- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asparagin - Asparaginsyre - Asparagus, se Asparges - Asparges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svag enbasisk Syre forener det sig med Baser til
Salte, men forholder sig over for Syrer som et
Ammoniakderivat og danner derfor ogsaa Salte med
disse. Dets vandige Opløsning drejer Lysets
Polarisationsplan til venstre, medens dets
Opløsning i Syrer er højredrejende. Ved Gærings- og
Forraadnelsesprocesser giver det Ravsyre og
Ammoniak, ved Indvirkning af Salpetersyrling
Kvælstof og Æblesyre, medens det ved Kogning
af den vandige, alkaliske ell. sure Opløsning
giver Ammoniak og Asparaginsyre. — A. kan
opfattes som et af Æggehvidestoffernes vigtigste
kvælstofholdige Iltningsprodukter i Planten; det
kan paa ny oparbejdes i Planten ved Dannelsen
af ny Mængder Æggehvidestof, hvorved Lyset
har stor Indflydelse. A. dannes dog ogsaa ved
Plantens Forarbejdning af uorganiske
Kvælstofforbindelser, Ammoniak og salpetersure Salte,
der optages fra Jorden, og er ligesom de øvrige
Planteamider et Mellemled mellem de
uorganiske, kvælstofholdige Stoffer og
Æggehvidestofferne. — Paa den dyriske Organisme er A. uden
synderlig Virkning; efter Nydelsen deraf
indeholder Urinen Ravsyre, medens Kvælstoffet
findes som Ammoniak.
O. C.

Asparaginsyre, Aminoravsyre, C4H7NO4,
ell. COOH.CH2.CH(NH)2.COOH, findes i
Runkelroemelasse og dannes af Æggehvidestoffer
ved forsk. Reaktioner, ligesom det opstaar af
Asparagin ved Kogning med Syrer og Alkalier.
A. krystalliserer i smaa rombiske Prismer, der
er temmelig letopløselige i varmt Vand, men
tungtopløselige i koldt Vand; dens alkaliske
Opløsninger drejer Lysets Polarisationsplan til
venstre, medens dens sure Opløsninger er
højredrejende. Som tobasisk Syre danner den med
Alkalierne saavel sure som normale Salte; ogsaa
med Syrer kan den danne Salte. Ved
Indvirkning af Salpetersyrling giver den Æblesyre.
En optisk uvirksom A. faas ved
Ophedning af Æblesyrens ell. Fumarsyrens sure
Ammoniaksalte til 180—200° og Ophedning af Resten
med Saltsyre. Denne A. giver med Salpetersyrling
optisk uvirksom Æblesyre.
O. C.

Asparagus, se Asparges.

Asparges [alm. a↱spɑ´rs] (Asparagus L.), Slægt
af Konvalfam., Urter ell. Halvbuske med
underjordisk, vandret Mellemstok, fra hvilken de
overjordiske, ofte stærkt forgrenede, og hos nogle
Arter klatrende, Stængler udgaar; Bladene er
smaa, skælformede ell. tornede; i deres Hjørner
fremkommer smaa Dobbeltsvikler af bladløse
Grene, som besørger Assimilationsarbejdet; de
to første Sidegrene bærer Blomster. Blostret er
sammenvokset ved Grunden ell. frit, Støvdragerne
fri; i øvrigt er Blomsterne polygame;
Frugten er et Bær med eet ell. fl. Frø. 100 Arter
i den gl. Verden. Størst Udbredelse har Almindelig
A.
(Asparagus officinalis L., se Fig.),
den er udbredt over det meste af Europa
og vokser vildt særlig ved Strandbredder, paa
Saltstepper (i Rusland) og paa lgn. tørre
Lokaliteter. I Danmark er den vildtvoksende, men ikke
alm., og i Norge ligeledes, men kun funden paa
faa Steder. Den dyrkes (efter Schübeler) indtil
64° 12′ paa en Højde af 110 m o. H. Dyrkningen
(se ndf.) omtales allerede 149 f. Kr. af den ældre
Cato. Ogsaa fl. andre Arter A. dyrkes som
Køkkenplanter, og nogle kultiveres som
Prydplanter.
A. M.

illustration placeholder
Almindelig Asparges, Rodstok med unge Skud.


Almindelig A. er en fleraarig Køkkenurt, hvis
unge, etaarige Skud anvendes i bleget Tilstand.
Af Sorter maa »Dansk
Kæmpe« anbefales som
den haardføreste og mest
levedygtige. Man har
Eksempler paa, at den
har kunnet give godt
Produkt i over 40 Aar,
hvad ikke nogen af de
udenlandske Sorter kan.
Jordstykket maa være
frit liggende, solaaben og
ikke for fugtigt. En let
sandblandet Muldjord er
at foretrække; Lerjord
er ubrugelig.
Brakbehandling Aaret forud,
og om Efteraaret lægges
Jorden op i høje Kamme,
for at Frosten kan findele
Jorden. I første Halvdel
af April jævnes
Kammene, og Rækkerne
afmærkes i Retning Nord og
Syd med 1,25 m mellem
Rækkerne, og en Pæl
nedrammes for hver
Ende af Rækken. Der
lægges et tykt Lag
Gødning i 30 cm Bredde
hvert Sted, hvor der
skal plantes en Række,
og denne Gødning graves
ned. Med 40—50 cm
Afstand graves der Huller,
c. 16 cm dybe, og idet
Planterne anbringes paa
en lille Jordforhøjning
midt i Plantehullet,
sørger man for, at Rodkronen
bliver dækket med
5—8 cm Jord. A. formeres
ved Frø, men i Reglen vil man staa
sig ved at købe de Planter, man skal bruge,

illustration placeholder
Blomstrende Gren af Alm.

Asparges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free