Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assur - Assurance; assurére, se Forsikring - Assurancesvig - Assur-bani-pal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i London. I Indskriften gør Tiglath Pilesar I,
der var Konge i Assyrien i Slutn. af 12. Aarh.
f. Kr., Rede for sine sejrrige Felttog og
Byggeforetagender. I lang Tid foretoges der ingen
større Udgravninger her; men 1904 besluttede
det nydannede tyske Orientselskab i Berlin at
undersøge A. og har siden fortsat sine
systematiske Gravninger i Ruinhøjene. Man er her
stødt paa en Mængde Levninger af Mure,
tilhørende Bygninger, om hvis Bestemmelse og
Tidsalder det er vanskeligt at have nogen
begrundet Mening; men man har ogsaa gjort forsk.
Fund, som er af den største Bet. for vort
Kendskab til Assyriens ældste Historie og til den
assyriske Civilisations ældste Dage og tidligste
Udvikling. Beretningen om Udgravningernes
Fremskridt og om de vigtigste Fund findes i de
»Mittheilungen«, som Medlemmerne af »Deutsche
Orient-Gesellschaft« faar tilstillede (se især Nr
54, Juni 1914). I dybe Lag har man fundet
Brudstykker af Figurer, der er udførte, ikke i
semitisk Stil, men i den ejendommelige Stil, som
herskede i Babylonien, før den semitiske
Civilisation og Kunst udviklede sig der, og som man
henfører til det Oldtidsfolk, man benævner
Sumerierne. Fremdeles har man fundet adskillige
Indskrifter i assyrisk Kileskrift og assyrisk
Sprog, af hvilke fl. skriver sig fra Fyrster ell.
Konger i Assyrien, hvis Navne hidtil var os helt
ukendte. Endvidere er der ved Udgravningerne
bragt fl. assyriske Grave for Dagens Lys,
medens man tidligere slet ikke havde fundet
saadanne i Assyrien, hvorimod Begravelser længe
havde været kendte, endog i stort Antal, i
Babylonien. Der er ogsaa i A. fundet Kongegrave,
der laa i umiddelbar Nærhed af Kongepaladset
i A. Nogle af Gravene har uden Tvivl tilhørt de
store assyriske Konger fra 9. Aarh. f. Kr.
V. S.
Assurance [-↱raŋsə-] assurere, se
Forsikring.
Assurancesvig [-↱ranŋsə-] foreligger efter
Strfl.’s § 259, naar en Person ved at benytte Sø-,
Brand- ell. anden Forsikring gør sig skyldig i
svigagtig Omgang, og Straffen er, hvad enten
Forsikringen er tegnet i ell. uden for Danmark,
Strafarbejde indtil 6 Aar ell. Fængsel paa Vand
og Brød ikke under 2 X 5 Dage. A. er en
kvalificeret Bedrageriforbrydelse, idet dels Straffen er
betydelig højere end for alm. