Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturvidenskabelige og etnografiske Oplysninger. Paa Østkysten
opererede Bering, Steller, Tschirikof
og Delisle. 1741 undersøgtes Amerikas Kyst, og
man opdagede Kadiak-Øerne og Aleuterne. Et
Skibbrud tvang dem til Overvintring, under
hvilken Bering døde. De af Ekspeditionens
Medlemmer, som skulde undersøge Nordkysten,
havde store Vanskeligheder at kæmpe med.
Allerede den første Strækning mellem Novaja
Semlja og Ob lagde saa store Hindringer i
Vejen, at Muravief og Pavlof, som skulde
undersøge denne Strækning, ikke kunde
gennemføre deres Plan. Først 1737 lykkedes det deres
Efterfølgere Malygin og Skuratof efter
2 Aars Rejse at naa Obs Munding. Tilbagerejsen
varede atter 2 Aar. 1734—37 undersøgte Ovzyn
Strækningen mellem Ob og Jenissej. De største
Vanskeligheder frembød Strækningen mellem
Mundingerne af Jenissej og Lena. Laptef
gennemrejste Taimyrhalvøen fra
Chatangabugten til Taimyrfloden. Paa samme Tid havde
hans Styrmand Tscheljuskin kortlagt
Kysten mellem Jenissej og Pjassina. 1742 gik
Tscheljuskin langs Kysten til A.’s Nordspids,
som senere bærer hans Navn. Ø. f. Lena virkede
Danskeren Lassenius og efter hans Død
(1731) Laptef. Denne naaede 1741 til
Baranof-Klipperne, men mellem disse og
Koljutschinbugten, Berings vestligste Punkt, forblev Kysten
ukendt. Noget senere end denne store
Ekspedition udrettede en enkelt Mand, Peter
Simon Pallas store Ting til Sibiriens
videnskabelige Udforskning. 1768—74 berejste han
Østrusland, Ural, Altai og Egnen ved
Baikalsøen indtil Schelkafloden. 1778 besøgte Cook
Beringshavets asiatiske Kyst, og endelig
Lapérouse sejlede 1787 langs Mandshuriets Kyst
og ind gennem Strædet mellem Sachalin og
Fastlandet. Derfra sejlede han langs Sachalins
Kyst og gennem det efter ham opkaldte Stræde
mellem Sachalin og Jeso.
Nyere Rejser efter 1750.
Nordasien. Fra Midten af 17. Aarh.
havde der gaaet Rygter om, at der laa Øer i
Ishavet, N. f. Sibirien. 1770 lykkedes det Ljakof
at betræde den efter ham opkaldte Ø af den
nysibiriske Øgruppe. Disse Øer undersøgtes senere
af Hedenström (1809—11), Bunge og
Toll (1885—86), Toll (1901—03). A.’s Nordkyst
omsejledes 1878—79 af A. E. Nordenskiöld.
Paa Damperen Vega, som førtes af Palander,
trængte han frem til Pitlekai, kun 200 km fra
Beringsstrædet, hvor Skibet frøs inde. Først Juli
næste Aar kunde Farten fortsættes. Senere er
Farten N. om A. ikke gentaget. Sergief
sejlede dog (1905) fra Rusland til Jenissejs
Munding og beviste den praktiske Mulighed af disse
Farvandes Besejling om Sommeren. I det indre
Sibirien rejste Nordmændene Hansteen og
Due, ledsagede af Tyskeren Erman
1828—30. Hansteen opdagede Uralbjergenes
Udstrækning til Ishavet, Erman undersøgte navnlig
Kamtschatka. Humboldt besøgte 1829 Vest-
og Sydsibirien. 1842 og flg. Aar foretog
Middendorf sine berømte Undersøgelsesrejser i
Taimyr og Amurlandet. Dette sidste
undersøgtes senere af Schrenk (1854), Helmersen
og Timroth (1862—65), Bodanovitsch
(1897—98). Tolmatschev anstillede 1905
geologiske Undersøgelser ved Chatanga og
nedre Tunguska.
Turan blev først nøjere undersøgt, efter at
Russerne havde erobret Landet. 1873 berejste
Kostenko nedre Amu og Aralsøen. 1878
foretoges under Ledelse af Annenkof
Undersøgelser i Anledning af Anlægget af den
transkaspiske Jernbane, som paabegyndtes 1880. 1886
rejste Radde i Transkaspien, og samme Aar
begyndte Capus’ og Bonvalot’s Rejse over
Samarkand, Merv til Pamir. 1889—91 foretog
Bastian etnografiske Studier i Turan.
Kaukasien. 1844—52 rejste Wagner i
Kaukasien og Armenien. For disse Egnes Geologi
har ingen haft saa stor Betydning som Abich,
der i mere end 30 Aar opholdt sig; i disse Egne.
For den plantegeografiske og botaniske
Udforskning har Radde udrettet mere end nogen anden.
Hans Virksomhed begyndte 1863 og strakte sig
over 40 Aar.
Asiatisk Tyrki og Arabien. 1763—67
rejste Niebuhr fra Ægypten gennem det
vestl. Arabien til Indien, og derfra over Maskat,
Persien, Mesopotamien og Syrien til Lilleasien.
1808—12 berejste Burckhardt den største
Del af Forasien. 1841 begyndte Kiepert’s
for Kortudviklingen saa vigtige Rejser i
Lilleasien, som fortsattes i Løbet af et halvt Aarh.
1836—67 foretoges flere Rejser i Lilleasien af
Kotschy, og omtrent samtidig (1847—58)
Tschichatschef’s for Lilleasiens
geologiske og botaniske Udforskning saa vigtige
Rejser. Blandt senere videnskabelige Rejser i
Lilleasien maa nævnes Philippson’s (1896—97
og 1899—04). For Syriens og Mesopotamiens
arkæologiske Undersøgelser har Botta og
Lagard (1843—48), Sachau (1879—80 og
1900), Musil (1901) haft Betydning.
Eran. 1837—40 berejstes Persien af
Blaremberg. 1871—72 undersøgtes
Grænselandskaberne mellem Persien, Afghanistan og
Belutshistan af en engelsk Kommission under
Goldschmid, St. John o. fl. 1885—89
blev Afghanistans Nordgrænse undersøgt af en
engelsk-russisk Kommission under Lumsden,
Holdich, Gore, Griesbach og
Atchison. 1886—87 besøgtes Khorasan af Geologen
Bogdanovitsch. 1888—89 berejstes det
østl. Persien af Vaughan, 1893—97 rejste
Sykes i det Indre af Nordpersien, 1897—1901
og 1904 i Sydpersien. Stahl rejste 1904 og 1906
i det vestl. Persien.
Forindien. Allerede 1783 begyndte
Forsøgene paa fra Indien at naa ind i Tibet med,
at Turner overskred Himalaja. 1808 fandtes
Ganges’ Kilder af Webb og 1814 Dshamnas
Kilder af Fraser. 1812 naaede Moorcroft
Indus’ hellige Kildesøer, 1820 undersøgte han
Kashmir og Ladak. 1849 rejste Hooker i
Sikkim. 1854—57 foretog Brødrene
Schlagintweit deres berømte Undersøgelser i
Himalaja. Imidlertid har den ind. Regering
oprettet Institutioner til Landets vidensk.
Undersøgelse. I klimatologisk Henseende hører saaledes
britisk Indien til de bedst undersøgte i Verden,
men ogsaa den geol., bot. og etnogr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
