Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assami - Assandun - Assaner - assaut - Assche - assekurere, d. s. s. forsikre - Asselijn, Jan, holl. Maler (1610-52) - Asselineau, Charles, fr. Lærd og Bibliofil (1821-74) - Assetnani - Assetnani, Josef Simon (1687-1768) - Assetnani, Josef Ludvig ell. Josef Aloysius (1710-82) - Assetnani, Simon (1752-1821) - Assetnani, Stefan Evodius (1707-82) - assemblée - Assen - Assen, J., se Corneliszen. - Assendrup, Hovedgaard i Tybjerg Herred - Assendrup, Landsby i Bjerge Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med helt fremmede Elementer (Tibetansk og
Birmansk).
D. A.
Assandun [↱a-] (nu Ashington), By i det
eng. Grevskab Essex, berømt ved Slaget 18.
Oktbr 1016, i hvilket Kong Edmund Jernside blev
slaaet af Knud den Store af Danmark. Andre har
ment, at Slaget stod ved Ashdown (ell.
Assington).
Assaner, Asaner, lille, uddøende
Folkestamme i Sibirien, Distriktet Krasnojarsk af
Guv. Jenisseisk, lever ved Jenisseis Biflod
Ursolka i et Antal af nogle Hundrede. A. har opr.
talt et Sprog, der var beslægtet med
Jenissei-ostjakisk; men de er nu tatariserede. De er
Kristne og gaar efterhaanden op i de omboende
Folk.
H. P. S.
assaut [a↱so] (fr., af lat. ad, til, og sáltus,
Spring), heftigt Angreb, Storm; Fægteøvelse.
Assche [↱asкə], By i den belgiske Prov. Brabant,
Arrondissement Bryssel, 14 km NV. f. Bryssel,
har (1910) 8855 Indb. og Handel med Korn,
Humle etc.
Assekurere, d. s. s. forsikre.
Asselijn [↱asə£æ^in], Jan, holl. Maler
(1610—52), vist en Elev af E. de Velde, kom tidlig til
Italien, hvor han sluttede sig til P. de Laar, af
hvem han lærte en Del, særlig m. H. t.
Figurfremstilling. Efter at være uddannet der, tog A.
til Holland og nedsatte sig i Amsterdam. A., hvis
Udseende vi kender af en Radering af
Rembrandt, gaar ofte under Navnet Crabettje,
et Tilnavn, han fik p. Gr. a. en vanskabt Haand.
— Hans smukt komponerede Landskaber, med
en altid fortræffelig Staffage og en ofte
interessant Lysvirkning, fremstiller gerne ital. Egne;
man har ogsaa fra hans Haand
Rytterfægtninger, i Wouwermann’s Maner. I Louvre, i
Akademiet i Wien, i Amsterdam (bl. a. det
allegoriske, ypperlig malede Billede: Svanen, der
forsvarer sin Rede), Berlins, Bryssels, Dresdens og
Münchens Museer findes der Arbejder af A.
Nationalgaleriet i Kbhvn ejer et Par gode
Landskaber af ham (»Krebsefangst om Natten«).
A. Hk.
Asselineau [asli↱no], Charles, fr. Lærd og
Bibliofil (1821—74), var fra 1859 Bestyrer af
Bibliothèque impériale, hvilken Stilling gav ham
Tid og Stof til bibliografiske og litterære
Studier. Han udgav en Bibliographie romantique (3.
Opl. 1873) og forsk. litterære Kuriosa og
Rariteter, senest Les sept péchés capitaux de la
littérature et le paradis des gens de lettres
(1872). Desuden har han skrevet en
Novellesamling, La double vie, en Biografi af
Charles Baudelaire (1868) og Vie de Claire
Clémence de Maillé-Brézé, princesse de Condé
(1872).
S. Ms.
Assemani [arab. as-sama↱ni.], Navn paa en
kristen (maronitisk) Familie fra Syrien, hvoraf
fl. Medlemmer i Europa har erhvervet sig
Berømmelse som lærde og fortjente Orientalister.
