskor, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free