Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Bælte fra 450—900 m o. H. Karakteristisk
for disse Skove er Johannesbrødtræet
(Ceratonia siliqua). Højere oppe findes Skove af
løvfældende Træer og Naaletræer. Paa den
anden Side af Bjergene begynder Indlandets
Stepper. I de højere Egne af Taurus findes
endnu Skove af Ceder (Cedrus Libani),
medens dette Træ paa faa Eksemplarer nær er
udryddet paa Libanon. Middelhavskysten
egner sig til Dyrkning af Hvede og Sydfrugter.
Da kunstig Vanding kun anvendes i ringe
Udstrækning, er Figen den eneste Frugt, som
produceres i stor Mængde.
7) De subtropiske Steppe- og
Ørkenregioner omfatter Indus-Landet, Eran,
Mesopotamien, Lilleasiens Indre, det østl.
Syrien og Arabien. Klimaet og dermed
Vegetationen er imidlertid i disse Egne meget forsk.
efter Højden o. H. Store Strækninger af
Højlandet i Eran, Armenien og Lilleasien har
tempereret Klima, medens Sydarabiens Kystegne
allerede har tropiske Temperaturforhold. I
disse Egne findes baade Ørkener, Buskstepper
og Græsstepper. Ørkener findes i Persien,
navnlig i de lavest liggende Egne i det Indre af
Landet. Særlig øde er Ørkenen Lut med stadig
vandrende, planteløse Klitter. I det nordl.
Persien findes en Saltørken (Kevir), hvis
saltmættede Bund er næsten uden Planter. I
Arabien forekommer Ørknerne Dahna, Nefud og
Roba el Khali. Indus-Landet er overvejende
Busksteppe. Landskabet Thar, Ø. for Indus,
er med sine Flyvesandsstrækninger næsten
ørkenagtigt. Langs Floderne og paa andre
fugtige Steder findes Kratskove af Acacia arabica,
Populus eufratica og Tamarix gallica.
Daddelpalme og Figen findes her sammen med tropiske
Frugttræer som Mango. Med kunstig Vanding
dyrkes Hvede, Byg, Majs og Ris. For de
højtliggende Buskstepper i Eran, Armenien og
Lilleasien er især de talrige Arter af kugleformede,
tornede Astragalus-Arter karakteristiske.
Dernæst findes mange Arter af Artemisia,
Eryngium, Acantholimon, Halimodendron og
Ammodendron. I det Indre af Persien
forekommer Daddelpalmen paa de laveste Steder, i
Mesopotamien forløber dens Grænse S. f. Mosul.
I Palæstina findes den ved det døde Hav og
S. f. Jafa. N. f. denne Grænse bærer
Daddelpalmen ikke spiselig Frugt, men kan endnu
findes som Prydplante. Arabiens Flora minder
meget om Saharas. I Dalene findes Buske af
Acacia og Tamarix. I det sydl. Arabien findes
flere Arter, som er beslægtede ell. identiske
med Arter fra Abessinien, f. Eks.
Balsamodendron myrrha, Catha edulis, Boswellia sacra,
Arter af Acacia og Aloe. De vidtstrakte
Buskstepper i denne Region gennemstrejfes af
talrige Nomadestammer med deres Hjorder af
Faar og Kameler. I Oaserne findes Agerbrug.
Hvede og Byg er de hyppigste Kornsorter. I
Egne med nogenlunde rigelig Regn, især ved
Foden af Bjergene, kan Hvede dyrkes uden
Vanding. Byg er endnu mere nøjsom end Hvede.
Af Frugttræer er Daddelpalmen den vigtigste
i den varmeste Del af Regionen. Desuden
dyrkes Oliven, Oranger, Granatæbler og Vin. I de
højere Bjergegne i Armenien og Eran
erstattes de af mellemeuropæiske Frugttræer. I
Sydarabiens regnrigere Egne dyrkes noget
Kaffe.
8) Den subtropiske Skovregion
i Østasien omfatter Sydkina, S. f. 32° nordl.
Br. og Japan S. f. 35° sydl. Br., Bjergene paa
Formosa og en Del af Himalajas
Sydskraaning. I Kinas Kystegne og paa store
Strækninger i det Indre af Sydkina er Skovene
forsvundne. Dalene er opdyrkede og Bakkerne
bevoksede med Krat af stedsegrønne Buske, bl.
hvilke Ternströmiaceer og Magnolier er
fremtrædende. I afsides Egne findes dog endnu en
Del Skov, hvori findes stedsegrønne Ege,
Lauraceer, Ternströmiaceer, Anacardiaceer,
Bambus-Arter, Naaletræer, hvoriblandt
Cuninghamia, Biota, Podocarpus o. s. v. Palmerne
repræsenteres af Livistona chinensis. Det sydl.
Japan er rigt paa stedsegrønne Skove af
væsentlig samme Karakter som Sydkinas.
Himalajas subtropiske Skovregion viser
Artsslægtskab dels med Østasien, dels med Vestasien og
Sydeuropa. Østasiens subtropiske Region er i
høj Grad begunstiget af Naturen og i Stand til
at ernære en meget tæt agerdyrkende
Befolkning. Der kan af Korn tages to Afgrøder om
Aaret. Der dyrkes først og fremmest Ris,
dernæst Bønner, Løg, Bomuld, Tobak, Indigo og
Opium. Af Buske dyrkes Te, Ramié (Boehmeria
nivea), af Træer Morbærtræer til Silkeavl,
Oliefernistræ (Elaeococcus verrucosa), det kinesiske
Talgtræ (Stellingia sebifera), Kamfertræ
(Cinnamomum Camphora) o. fl. a.
9) Den tropiske Savanneregion
omfatter den største Del af Forindien og
Bagindien. Kun det nordvestlige Hjørne af
Forindien slutter sig til Vestasiens subtropiske
Steppeegne, men paa den anden Side findes i
Forindien og endnu mere i Bagindien
Bjergskraaningen hvor Regnmængden er saa stor
og Tørtiden saa kort, at de falder ind under
den næste Region, Regnskovregionen. Sletterne
ved Ganges er næsten fuldstændig dyrkede, saa
at man ikke ser noget til den naturlige
Plantevækst. I det Indre af Dekan ligger ligesom paa
Bagindiens Sletter store udyrkede Strækninger
med Savanner, hvor høje Græsser vokser
sammen med spredte, løvfældende Træer,
hvoriblandt Acacier, Malvaceer og Palmer. Hvor
Regnmængden er noget større, slutter Træerne
sig sammen og danner løvfældende Skove, efter
Regnmængdens Størrelse Kratskov ell. Højskov.
Blandt Dekans Skovtræer er de vigtigste:
Teaktræet (Tectona grandis), Sandeltræ (Santalum
album), Arter af Pterocarpus, Cedrela og
Acacia samt af Palmer Borassus flabelliformis og
Phoenix silvestris. Dekans vigtigste Skovdistrikt
er Vestsiden af Ghats-Bjergene, hvor
Regnmængden er meget stor. I de lavere Dele af
Bjerglandet er Tørtiden endnu lang. Højskoven
er derfor løvfældende og indeholder store
Mængder af Teaktræer. Højere oppe i
Bjergene, hvor Regntiden er kortere, findes
stedsegrønne Skove (Regnskov). Ved Foden af
Himalaja findes store løvfældende Skove, væsentlig
dannede af det som Bygningsmateriale meget
vigtige Saltræ (Shorea robusta). Noget højere
oppe i Bjergene, i de sumpede Længdedale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
