- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asmund - Astnund Kæmpebane - Ásmundsson, Einar, isl. Administrator og Altingsmand (1828-1893) - Asmus - Asmus, Pseudonym for Claudius, M. - Asmussen, Andreas Frederik, dansk Embedsmand og Filantrop (1840-1914) - Asnière-sur-Seine - Asnyk, Adam, polsk Lyriker (1838-1897) - Asnæs - Asnæs, Sogneby - Asoka, d. s. s. Acoka - Asola, Giovanni Matteo fra Verona, ital. Musiker fra 16. Aarh. - Asolo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagnhelte knyttes til ham som hans Fostbrødre ell.
Ætmænd.
A. O.

Asmund Kæmpebane, nordisk Sagnhelt,
vandt den danske Kongedatter Æsa den Fagre
ved at bringe de fagreste Hænder hjem fra
Vikingetog, nemlig smykkede med vundne
Guldringe; fik sit Tilnavn ved i Holmgang at fælde
1, 2, 3 o. s. v. og endelig 11 af Hunefolkets
Kæmper og til sidst Hildebrand
Hunekæmpe
(s. d.); først døende fortæller
Hildebrand, at han er A.’s Halvbroder. Den islandske
»Ásmundar saga kappabana« er nedskrevet c.
1300; det færøske Snjolvskvæde er yngre.
A. O.

Ásmundsson [↱a^usmøndsån], Einar, isl.
Administrator (d. v. s. af offentlige Jordejendomme)
og Altingsmand, f. 21. Juni 1828, d. 19. Oktbr 1893.
Fra 1855 til sin Død boede han paa Gaarden
»Nes« i Höfðahverfi i Thingösyssel. Han gjorde
fl. betydelige Forbedringer paa sin Gaard og
var snart medvirkende ved, snart Hovedmanden
for fl. nyttige Foretagender i det nordlige
Island. Han var en meget belæst Mand; hans Afh.
udmærker sig ved en klar Tankegang. Af disse
kan særlig mærkes »Om Islands Opkomst« (»Um
framfarir Íslands« [Kmhöfn 1871]). Á. var en
af Islands dygtigste og mest tænkende Bønder,
saavel i Hjemmet som i Altinget, hvor han
havde Sæde 1875—85 og 1893.
B. Th. M.

Asmus, sønderjysk Mandsnavn, = Rasmus;
afkortet af Helgennavnet Erasmus.
A. O.

Asmus, Pseudonym for Claudius, M.

Asmussen, Andreas Frederik, dansk
Embedsmand og Filantrop, f. 15. Novbr 1840 i
Flensborg, d. 8. Aug. 1914 i Kbhvn. Efter at have
taget juridisk Embedseksamen 1863 var han en
Tid Volontør i Ministeriet for Slesvig, men blev
1867 ansat som Assistent i Kultusministeriet,
hvor han siden gennemgik alle Grader til
Departementschef (1888—1912). Førstnævnte Aar
tiltraadte A. Stillingen som Formand i
Bestyrelsen for Aandssvageanstalten Gl. Bakkehus, der
to Aar senere, paa hans Initiativ, udvidedes ved
Indkøb af Landejendommen Ebberødgaard ved
Birkerød, hvor i de flg. Aar et storslaaet
Anstaltskompleks for Aandssvage opførtes. (Jfr
Aandssvageanstalter). 1876—85
udsendte A. med Aars Mellemrum fl. Udgaver af
»Ny gejstlig Stat«. Han var fremdeles i mange
Aar Udgiver af »Meddelelser ang. det højere
Skolevæsen i Danmark«.
F. B.

Asnière-sur-Seine [a↱niæ.r-syr-↱sæ.n], stor
Landsby i det fr. Dept Seine, Arrondissement
St Denis, ligger paa Seines venstre Bred, 5 km
NV. f. Paris, er en vigtig Station for Baadfarten
paa Seine og Knudepunkt paa Vestbanen. (1911)
42583 Indb. A. er vokset stærkt i de senere Aar
og har en betydelig Industri, især Baadbyggeri
og Parfumefabrikation. A. har et Slot, en Park
og talrige Villaer. I Nærheden af A. aabnedes
1900 den parisiske Husdyrkirkegaard for Hunde,
Katte og Fugle.
G. Ht.

