- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
220

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cladonia, Cetraria, Umbellicaria o. a. Lichener.
Mellem Laverne vokser Græsser, Urter og
Dværgbuske, for største Delen af samme
Arter som i Mostundraen. Paa Flyvesand vokser
en Art Marehalm (Elymus mollis), og i den
sydl. Del af det arktiske Omraade danner
Dværgbirken og forsk. smaa Pilearter Krat.

2) Den sibiriske Naaleskovregion.
Skovens Nordgrænse falder omtr. sammen med
10°-Isotermen for Juli. I det yderste Vesten
af Sibirien forløber den lidt S. f. Polarkredsen,
men ved Mundingen af Jenissei er den naaet
op til 70° nordl. Br., som den derpaa omtr.
følger med Tunger mod S. overalt, hvor
Terrainet hæver sig noget højere. I Lena-Flodens
Dal naar Skoven endog næsten ud til Ishavets
Kyst. Længere mod Ø. gaar Skovgrænsen
atter noget mod S. og naar Berings-Havet lidt S.
for Polarkredsen. Skovgrænsen dannes af Lærk
(Larix sibirica). Den sibiriske Naaleskov (Taiga)
danner et uhyre Skovomraade, som dog mange
Steder afbrydes af store Mosestrækninger. I de
nordl. Egne dannes Skoven af Lærk, Birk
(Betula odorata), Gran (Picea obovata), Fyr
(Pinus cembra og silvestris), Bævreasp, El og
Pil. I Underskoven vokser Linnæa borealis,
Ledum palustre, Vaccinier, Rhododendron
parviflorum
, Dværgbirk, Lyonia calyculata,
Pedicularis sceptrum o. fl. Arter. Jo længere man
kommer mod S., jo rigere bliver Floraen. Til
de øvrige Naaletræer kommer Ædelgran (Abies
sibirica
). I Transbaikaliens Skove optræder en
Del Arter, som ikke forekommer i det vestl.
og nordl. Sibirien, f. Eks. Larix dahurica og
Picea ajanensis, desuden forekommer sibirisk
Ædelgran, Skovfyr, Birk, Bævreasp og andre
Poppelarter. Med Skovene veksler rige Enge.
Karakteristisk for Skovene i Altai og
Transbaikalien er en Del smukt blomstrende Buske
og Urter, f. Eks. Pyrus baccata, Robinia
Caraghana
, Kaprifolier (Lonicera tatarica og
coerulea), Clemalis integrifolia, mange Orchideer,
Arter af Aconitum, Pæonia o. a.
Ranunculaceer, Heracleum o. a. store Skærmplanter.
Paa Østsibiriens Kystbjerge findes store
Kratskove, dannede af Pinus cembra var. humilis,
El (Alnus incana og fruticosa) og Enebær
(Juniperus dahurica). Paa Kamtschatka dækker
Kratskoven Kystbjergene mod N. og V. indtil
en Højde af 300 m o. H., men paa Østkysten
og i de lune Dale i det Indre findes Skove af
Birk (Betula Ermanni), Larix dahurica, Picea
ajanensis
og sitchensis samt Tsuga. De to
sidste Former er fælles med det vest.
Nordamerika. Skovene afbrydes ofte af prægtige
Enge med Græsser og høje Urter, f. Eks. Arter
af Heracleum og Angelica, Spiræa kamtschatka,
Epilobium angustifolium og Senecio
canabifolius
. Skovene og Moserne i Sibirien er rige
paa spiselige Bær, især Blaabær, Tyttebær,
Multebær, Bær af Rubus arcticus, Ribs og
Solbær. I den sydl. Halvdel af Sibirien lykkes
Kornavl. Korngrænsen ligger omtrent ved 62°
nordl. Br. Kun længst mod Ø. bevirker den
kolde Sommer ved Kysterne af det ochotskiske
Hav, at Korngrænsen gør en Bøjning mod S.
og først naar Kysten ved c. 50° nordl. Br.

