Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asser, Ærkebiskop - Asser, Johan d. 910 - Asser, Tobias Michael Carel (1838-1913) - Asser Rig - Asserbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asser, Ærkebiskop, var af jysk Stormandsæt
og blev Biskop i Lund 1089. Da Erik Ejegod
drog ud paa Pilgrimsfærd (1102), blev A. sammen
med Harald Kesje Rigsforstander. Snart efter
fuldbyrdedes, hvad Erik Ejegod ihærdig havde
arbejdet for: Lund blev ophøjet til Ærkesæde,
og den pavelige Legat Alberik bragte A. Palliet
som Tegn paa hans ny Værdighed (1103). At
styre Kirken i alle 3 nordiske Riger med kraftig
Haand laa dog ud over A.’s Evne. Han sad
endog uvirksom, da den hamburgske Ærkebisp
stræbte at vinde Norden tilbage under sin
Krumstav, og først da Paven bød ham lyde den
nordtyske Ærkebisp (1133), tog han til Genmæle og
godtgjorde sin Ret, saa at hans
Ærkebispeværdighed fra den Tid var uanfægtet. Større Iver
udfoldede han i sit Stifts indre Anliggender.
Fremfor alt begyndte han Opførelsen af den
smukke Domkirke i Lund; 1123 kunde han
indvie Krypten. I de politiske Forhold spillede A.
ikke nogen stor Rolle. Som Rigsforstander havde
han ikke kunnet afværge Harald Kesje’s
Voldshandlinger. Efter Mordet paa Knud Lavard (7.
Jan. 1131) mæglede han paa Ringsted Ting det
Forlig, hvorved Morderen Magnus Nielssøn
skulde gaa i Landflygtighed. Snart kaldte Niels
dog sin Søn tilbage, og da Erik Emune efter en
Række uheldige Kampe mod Niels og Magnus
slog sig ned i Skaane (1133), sluttede A. sig
derfor afgjort til ham, saa meget mere som
hans Frænder alt længe havde staaet blandt
Knud Lavard’s Hævnere. Den gamle Ærkebisp
bidrog nu til Erik Emunes glimrende Sejr ved
Fodevig (4. Juni 1134). Samme Aar var det, han
selv vandt Sejr i Striden med det hamburgske
Ærkesæde. A. døde i høj Alder 5. Maj 1137 og
blev begravet i sin Domkirke. En politisk
Modstander har, næppe helt med Urette, kaldt ham
heftig og vankelmodig. Et Sendebud fra Biskop
Otto af Bamberg skildrede A. som en god og
jævn Mand, der gerne vilde høre Nyt og
udmærkede sig ved Lærdom og Fromhed, men i
sin ydre Maade at være paa var bondeagtig som
en Vender. Jævnbyrdig med sine store
Efterfølgere, Eskil og Absalon, var han langtfra.
(Litt.: A. D. Jørgensen, »Den nordiske
Kirkes Grundlæggelse« [1874—78]).
H. O.
Asser [↱a-] (Assérius Menevénsis),
Johan, ogsaa kaldet Ingulph Asker,
angelsachsisk Historieskriver, var af Fødsel Brite fra
Wales og en Lærling af Scotus Erigena. Alfred
den Store kaldte ham til sit Hof og gjorde ham
til Abbed for fl. Klostre, til sidst til Biskop i
Sherbone, hvor han døde 910. Han skrev Alfred’s
Levned: De rebus gestis Aelfredi Magni, der
først udgaves, dog stærkt iblandet med uægte
Indskud, 1574, siden i renere Skikkelse af Wise
(Oxford 1722) (ogsaa i Monum. histor. brit.,
1848).
Kr. E.
