Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 231 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og uafhængige Landstrækninger paa de indiske
Øer. Briterne satte sig i Begyndelsen af
17. Aarh. fast ved Madras, men først efter 1750
gjordes større Landvindinger. Langsomt, men
maalbevidst fuldendtes nu Indiens Erobring
som et privat Foretagende af det ostindiske
Handelskompagni. Efter den store Opstand
(1857) overtog den britiske Regering Styret, og
Dronning Viktoria lod sig (1877) proklamere
som Kejserinde af Indien. Allerede 1852 var
det indiske Riges Grænser skudt frem i
Bagindien, og inden Aarh.’s Udgang var Birma
indisk, ligesom Rigets Grænser mod V. skødes
frem over Belutshistan og det østl.
Afghanistan. De vigtigste britiske Besiddelser uden for
Indien er Ceylon, Straits Settlements, Malaka,
Nord-Borneo og Hongkong. Franskmændene
optraadte i Forindien i 18. Aarh., men laa
under i Konkurrencen med Englænderne. I
Bagindien begyndte Franskmændene samtidig,
men først efter at de (1859) havde erobret
Saigon, fik de fast Fod og underlagde sig
efterhaanden det østl. Bagindien. Russernes
Fremtrængen i Sibirien begyndte i
Slutningen af 16. Aarh., og omtrent 1650 var hele
Sibirien russisk. 1802 gav Georgierne sig under
russisk Herredømme, og i Løbet af et halvt
Aarh. underkastede Russerne sig hele
Kaukasien. 1844 blev Kirgiserne russiske
Undersaatter, og i den følgende Tid trængte
Russerne frem i Turan, hvor Pamir først blev
russisk 1893. I Nutiden er Russernes Blik
rettet mod Persien og Mongoliet. Af uafhængige
Stater findes i A.: Japan, Kina, Siam, Nepal,
Afghanistan, Persien, Tyrkiet og nogle Stater
i Arabien.

Oversigt over Staterne i A.
	km2	Indb.
Kina	11138600	330000000
Japan (1912)	673681	69647025
Siam	600000	7000000
Nepal	154000	3000000
Afghanistan	558000	4500000
Persien	1645000	9000000
Arabien	2400000	2100000
Tyrkiets Besiddelser i A.	1766700	16500000
Uafhængige Stater	18935981	441747025
Kaukasien	469220	11735100
Russisk Centralasien	3488530	9973400
Sibirien	12393870	8220100
Buchara	203430	1500000
Chiva	67430	800000
Russiske Besiddelser	16622480	32228600
Indiske Kejserrige (1911)	4860000	316084000
Ceylon (1911)	65907	4139054
Straits Settlements og Malaka (1911)	137640	2651889
Nord-Borneo med Brunei og Sarawak (1911)	199760	730183
Hongkong (1911)	1048	456739
Kamaran Øer	130	100
Weihawai (1911)	740	147111
Bahrein Øer	600	100000
Britiske Besiddelser	5265825	324309076
Java (1905)	131508	30098008
Buitenbesittingen(1905)	1389120	7619369
Hollandske Besiddelser	1520628	37717377
Amerikansk Besiddelse (Filippinerne) (1911)	296310	8176802
Portugisisk Indien (1910)	3807	604930
Macao (1910)	10	74866
Timor og Kambing	18989	300000
Portugisiske Besiddelser	22806	979796
Fransk Indien (1911)	509	282379
Indokina (1911)	803350	16990229
Franske Besiddelser	803859	17272608
Græske Besiddelser (1914)	4000	296802
Asien	c. 43500000	862000000

Opdagelseshistorie. Skønt A. var
Sædet for ældgamle Kulturer, havde man i
Europa i Oldtiden kun Kendskab til de vestl. og
sydl. Dele af A. Inden for hver Kulturkreds
kendte man de Lande, som hørte til den samme,
medens de fjernere Lande forblev mere ell.
mindre ukendte ell. kun kendte ved eventyragtig
udsmykkede Beretninger. Først i
Renæssancetiden begynder de store Opdagelser af A.’s
Kystlande. I den sidste Del af 19. Aarh. er
endelig et rent Kapløb begyndt med Rejser, i
Kontinentets Indre. Endnu i Begyndelsen af det
20. Aarh. findes Pletter af A., f. Eks. Dele af
Tibet, hvor Landets Topografi endnu ikke er
kendt, selv ikke i store Træk, og selv om den
grovere Topografi er kendt i de øvrige Egne af
A., er der for den højere videnskabelige
Udforskning af Landet en Uendelighed af
Opgaver tilbage. De eneste Lande i A., hvor
Opdagelsernes Tid er forbi, og hvor den
videnskabelige Undersøgelse er i Haanden paa faste
Institutioner, er Forindien, Japan, Kaukasien,
Java og Filippinerne. Den første Plads indtager
her britisk Indien, hvor videnskabelige
Undersøgelser allerede har en lang Aarrække at se
tilbage paa.

Oldtiden. Det af Vestens Kulturfolk, som
først gav sig af med A.’s Udforskning, var
Fønikerne, som paa deres Handelsrejser
besøgte Kysterne af Lilleasien, Syrien,
Arabien, Persien, muligvis ogsaa Indus-Mundingen.
Som et af de fjerneste Lande, de kendte,
nævnes Ofir, hvis Beliggenhed dog er ukendt.
Fønikernes Efterfølgere som Handelsfolk,
Grækerne, indskrænkede sig væsentlig til at
besøge Sortehavets og Middelhavets Kyster. Kun
faa Grækere rejste ind i det Indre af Forasien,
som Herodot, der har set Babylon, og fra
Perserne skaffede sig Underretning om
Landene indtil det kaspiske Hav, Ural og Indus.
Under Perserkrigene drog Xenofon gennem
Lilleasien og Armenien. Grækernes Horisont
udvidedes betydeligt ved Alexander den
Stores Erobringstog, som gik gennem
Persien, over Amu Darja til Egnene ved Sir Darja
og atter mod S. over til Hindukoh til Pandshab,
hvorfra Hæren vendte tilbage gennem
Belutshistans Ørken. Alexander’s Admiral Nearkos
sejlede endelig fra Mundingen af Indus langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>