- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ask (Fraxinus excelsior L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knopper til Udvikling. De unge Grene er tykke,
en Tid lang temmelig rette og danner en
forholdsvis lille Vinkel (35—45°) med Stammen
ell. den Gren, fra hvilken de udgaar; ved det
50. Aar bliver Kronen mere kuppelformet, idet
Grenene højer sig noget udad og nedad.
Stammen er jævnfør, kun under heldige Forhold ret
og udelt indtil en betydelig Højde (ofte tveget).
Roden har i Reglen faa store Grene og naar kun
under heldige Jordbundsforhold mere end 2/3 m
ned; paa mager Bund er Roden mere grenet,
gaar længere ud til Siden, og de hvide
Rodtrævler gennemvæver her fuldstændig det øverste
Jordlag. Paa Stamme og Grene er Barken en
Tid lang temmelig tynd, glat, ensfarvet, lyst
grønliggraa; med Alderen bliver den især
forneden ujævn p. Gr. a. flade Længderidser med
brede Mellemrum og korte skarpe Tværridser,
samt rent mørkegraa. Veddet er hvidt; først i
en sen Alder danner det en lyst graabrun,
uregelmæssig tunget Kerne; det har en tæt Kreds af
store, tykvæggede Kar i Foraarsveddet og
spredte smaa Kar i Sommerveddet; de mange,
tynde, næppe synlige Marvstraaler giver Veddet
en smuk Glans; Vægtfylden svinger stærkt, i
Reglen omkr. 0,75; Veddet er haardt, elastisk og
let spalteligt, naar det er vokset paa god Jord.
Marvrøret er meget stort.

Hos A. kommer Blomsterne frem noget før
Løvspringet, som i Danmark i Reglen ikke finder
Sted før henimod 1. Juni; Bladene falder som
oftest i sidste Halvdel af Oktober; paa denne
Tid er ogsaa Frøet modent, men det falder ikke
ned fra Træet før mod Slutn. af Vinteren. 1000
Frø vejer omtr. 70 gr (1 kg = 14300 Frø);
Spireevnen er næsten 100 %. I Alm. spirer Frøene
ikke straks; de fleste ligger rolig i Jorden til det
næstfølgende Foraar. De aflange, helrandede
Frøblade kommer op over Jorden og kendes
paa, at de kun har een Længderibbe; det næste
Par Blade er, i Modsætning til de senere, udelt
men savtakket. I det første Aar efter Spiringen
bliver Planten kun nogle cm høj; derefter
tiltager Højdevæksten, saaledes at 4 Aars Planter
ofte kan være indtil 2 m høje. Denne stærke
Vækst holder sig i en Rk. Aar; et 40aarigt Træ
kan være over 20 m højt; senere tager
Højdevæksten af, og kun undtagelsesvis bliver A. i
Danmark over 30 m høj. I fri Stilling blomstrer
A. allerede i en tidlig Alder, 20—25 Aar, og
herefter bærer den hvert ell. hvert andet Aar
rigelig Frø, som p. Gr. a., at det er let og vinget,
spredes temmelig vidt omkring. Naar Stammen
afhugges, kan Stubben give Skud, som er i Stand
til at vokse frem til ny Træer; denne Evne taber
sig dog omtr. med 40 Aars Alderen, og
Modertræets Stød raadner hurtigt.

A. er en temmelig fordringsfuld Træart saavel
over for Jordbunden som over for de andre
Vækstbetingelser; den trives kun godt, naar
Jorden er kraftig, skør, fugtig ell. dog frisk og
muldet; paa Tørv, Sand og stift Ler vokser den
langsomt og bliver let forkrøblet. Blæst hemmer
ogsaa dens Vækst kendelig, og om den end som
lille Plante kan leve mange Aar i Skygge, saa
fordrer den dog fuldt Lys for at kunne udvikle
sig nogenlunde normalt. Den er meget følsom over
for sen Nattefrost om Foraaret, især da dens forsk.
Knopper springer ud omtr. samtidig. Hjortevildt
efterstræber stærkt A., idet de ynder at bide
Toppen af Planterne; Kronvildt og Daavildt
skræller om Vinteren tillige Barken af Træet
for at æde den, medens Raabukken om Foraaret
ødelægger mange Planter ved at flaa Barken
af dem, idet den søger at gnide den indtørrede
Hud af sine Takker. Jordrotten overgnaver ikke
sjælden A.’s Rødder, saaledes at Planten gaar
ud; Rødmusen skræller det yderste Barklag af
Stamme og Grene, ja selv af tynde Kviste paa ret
store Træer; men end mere Skade gør det, at
den nede ved Foden af Stammen gnaver
Barken helt bort. Ogsaa Insekter gnaver Barken af
A., nemlig den alm. Gedehams, som bruger
Barken til at bygge sit Bo af. Billen Lytta vesicatoria
(sp. Flue), og Larven til Sommerfuglen
Geometra brumata æder A.’s Blade, men det er kun
den sidste, som gør følelig Skade. Den hos A.
hyppige Tvegedannelse skal i mange Tilfælde
hidrøre fra, at en Møllarve, Tinea curtisella, har
ædt sig ind i Endeknoppen. I de inderste
Barklag og de yderste Vedlag gnaver Larverne af de
to Barkbiller, Hylesinus fraxini og H. crenatus; i
Reglen kommer de kun paa sygnende Træer,
men den første kan dog ogsaa angribe sunde
Træer fra Toppen af og efterhaanden arbejde
sig ned i dem; dens Gange danner smukke,
regelmæssige Tegninger, som ses tydelig, naar
man tager Barken af. Helt ind i Veddet gaar
Larverne af de to store Sommerfugle Cossus
aesculi
og C. ligniperda, hvis vide, uregelmæssige
Gange gør Veddet ubrugbart, medens Træet faar
Knuder der, hvor Gangene udmunder; Cossus
aesculi
angriber baade Grene og Stamme, C.
ligniperda
oftest kun den nederste Del af
Stammen. Af Snyltesvampe har A. ikke mange; værst
er Kræftsvampen, Nectria ditissima, som hyppig
danner sorte, opspringende Knuder paa Barken
og undertiden store aabne Saar med
regelmæssige Tegninger koncentrisk ordnede om det opr.
Angrebssted. Det oparbejdede Ved er ikke
synderlig udsat for at blive »ormædt«; derimod

illustration placeholder
Fig. 1. Ask, Stammeved, radialt Længdesnit.


illustration placeholder
Fig. 2. Ask, Stammeved, Tværsnit, viser

30 Aarringe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free