Asser [↱a-], Tobias Michael Carel,
holl. Folkeretslærer, f. 28. Apr. 1838 i Amsterdam,
d. 29. Juli 1913 i Haag, blev Dr. jur. og Advokat
1860—1857 havde han vundet Leiden-Univ.’s
Guldmedaille for Afh. »Verhandeling over het
staatshuishoudkundig begrip der waarde (1858)
— 1862 Prof. i Handelsret, senere tillige i
Folkeret i Amsterdam og fungerede fra 1875 samtidig
som Departementschef i Udenrigsministeriet,
1893 Medlem af Statsraadet, 1904 Statsminister.
Som en med Rette anset Autoritet paa
Folkerettens Omraade repræsenterede A. sit Land
paa adskillige vigtige diplomatiske Kongresser,
ligesom det uden Tvivl skyldtes hans Indflydelse
og Energi, at den holl. Regering tog Initiativet
til at foreslaa Staterne at deltage i internationale
Konferencer til Behandling af Spørgsmaal
vedrørende den internationale Privatret; den
første blev afholdt i Haag 1893 under A.’s Forsæde.
En anden folkeretlig Bedrift af Rang udførte A.
ved sammen med G. Rolin-Jaequemyns og John
Westlake 1873 at stifte Institut de droit
international, hvoraf han 1906 blev Æresmedlem,
og i hvis »Revue« han har skrevet talrige Afh.
og Artikler. 1899 og 1907 var A. Medlem af
Fredskonferencerne i Haag. 1899
Voldgiftsmand i Stridighederne mellem Rusland og de
nordamerikanske Fristater vedrørende Jagt i
Berings-Strædet — Dommen afsagdes 1902 —,
1902 Medlem af Voldgiftsdomstolen ang. de
kaliforniske Stridigheder mellem Meksiko og de
nordamerikanske Fristater, ligesom han
varetog en Række andre vigtige offentretlige
Hverv. Ogsaa paa Litt.’s Omraade udfoldede
A. en betydelig Virksomhed. Af hans
handelsretlige Afh. kan fremhæves »Schets van het
Nederlandsche Handelsrecht« (1873, 15. Udg
[1908]), af hans talrige folkeretlige Arbejder den
bekendte »Schets van het International
Privaatrecht« (1880, oversat paa Tysk af Max Cohn, paa
Fransk af Alph. Rivier, foruden serb., rum. og
sp. Oversættelser). Af Interesse for Norden er
A.’s »De Scandinavische Wisselwet van 1880,
vergeleeken met het Duitsche, het
Nederlandsche en het Belgische Wisselregt« (1880).
Endelig kan mærkes »Studien op het gebiet van recht
en staat« (1889). Ved Themis, De Gids o. a.
Tidsskrifter var A. en flittig Medarbejder. Sammen
med Alfred H. Fried modtog han 1911 den
Nobel’ske Fredspris.
Fz. D.
Asser Rig var Søn af den mægtige
sjællandske Høvding Skjalm Hvide og arvede en Del af
hans Godser. Hans Velstand mindes i hans
Tilnavn. Med sin Hustru Inge havde han de
berømte Sønner Esbern Snare og Absalon. Ved
sin Gaard Fjenneslev byggede han en Kirke af
Kampesten; senere tilbyggede Absalon de
berømte Tvillingtaarne, der foranledigede Sagnet
om Sønnernes Fødsel. Et af Kirkens Vægmalerier
forestiller A. R. og Inge, der skænker Gud
Kirken. Som Skjalm havde været Fosterfader for
Knud Lavard, saaledes blev A. R. det for hans
Søn Valdemar. Sammen med sine Brødre havde
han forestaaet Knud Lavard’s Jordfæstelse i
Ringsted (1131) og deltaget i Rejsningen til Hævn
for hans Mord, og sammen med dem grundlagde
han Benediktiner-Klostret i Sorø; men A. var
Hovedmanden; selv blev han med Inge’s
Samtykke Munk i Klostret, og her døde han snart
efter (c. 1148).
H. O.
Asserbo, Ruiner af en Gaard paa den
nordøstlige Side af Halvøen Halsnæs i Holbo Herred.
Gaarden tilhørte opr. Esrom Kloster. Den blev
af Absalon, der omtr. 1163 havde tilbyttet sig
den, omdannet til et Kloster og overladt til nogle
indkaldte fr. Karteusermunke. Disse forlod kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
