- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aspersion - Asperugo, se River - Asperula L. - Aspeslægten - Aspestrand, Sigwardt, norsk Komponist, f. 1856 - Aspetti, Tiziano, ital. Billedhugger (1565-1607) - Asphodelus - Aspic - Aspidistra Gawl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aspersion (lat.), Bestænkning (med Vievand).

Asperugo, se River.

Asperula L. (Mysike), Slægt af Krapfam.
(Kransblad-Gruppen), Urter med linie- ell.
lancetdannede Blade i Kranse og smaa, hvide
Blomster med fladkravet ell. tragtformet Krone; 4
Støvdragere og en 2-spaltet Griffel. Omtr. 80
Arter. A. odorata L. (Skovmærke, norsk
Myske, Bukar) har en traadformet og vidt
krybende Rodstok; de fra denne opstigende og
ugrenede Skud er 15—30 cm høje og bærer 6—8
lancetdannede Blade i Krans. Delfrugterne er
beklædte med hagekrummede Børster.
Skovmærke er karakteristisk for Muldbunden i
Skove; den er velkendt for sin ejendommelige
Vellugt, der hidrører fra Bladenes Indhold af
Kumarin, og flettes til »Grønne Kranse«.
Blomstrer i Maj og er alm. i Danmark og til Dels i
Norge. I begge Lande findes enkelte andre Arter
forvildede ell. indførte med fremmed Græsfrø,
saaledes A. tinctoria L. med grenet Stængel og
liniedannede Blade; Kronen er ofte 3-delt, og
Frugten glat.
A. M.

Skovmærke kan bruges til at danne kunstig
Skovbund i Busketter o. l. Steder sammen med
Gul og Hvid Anemone. Formeres ved Deling i
August-September. A. orientalis Boiss.
(Kaukasus) er en enaarig Sommervækst, anvendelig til
Indfatning og til Blomsterbede, c. 15 cm høj;
smukke, hvide ell. blaa Blomster i Juni—Juli.
Frøet saas paa Blivestedet i April, og Planterne
udtyndes til 15 cm.
L. H.

Aspeslægten, norsk Adelsslægt, som skriver
sig fra Gaarden Aspa (i nyere Tid Aspen) paa
Nordmøre, nær det nuv. Kristianssund. A.
optræder i 14. og uddør sandsynligvis allerede i
Beg. af 16. Aarh. Dens mest fremtrædende
Personligheder er to Erkebiskopper i Nidaros:
Olav Throndssøn, som efter langvarige
Stridigheder med Kristian I’s og Pavens
Kandidat, den tyske Eventyrer Marcellus, 1458—74
var Ærkebiskop, samt dennes Brodersøn og
Efterfølger, Gaute (1474—1510), Søn af Ivar
Throndssøn paa Aspa, og som under
Rigsraadsmødet i Kbhvn 1489 til Anerkendelse af Prins
Christian (II) som norsk Tronfølger spillede en
Rolle som Mægler mellem Henrik Krummedige
og Alv Knutssøn. (Litt.: L. Daae, »En Krønike
om Erkebiskopperne i Nidaros« i »Festskrift
udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars
Jubilæum 1897« Kap. XXIII & XXIV).
K. V. H.

Aspestrand, Sigwardt, norsk Komponist,
f. i Aremark ved Fredrikshald 13. Novbr 1856,
blev først uddannet for Handelen; studerede
Violinspil hos Gudbr. Bøhn i Kria, blev i 24 Aars
Alderen Elev paa Leipzig-Konservatoriet og
senere paa »Kgl. Hochschule für Musik« i Berlin
(Joachim), men maatte p. Gr. a. en Haandskade
opgive Violinen. Han var i fl. Aar bosat i
Tyskland, hvor han foruden Kammermusik m. v.
komponerede følgende 7 Operaer til egne
Tekster: »Die Seemannsbraut« (»Sømandsbruden«),
»Freyàs Altar«, »Der Recke von Lyrskovsheid«,
»Die Wette«, »Im Goethezimmer«, »Der Kuss auf
Sicht« (Le baiser au porteur) og »Robin Hood«
samt den komiske Opera »Pervonte« med
Tekst af Kotzebue. Den førstnævnte Opera har
med Sukces været opført paa Hofteatrene i
Gotha og Coburg og paa Nationalteatret i Kria.
I de sidste Aar har A. været bosat i Kria. Trods
Modgang af forsk. Art har A. med en
beundringsværdig Energi fortsat sin kompositoriske
Virksomhed.
G. R.

