- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Askø - Askø, Herred - Aslak - Aslaug - Aslog - Asmanit - Asmara - Asmildkloster - Asminderød - Asmodi - Asmodæus, d. s. s. Asmodi - Asmund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra V. til Ø., hvor den, løber spidst til, medens
den paa det bredeste Sted fra N. til S. er lidt
over 1 km. Sammen med den mod N. liggende
Lilleø, der er forbundet med Hovedøen ved
en Flak (»Grunden«), over hvilken fører en c.
660 m lang Bro, er dens Areal 366 ha. A. (med
Lilleø) udgør et eget Sogn under Fuglse Herred,
Maribo Amt, og havde 1. Febr (1911) 49 Gaarde
og Huse og 197 Indb. (1801: 122, 1901: 237).
Øens lavtliggende, jævne Jorder er frugtbare
(henved 50 Tdr Hartkorn). Paa Nordsiden
ligger Askøby med Kirke, Skole,
Forsamlingshus, Andelsmejeri m. m.
H. W.

Askø, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Søndre Bergenshus Amt, (1910) 8254 Indb., er
delt i to Sogne: Askø Hovedsogn med
Strudshavn Kirke og Laksevaag Anneks. Af disse
indtager Hovedsognet største Delen af den lige over
for Bergen paa Vestsiden af Byfjorden liggende
store Askø. Paa Sydsiden ligger den gode Havn
Strudshavn og paa Østsiden den lange og smalle
Florevaag, bekendt af Kong Sverre’s Sejr over
Øskjæggerne 1194. Paa Nordsiden ligger den
allerede i Oldtiden omtalte store Gaard Ask. Til
Hovedsognet hører ogsaa en Del af det paa
Sydsiden af Byfjorden fremstikkende Fastland,
paa hvilket ogsaa hele Annekssognet ligger.
Den største Bebyggelse falder i Annekset paa
Nordsiden langs Pudde-Fjorden og er nærmest
at betragte som en Forstad til Bergen By; her
kan af industrielle Anlæg mærkes Laksevaag
Værft samt af Gaarde Gravdahl og Damsgaard,
hvilke nu er udstykkede i en Mængde Parceller,
væsentlig Landsteder for Bergenserne. Et Stykke
N. f. Gravdahl drejer Byfjorden ved Næsset
Kvarven mod SV. og senere mod S. gennem
Vatlestrømmen, ved hvilken Alv-Øen med
Papir- og Krudtfabrik m. m. ligger, og i Nærheden af
denne Gaard Haakonhelleren, hvor Norges
Konge Haakon den Gode blev sat i Land og
døde af sine i Slaget ved Fitje 961 modtagne
Saar. — Herredets Areal er 93,8 km2, hvoraf 5,3
km2 Vand.
(J. F. W. H.). M. H.

Aslak, nordisk Mandsnavn, = Asleik (ɔ:
den til Aserne viede Mand, der leger Kampens
Leg?). Navnet forsvandt tidlig i Dansk, men er
endnu alm. i Norge; A. opfattedes da som norsk
Form for dansk Aksel, der maaske ogsaa
udgaar derfra.
A. O.

Aslaug, nordisk Kvindenavn, d. s. s. Aslog;
om Oprindelsen jfr As.

Aslog, Sagnhelten Regnar Lodbrok’s anden
Hustru, nævnes som Moder til de fleste af hans
berømte Sønner. Regnar skal have fundet hende
under Navnet Kraaka i en Bondegaard paa
Spangareid ved Norges Sydspids og først senere
faaet hendes Kongebyrd at vide; norske
Stedsagn paaviser Harpehøjen, hvor hun som Barn
drev i Land, skjult i en Guldharpe. Det
middelalderlige norsk-islandske Sagn (tidligst c. 1150)
gør hende til en Datter af Brynhild og Sigurd
Faavnesbane. Hendes Historie er fremstillet i
forsk. nordiske Folkeviser og fyldigst i den
isl. Saga om Ragnar Lodbrok; her spiller hun
en fremtrædende Rolle: til hende knyttes
Eventyret om Bondedatteren, der skal komme til
Kongen »ikke nøgen og ikke paaklædt«, og
Sagaen lader hende gribe stærkt ind i
Sønnernes Færd, bl. a. ved at ægge dem op til at hævne
hendes Stifsønner Erik og Agnar. I Skildringen
af hendes dybe Følelse, hendes Dristighed og
Vid har den isl. Sagadigtning tegnet en af sine
ædleste Kvindeskikkelser. — Det til de norske
Kraakasagn svarende danske Sagn er maaske
Sakses Fortælling om Regnar og Bondedatteren.
A. O.