Asnyk [↱asnyk], Adam, polsk Lyriker, f. i
Kalisz 11. Septbr 1838, d. i Kraków 2. Aug. 1897,
førte et meget bevæget Ungdomsliv. Da han
(1857) kom til Warzawa for at studere Medicin,
var den politiske Gæring allerede meget stærk;
han deltog i Studenterurolighederne, maatte
forlade Landet, vendte tilbage, sad 5 Maaneder i
Varetægtsarrest, kom atter paa fri Fod, blev
igen nødt til at flygte og studerede nogen Tid
i Heidelberg. Revolutionen 1863 kaldte ham
tilbage til Polen, og som Medlem af
Nationalregeringen opholdt han sig under hele Oprøret i
Hovedstaden, indtil han efter dets Undertrykkelse
for anden Gang drog til Heidelberg, hvor han
(1866) tog Doktorgraden. Derpaa slog han sig
ned i Lwów og senere i Kraków. Han skrev sine
første Digte til Dagbladet Dziennik literacki
(Den litterære Tidende). De foreligger nu under
Pseudonymet E... ly samlede i fl., stadig forøgede
Udgaver (Poezye, 1. Udg. 1869). A. hører til de
allerypperste polske Lyrikere. Hans
Sprogbehandling er mesterlig, næsten raffineret. Hvad
Indholdet angaar, mærker man, at han har
gennemgaaet samme Udvikling som hele det polske
Samfund siden 1863: fra Fantasteri til en
Resignation, som ikke altid kan gennemføres; ofte
bryder Følelsernes Kamp med Fornuften frem,
hvad der fremkalder en Rigdom paa
Stemninger, men tillige giver Fremstillingen noget
adsplittet og nervøst. A. har ogsaa dyrket fl.
dramatiske Genrer. I Skuespillet »Brødrene
Lerche« (1886) behandler han Forholdet mellem
Polakker og Tyskere i Posen; hans Tragedie
Kiejstut (1878) har opnaaet stort Bifald og er
blevet belønnet med Fredroprisen, men alligevel
er han en alt for udpræget lyrisk Begavelse til
at kunne yde noget virkeligt betydeligt paa dette
Omraade. Som Politiker indtog han en
fremskudt Plads inden for det liberale Parti i
Galizien, og han var den første Redaktør for det
1881 grundlagte frisindede Blad Nowa Reforma.
A.’s Værker er udkomne i 5 Bd i Warzawa
1898.
(S. R.). H. C-e.

Asnæs, en Halvø i det nordvestlige Sjælland
(Arts Herred, Holbæk Amt), der skyder sig c. 12
km ud i Store Bælt og begrænser Kalundborg
Fjord mod S. Den bliver lavere og lavere mod
V., hvor den ender i Asnæsodde, er stærkt
skovbevokset (Forskoven, Vesterskoven og
Lerchenborg Dyrehave; det sidste Terrain er dog
nu kun bevokset med enkelte Træer og nogle
mærkelig forkrøblede Tjørnebuske) og hører ind
under Grevskabet Lerchenborg, hvis Hovedsæde
ligger ved den østlige Ende af Halvøen.
H. W.

Asnæs (gl Form: Aasnæs), Sogneby og
opvoksende Stationsby i Nordvestsjælland (A. Sogn,
Ods Herred, Holbæk Amt), c. 16 km SV. f.
Nykøbing, med Kirke, Skole, Realskole, Asyl,
Apotek. Vandværk, Sparekasse, Markedsplads, fl.
industrielle Anlæg og Købmandsforretninger
samt Station paa Odsherreds-Banen, havde 1.
Febr 1911 124 Gaarde og Huse og 659 Indb.
(1906: 504).
H. W.

Asoka, d. s. s. Açoka.

Asola [↱a-], Giovanni Matteo fra Verona,
ital. Musiker fra 16. Aarh., Palestrina’s
Samtidige og Komponist af en Række Kirkemusik
(udkommet i Venedig og Milano 1565—96, til
Dels i mange Oplag) i Palestrina’s Stil.
Endvidere har han skrevet forsk. ikke-kirkelig
Musik, Madrigaler o. l., fremdeles efter et Udsagn
af Arteaga en Opera, Il trionfo d’amore.
A. H.

Asolo [↱a-], By i Norditalien, Prov. Treviso,
ligger 30 km NØ. f. Treviso. (1901) 2750 Indb. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free