3) De vestasiatiske, løvfældende
Skoves Region
omfatter Nordkysten af
Lilleasien, det vestl. Kaukasien,
Nordskraaningen af Elburs-Bjergene o. fl. Bjergstrækninger
i Forasien. Dette Skovomraade slutter sig
floristisk til Skovomraaderne paa Krim og paa
Balkan-Halvøen, men udmærker sig ved en
endnu større Artsrigdom. Almindelige i
Skovene er flere Arter af Eg, Ahorn, Avnbøg,
Lind, Ask og Poppel, fremdeles Platan, Kastanje,
Valnød. Blandt Slægter, som mangler
i Europa kan nævnes Pterocarya, Albizzia,
Liquidambar og Hamamelis. Skovene er rige
paa Slyng- og Klatreplanter, især Klematis,
Vinranker, Smilax og Vedbend. I Underskoven
vokser i de lavere Egne flere stedsegrønne
Buske, saasom Laurbær og Cerasus
laurocerasus
. I de højere Bjerge veksler Løvskoven
fl. St. med Naaleskov. Saaledes danner Abies
nordmanniana
, Picea orientalis og Juniperus
excelsa
store Skove i Kaukasus. Over Skovgrænsen
findes Krat af Rhododendron caucasicum,
Azalea flava, Enebær, Roser o. a. Buske.

4) De østasiatiske, løvfældende
Skoves Region
omfatter Mandshuriet og
det nordl. Kina indtil omtr. 32 Gr. nordl. Br.
Paa Øerne strækker denne Region sig i
Lavlandet fra Midten af Sachalin til omtr. 35°
nordl. Br., men naar paa Bjergene ned paa
Øen Kiushiu. Floraen i denne Region er nær
beslægtet med Floraen i tilsvarende Region i
Vestasien og i Europa, men er endnu langt
rigere paa Arter. I Mandshuriet findes megen
Skov, hvis vigtigste Træarter er Quercus
mongolica
, Tilia mandschuria og cordata, Acer
spicatum
og Mono, Juglans mandschurica og
Pirus ussuriensis. I Skovene findes mange
Buske, hvoribl. Hassel (Corylus heterophylla).
Naaleskove er hyppigst i de højere Bjergegne
og dannes af Gran (Picea ajanensis), Fyr
(Pinus mandschurica) og Lærk (Larix dahurica).
Medens Skovene mest findes i Bjergene,
breder Græssteppe og Agerland sig over Sletterne.
I Nordkina er Skoven næsten overalt ryddet,
og i dens Sted finder man paa udyrkede
Bakker Krat af løvfældende Buske, f. Eks. Lycium
chinense
, Zisyphus Kaempferi og Vitex incisa.
Paa Bjergene i de tyndtbefolkede Provinser i
det Indre af Landet er der dog fl. St. bevaret
smukke Skove. Blandt Nordkinas vigtigste
Træarter kan fremhæves Pinus bungeana og
massoniana, Aesculus chinensis, Popler, Elm,
Morbærtræ, Papirmorbær (Broussonetia papyrifera),
Paulownia imperialis, Catalpa Bungei,
Ailanthus glandulosa, Sophora japonica og
Gleditschia chinensis. Blandt Lianerne maa
fremhæves den i Europa saa hyppigt dyrkede
Wistaria chinensis med pragtfulde lyseblaa
Blomsterklaser. I Japan findes i Modsætning til Kina
megen Skov, og Skovfloraen er ogsaa meget
rigere end i Kina. Karakteristisk for Japan er
Haraerne, Enge med Græsser, Urter og spredte
Buske, som dækker store Strækninger af
Bjergskraaningerne, især i en Højde af 500—1500 m
o. H. Over de løvfældende Skove findes i
Japans Bjerge en Naaleskovregion. I denne
Region dyrkes megen Hvede, Hirse og
Sojabønner, medens Risavlen er mindre betydelig. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free