Asmanit, et i Meteorsten fundet, af
Kiselsyreanhydrid bestaaende Mineral, som anses for
identisk med Tridymit.

Asmara, By i det nordøstlige Afrika i den
ital. Koloni Eritrea, ligger 70 km SV. f. Massaua
paa den nordlige Skraaning af det abessiniske
Højland.

Asmildkloster, Hovedgaard i Nørlyng
Herred ved den østre Side af Viborg Sø, var i
Middelalderen et Nonnekloster af
Augustinerordenen, indviet til Skt Margrethe, og flyttet
hertil fra Viborg tidlig i Valdemar den Store’s
Tid. Efter Reformationen blev Klostret
sekulariseret og brugtes oftest til Embedslen for den
ældste Landsdommer i Viborg; 1671 solgte
Kronen Gaarden til Villum Lange. I 19. Aarh. har
den tilhørt Købmanden, Justitsraad Bert. Bruun,
der paa den under Godset hørende Aalemølle
anlagde Klædefabrikken Bruunshaab, og hans Søn,
Juristen P. D. Bruun.
Kr. E.

Asminderød, stor Sogneby i Nordøstsjælland
(Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt),
c. 7 km NØ. f. Hillerød og 1 km S. f.
Fredensborg Station, har Kirke, Skole m. m. og 1. Febr
1911 85 Gaarde og Huse og 364 Indb.; paa
Kirkegaarden ligger fl. kendte Mænd begravede, som
Balletmester A. Bournonville, Digteren Fr.
Paludan-Müller, Koncertmester E. Helsted og Forf.
H. F. Ewald.
H. W.

Asmodi (talmud. Aschmedāi, gr. Аσμοδαίος),
en i senere jødiske Skr omtalt, ond Dæmon. Den
nævnes første Gang: i Tobias’ Bog (3, 8; 6, 14; 8,
2 ff.). A. forelskede sig i Sara, Raguel’s Datter,
hvorfor den hindrede hendes Ægteskab; den
dræbte 7 Mænd efterhaanden i Bryllupsnatten,
indtil Tobias efter Anvisning af Rafael gjorde den
uskadelig ved Røgen af en Fisks Lever, Hjerte
og Galde. I et senere Skr. »Salomon’s
Testamente« erklærer A., at det er dens Hverv at
holde Nygifte fra hinanden. I den jødiske
Haggada spiller A., Dæmonernes Konge, en vis
komisk Rolle; den tvinges af Salomo til at hjælpe
med Tempelbygningen. Man har søgt A.’s
Herkomst i Persien (pers. Æshma).
J. P.

Asmodæus, d. s. s. Asmodi.

Asmund ell. Gnodar-Asmund, norsk
Sagnhelt, lod sig efter sit Løfte højsætte med
sin afdøde Fostbroder, men blev endnu levende
draget op af Højen. Dette Sagn er indflettet
saavel i Sakse’s Fortælling om Frode Fredegod
som i Sagaen om Egil den Enhaandede, forfattet
paa Island i 15. Aarh.; senere behandlet af
Oehlenschläger i Tragedien »Fostbrødrene«
(1817). Sit Tilnavn har A. efter Drageskibet
»Gnod«, hvormed han til sidst skal være druknet
under Læsø. Muligvis er dog A. i Højen og
Gnodar-A. forsk. Personer, der først i 15. Aarh.
er gjorte til een. Sagnene om A. maa have
været meget yndede, siden fl. a. norske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free