- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
269

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assistenshuset - Assistenskirkegaarden - Assistent - Assiut, se Siût - Association - Association

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anstalten derimod intet Tab. Blandt de mange
Assistenshusforvaltere kan nævnes Johan
Rubring Harbo
(d. 1837), efter hvem A. i
Folkemunde fik Navnet »Onkel Harbo«. Fra
Laaneanstaltens Oprettelse indtil 1833 blev der taget
14, 12 og 10 % i Forhold til de laante Summers
Størrelse, men senere er Renten gentagne Gange
blevet nedsat. Den er nu 12, 9 og 6 %. For at
modarbejde de saakaldte »Sættefolk«, som gjorde
sig en Næringsvej af at indsætte og løse Panter
for andre, blev der 1853 oprettet tre
Indleveringskontorer, som nu er forøgede til 5.
Søkvæsthusfondens Udbytte af den i Bygningen og
Driften indestaaende Kapital er i Gennemsnit 4 %
aarlig.
(C. B-n.). B. L.

Assistenskirkegaarden paa Nørrebro blev
efter den kbhvnske Magistrats Initiativ anlagt
Sommeren 1760 for at afløse 6 smaa
Assistenskirkegaarde inden for Voldene, der var
overfyldte og i sanitær Henseende skadelige. Den ny
Kirkegaard blev indviet 6. Novbr 1760; men det
varede længe, før de bedre stillede
Samfundsklasser vilde benytte den, da man ansaa det for
helligere og hæderligere at blive begravet i
Kirkerne selv ell. i deres umiddelbare Nærhed paa
»Urtegaardene« (Begravelsespladserne om
Kirkerne). Den første Standsperson, som brød med
Fordommen, var Etatsraad Augustin, der døde
1785 og efter eget Ønske kom til at hvile her.

Kommunen skænkede den første Grund, i alt
39000 Kvadratalen, nærmest ved nuv. Kapelvej og
Nørrebrogade, der altsaa er Kirkegaardens
ældste Del; men da en Udvidelse ved 19. Aarh.’s
Beg. blev paatrængende nødvendig, maatte
Kirkeværgerne betale Grunden med 4 β pr.
Kvadratalen. Der blev i alt tillagt 243000
Kvadratalen helt op til Jagtvejen og ud til Siden.
Senere er A. gentagne Gange blevet udvidet,
saaledes at den nu omfatter et Areal af c. 28 ha.

Terrainet er fladt og indhegnet med Mur og
kan, hvad Beliggenhed angaar, ikke taale
Sammenligning med Vestre Kirkegaard. Antallet af
seværdige Gravmæler er heller ikke stort, om
der end baade fra ældre og nyere Tid findes
enkelte anselige Monumenter. En stor Mængde
bekendte Mænd og Kvinder ligger begravede
her, hvorom der findes Oplysninger i Lahde’s
Skr. fra 1811. Oberst O. N. Olsen’s »Veiviser«
fra 1831 og C. Friis, »Assistentskirkegaarden paa
Nørrebro« (1868).
(C. B-n.). B. L.

Assistent (lat.), Medhjælper, f. Eks. i
Administrationen, ved Domstolene m. m.
assistere, hjælpe, understøtte.

Assiut, se Siût.

Association (lat.) kaldes i videre Betydning
Foreninger af fl. Personer til Samvirken for et
fælles Øjemed.

Association (psyk.) kaldes den Forbindelse
mellem forsk. Bevidsthedstilstande, som er en
nødvendig Betingelse for, at en af disse senere
skal kunne reproducere de øvrige. Erfaringen
lærer nemlig, at Bevidsthedstilstande kan
opstaa uden at være direkte fremkaldte ved ydre
Paavirkninger. Der kan f. Eks. til en
Sanseiagttagelse a slutte sig et andet Fænomen b,
skønt der i det givne Øjeblik ikke lader sig
paavise nogen ydre Aarsag til b; man siger
da, at Tilstanden b er blevet reproduceret af
Tilstanden a. Fremdeles viser det sig, at en
given Tilstand ikke uden videre kan
reproducere en hvilken som helst anden; der maa
bestaa et vist Forhold mellem de to, og man
antager derfor, at der paa en ell. anden Maade
er dannet en Forbindelse mellem dem, hvorved
Reproduktionen muliggøres. Denne Forbindelse
er A. Selve Associationsprocessen lader sig dog
ikke iagttage; om to Tilstande har associeret
sig, lader sig kun slutte deraf, at den ene kan
reproducere den anden. Denne Omstændighed
har vanskeliggjort Undersøgelsen af de
Betingelser, hvorunder A. kan danne sig, og der har
derfor i længere Tid hersket Uenighed om disse
Betingelser. Derom er der aldeles ingen Tvivl,
at to Tilstande vil associere sig, naar de mer
ell. mindre hyppig er forekomne samtidig ell.
umiddelbart efter hinanden i Bevidstheden. Men
foruden denne Betingelse har nogle Forskere
ment at maatte antage, at to Tilstande ogsaa
kan associere sig, naar de ligner hinanden.
Direkte Forsøg i den nyere Tid paa at paavise
Lighedens Bet. for Dannelsen af A. har dog
ikke ført til positive Resultater, og den
førstnævnte Betingelse anses derfor af de fleste
Forskere for den eneste, hvorunder A. kan komme
i Stand; vi holder os her til denne.

Hvor ofte to Tilstande skal træffe sammen i
Bevidstheden for at associere sig, er afhængigt
af forsk. indre og ydre Betingelser. Er den ene
Tilstand stærkt følelsesbetonet, vil en enkelt
Oplevelse som oftest være tilstrækkelig; et Barn
behøver ikke hyppigt at blive kørt over ell.
forbrændt for at lære, at en løbende Hest ell. en
varm Ovn kan medføre ret ubehagelige
Fornemmelser. — Ligeledes vil en Henvendelse af
Opmærksomheden paa Tilstandene kunne
indskrænke Gentagelsernes Antal stærkt. Dette
Forhold, der let kan gøres til Genstand for
Eksperimenter, er blevet indgaaende undersøgt ved
Udenadlæren af meningsløse Stavelsesrækker;
herved er en ukontrollabel Medvirken af
tidligere dannede A. udelukket. Det har ved slige
Forsøg vist sig, at Gentagelsernes Antal
formindskes desto mere, jo mere Opmærksomheden
koncentreres paa bestemt Maade paa de
Forestillinger, der skal associeres; dette læres dog
først ved Øvelse, og derfor aftager det
nødvendige Antal Gennemlæsninger stærkt med
voksende Øvelse. Fremdeles har man fundet,
at det til Udenadlæren nødvendige Antal
Gentageiser ved maksimal
Opmærksomhedsanspændelse vokser med Antallet af Forestillinger, som
skal associeres. Der kan saaledes ikke angives
noget bestemt Antal Gentagelser;
Bevidsthedstilstandenes Komplikation er her afgørende. —
Ved Dannelsen af A. mellem tilfældige
lagttagelser spiller det endelig en væsentlig Rolle for
Gentagelsernes Antal, om de to Iagttagelser
altid ell. kun nu og da træffer sammen. Barnet
lærer hurtigt, at enhver Ting, som det taber,
falder til Jorden, thi disse Tildragelser følger
altid hinanden. Men naar Heste snart ses
forspændte for Vogne og snart uden Vogne, saa
maa Synet af en forspændt Hest sikkert
gentages ret hyppigt, for at der skal danne sig
en A. mellem Hest og Vogn. — I Alm. kræves
der altsaa til Dannelsen af en A. fl. Gentagelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free