1) Josef Simon (1687—1768), den
berømteste af hele Familien, kom tidlig til Rom,
sendtes 1735 af Paven til Syrien og Ægypten for her
at erhverve østerlandske Haandskrifter for de
pavelige Samlinger, kom 1738 tilbage og var
derefter Bibliotekar ved det vatikanske Bibliotek
indtil sin Død. A. var tillige Ærkebiskop af
Tyrus. Han udgav 1719—28 Bibliotheca Orientalis
Clementino-Vaticana i 4 Bd, indeholdende de
syriske Haandskrifter i Vatikanet; og i Forening
med sin Brodersøn Stefan Evodius Bibl. Apostol.
Vatic. codicum manuscriptorum Catalogus (Rom
1756—59). Han udgav ogsaa Opera Ephraëmi
Syri (Rom 1732—46) i 6 Bd, Kalendaria ecclesiae
universae (6 Bd, Rom 1755—57), Biblioteca juris
orientalis canonici et civilis (Rom 1762—66 i 4
Bd); endvidere Supplement til Muratori (s. d.):
Italicae Historicae Scriptores (1751—53 i 4 Bd).
2) Josef Ludvig ell. Josef Aloysius,
foreg.’s Søstersøn (1710—82); Prof. i Syrisk ved
Sapienza i Rom, har bl. a. udg.: Codex
Liturgicus ecclesiae universae (12 Bd, Rom 1749—66)
og De catholicis seu patriarchis Chaldaeorum et
Nestorianorum (Rom 1775).
3) Simon (1752—1821), Slægtning af de
andre, blev 1785 Prof. i de østerlandske Sprog i
Padua; har beskrevet de østerlandske
Haandskrifter i Palazzo Nani i Padua: Catalogo cod.
manoscr. della Bibl. Naniana (Padua 1787) og
de østerlandske Mønter smst.: Museo Cufico
Naniano illustrato (Padua 1787—88 i 2 Bd), et
vigtigt Skr. i Numismatikkens Historie.
4) Stefan Evodius, Broder til J. A. A.
(1707—82), kom 1717 til Rom, blev Ærkebiskop i
Apamea, berejste Europa, bl. a. England, men
arbejdede siden i Rom og Firenze, hvor han
beskrev det medicæiske Biblioteks østerlandske
Haandskrifter efter Pavens Opfordring:
Bibliothecae Mediceo-Laurentinae et Palatinae
Codices manuscripti orientales (Firenze 1742, i 2
Bd).
V. S.
assemblée [asä↱ble] (fr.), Forsamling,
Selskab, navnlig et større Aftenselskab. — I
Frankrig tillige Betegnelse for
Folkerepræsentationen, f. Eks. a. nationale constituante 1789 til
Septbr 1791, a. législative 1791—92. Ved a.
nationale forstaas i den fr. Forfatning af 1875
Foreningen af Deputeretkamret og Senatet til fælles
Raadslagning.
Assen [↱a-], Hovedstad i den nederlandske
Prov. Drenthe, ved Jernbanen Meppel-Groningen
og ved to Kanaler, der fører til Meppel og
Groningen, har (1909) 12926 Indb., der fortrinsvis
driver Agerdyrkning, Handel og Tørvegravning.
I Nærheden ligger de berømte, allerede af
Tacitus omtalte Hunebedden (»Kæmpegrave«),
mægtige Stenblokke med store Overliggere. Ved
Udgravning har man fundet Askeurner,
Stenkiler, Stridsøkser etc.
Assen [↱a-], J., se Corneliszen.
Assendrup, Hovedgaard i Tybjerg Herred
sydøst for Ringsted. Gik ved Ægteskab fra
Slægten Hak over til Christian I’s Rigsraad
Hartvig Krummedige. I Slutn. af 17. Aarh.
tilhørte den Christian V’s Yndling,
Overkammerjunker Adam Levin Knuth, der 1696 føjede to
ny Fløje til den gamle Hovedbygning, som blev
helt ombygget 1878. 1699 blev Grev Christian
Gyldenløve dens Ejer. To Aar senere lagde denne
A. ind under det af ham stiftede Gisselfeld
adelige Kloster.
B. L.
Assendrup, Landsby i Bjerge Herred,
bekendt ved det af Kaptajn F. Stockfleth 28. Marts
1864 udførte Overfald paa et Detachement af
det preussiske Gardehusarregiment. Kaptajnen
sejlede 27. Marts om Aftenen med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
