Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asgaardsrei - Asger, Asgeir - Ashantee, se Aschanti - Ashberry Metal, se Pandemetaller - Ashbourne - Ashbourne, Edvard Gibson, Lord, eng. Statsmand (1837-1913) - Ashburton, 1) Flod - Ashburton, 2) By - Ashburton, se Baring - Ashby de la Zouch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ridtet gaar hen; derfor har fl. Forfattere
opfattet det som »Ridt til Asgaard«, en Mening,
der nu er opgivet. I nyere Tid har man
forklaret det som »Tordenens (ɔ: Tordengudens)
Ridt« (af sv. åska, Torden), idet man støttede
sig til Guden Thor’s mulige Førerskab i
Dødningeridtet. Men andre har (sikkert med større
Ret) sammenstillet det med oldn. öskurligr,
ræddelig; Oskurreið bet. da Rædselsridtet,
Dødningeridtet. Oskoreien kommer paa mange
Maader i Forhold til Menneskene. Den natlige
Vandrer ser Toget komme jagende paa sine sorte
(ell. hvide) Heste; forfra er Deltagerne
stadselige at se, men fra Bagsiden ligner de en Flok
smuldrende Æspestammer; undertiden ses
Toget slet ikke, man hører kun af Larmen,
hvorledes det kommer nærmere. Mangen saadan
enlig Vandrer har Toget revet bort med sig, for
en Tid ell. for stedse; men udbryder han: »Hvor
i Jesu Navn kommer jeg hen!«, slipper de ham
i det samme; ell. han kastes bedøvet ned, naar
de kommer til Kysten af et Vand. Det bedste
Middel til at undslippe Reien er at kaste sig plat
ned, helst i Korsform med udbredte Arme; man
kan ogsaa raabe: »Guro Gunnarsdatter, tog Roven
(Halen) din ind«. Ogsaa paa Menneskers Gaarde
gæster Oskoreien; de sadler af og kaster
Sadlerne paa Hustaget; da er det Tegn til Død og
især Manddrab paa Gaarden. Ell. naar der er
Gilde, hvor Tvedragt og Manddrab skulde komme
i Gang, kommer Oskoreien farende og sætter sig
i Rad paa den lange Væghylde over
Indgangsdøren; saa længe Gildet gaar godt, sidder de
stille, men naar Kiv opstaar, ægger de
Slagsbrødrene op ved Haanlatter og Raslen med
Jernstænger. Anden Ugavn gør de ogsaa: hvor
der ikke er korset for Huset, drikker de
Juleøllet og æder Julekosten; undertiden har de
efterladt et fremmed Mandelig i Gaarden. Paa
sine Steder har de taget Sjælen af et Menneske
med i Ridtet, medens hans Legeme ligger
bedøvet; andre Steder bliver Døden fremkaldt ved,
at de sønderslider et Menneske, ell. de henter
Sjælen med i Toget; en Mand ser sin Broder
ride med i Oskoreien, kommer saa hjem og
finder ham siddende paa Bænken, død. I alle
saadanne Sagn optræder Oskoreien som en
Dødningeskare, der huserer i sin gamle Hjembygd
og henter ny Deltagere til sin Færd.
Oskoreitroen forekommer kun i det sydlige
Norge, rigest i Telemarken og i Sætersdal; i
denne Skikkelse synes den vilde Jagt at være gl
Arvegods hos den rygske Folkestamme. I mange
Henseender stemmer dermed den nærmest N.
derfor boende Folkestammes, Kordernes, Tro
paa Jolarei(d) ell. Jolaskrei(d), der er
udbredt over Hardanger, Bergensegnen, Sogn
og de indre Fjeldbygder, Hallingdal og Valders.