Aspetti, Tiziano, ital. Billedhugger
(1565—1607). Som ganske ung var A. sysselsat i
Venedig med dekorative Arbejder til
Dogepaladset o. a., ofte i stor Maalestok. Da han 1591
tog til Padua, blev hans Stil kendelig paavirket
af Donatello. Her skabte han en Rk. Værker,
der hører til Datidens bedste dekorative
Arbejder, fornemmelig Relieffer og Statuetter; to
Relieffer til Krypt-Alteret i Domkirken
(Marterscener fra den hellige Daniel’s Levned),
Statuetterne af S. Antonio, Bonaventura og den
hellige Ludvig til Santo’s Højalter, den lille
Kristus-Statue (S. Antonio) m. v. Fra c. 1604
virkede A. i Resten af sit korte Kunstnerliv i
Pisa.
A. Hk.

Asphodelus [-↱fo.´-] L. (Affodil), Slægt
af Liljefam., en- ell. fleraarige Urter med
grundstillede og liniedannede, trekantede ell.
cylindriske Blade; det bladløse Blomsterskaft bærer
som oftest store og hvide Blomster i Klase. 7
Arter, som hører hjemme i Middelhavslandene
og dyrkes som Prydplanter; nogle har fundet
Anvendelse, saaledes A. luteus L. (med gule
Blomster), hvis unge Stængler spises som
Gemyse paa Sicilien, og A. albus Mill., hvis sukker-
og stivelserige Rod benyttes til
Spiritusfabrikation i Frankrig. A. ramosus L. havde i
Grækenlands Oldtid en vis Anseelse som Nærings- og
Lægeplante; Homer omtaler ofte i Odysseen,
hvorledes Sjælene tænktes at svæve over
Underverdenens Affodilenge. I Orienten anvender man
nu Rødderne til Fremstilling af Mel, som gaar i
Handelen (Tsirissi) og bruges til Klister.
A. M.

A. luteus L. er en 1 m høj Staude med
sivformede Blade, der danner en tæt Busk, og gule
Blomster i et langt Aks; blomstrer i Maj—Juni.
Formeres ved Deling.
L. H.

Aspic [a↱spik] (fr.) er Navnet paa en kold
Ret, bestaaende af mindre Stykker Kød,
Kalvebrissel, Leverpostei e. l., der lagvis er nedlagte
i en Form og overhældte med Kødgelé. Ved
Anretningen vendes den ud af Formen. — Selve
den Kødgelé, der anvendes til en saadan Ret,
kaldes ogsaa for A.
R. H.

Aspidistra Gawl., Slægt af Liljefam., Urter
med overjordisk Rodstok, der er besat med tykke
Lavblade, og hvorfra de stilkede, lancetdannede
og længe vedvarende Løvblade udspringer; den
blomsterbærende Gren, som udgaar fra Hjørnet
af et Lavblad, er meget kort og bærer kun en
enkelt Blomst; Blostret er kødet med otte
trekantede Afsnit; Frugtknuden, som ender med et
meget stort, skjoldformet Ar, udvikler sig til et
oftest enfrøet Bær. Da Arrets Grene næsten
ganske lukker for Blomstens Munding og dækker
over de korte Støvdragere, kan Bestøvningen
kun foregaa ved meget smaa Insekters Hjælp.
A. elatior Blume (se Fig.) fra Japan er en yndet
Stueplante (se ndf.).
A. M.

A. elatior Blume, en Bladplante for Stuekultur
med store, smukke, grønne Blade, og A. e.
variegata
med gulbrogede ell. hvidbrogede Blade
Omplantning maa kun finde Sted, naar det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free