Her er det Bygdens Højfolk, der i Juletiden
turer fra den ene Høj til den anden og
undervejs stjæler Gildekosten og river Folk bort med
sig; paa enkelte Gaarde, hvor de troedes at
husere særlig slemt, dækkede man Bordet om
Julekvælden og drog selv bort til Nabogaarden. I
andre Egne af Norge findes disse
Forestillinger mere spredte ell. afdæmpede i Sagn om et
Hekseridt (Gandreid, Gandferd) og om nogle
Vætter, der særlig gæster Mennesker i Julen
(Jolasveinar). Mere kendelig træder
Oskoreiforestillingen frem i den islandske Gryla med
sine mange Haler og hendes Jolasveinar, der dog
fra at være Folketro er sunket ned til blot
Børneskræmsel. Fjernere staar den tyske
Folketro om Frau Berchtes ell. Frau Holdes Tog med
de udøbte Børnesjæle. (Litt.: P. C.
Asbjørnsen’s Afh. om Asgaardsrei i »Ill. Nyhedsblad«
1851—52 og derfra i Uddrag paa Tysk i Grässe,
»Jägerbrevier« [Wien 1869. S. 223—248]; Moltke
Moe’s Rejseberetning i »Norske Univ.’s og
Skoleannaler« [1880. S. 248]. En Del Træk fra
Folketroen er benyttede med digterisk Frihed i
Welhaven’s Digt »Asgaardsreien«. En norsk
Malers Fremstilling af Emnet har man i P. N.
Arbo’s Billede A. i det norske Nationalgaleri).
A. O.
Asger, Asgeir, norsk-islandsk Mandsnavn (ɔ:
»Asernes Spyd«), i dansk Form Esger. Naar A.
(Asker) bruges som Navn for Danske, er det
sædvanlig en Misforstaaelse for Asser (f. Eks.
Asger Ryg bør hedde Asser Rig).
A. O.
Ashantee [ä↱∫änti. eller ä∫ən↱ti.] (eng.), se
Aschanti.
Ashberry Metal [↱ä∫bəri-], se
Pandemetaller.
Ashbourne [↱ä∫bə.n], Ashburne, By i
Derbyshire (England), 20 km NV. f. Derby, ved
Mundingen af den smukke Dovedale og ved
London—NV. og North-Staffordshirebanen, har
(1911) 4059 Indb., en betydelig Handel med
Agerbrugsprodukter og Fabrikation af
Korsetter. A. har en Kirke fra 13. Aarh. (St Oswald)
og en Latinskole.
G. Ht.
Ashbourne [↱ä∫bə.n], Edvard Gibson,
Lord, eng. Statsmand (1837—1913), f. i Dublin.
Han blev 1860 Sagfører smst., og var 1875—85
som E. Gibson konservativt Medlem af
Underhuset, valgt for Dublins Univ. Jan. 1877—Apr.
1880 var han Attorney general for Irland og blev
Juli 1885 ophøjet til Peer som Lord A. og
Lordkansler for Irland indtil Jan. 1886; fik paa ny
denne Stilling Juli 1886—Aug. 1892 og
Juni 1895—Decbr 1905. Han gennemførte 1885 den store
irske Landbolov, der fik Navn efter ham, og som
særlig lettede Fæsterne Adgang til at blive
Selvejere.
E. E.
Ashburton [↱ä∫bə.tən], 1) Flod i den
nordvestlige Del af Vestaustralien, opstaar omtr.
under Vendekredsen af 4 Kildefloder og flyder
mod NV., indtil den under 21° 40′ n. Br. ender
i det ind. Ocean. A. kan undertiden om
Sommeren svulme op til en 300 m bred og indtil 20
m dyb Strøm, som derpaa atter svinder ind til
en Række Vandpytter. A.’s nedre Løb
udforskedes 1866 af Scholl og Kilderegionen 1876 af
Giles.
2) By i det sydvestlige England, Devonshire,
ligger 19 km NNV. f. Totnes i Randen af
Dartmoor. (1911) 2494 Indb. A. var tidligere en
vigtig Klædeindustriby, men er nu i Tilbagegang.
Ashburton [↱ä∫bə.tən], se Baring.
Ashby de la Zouch [↱ä∫bi-de-£ə-↱zu.(t)∫ eller
↱za^u∫]. By i det engelske Grevskab Leicester,
27 km NV. f. Leicester, ved Midlandjernbanen,
har (1911) 4927 Indb. I Nærheden findes
betydelige Kulgruber. A. har en smuk got. Kirke (St
Helen) og bekendte Mineralbade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
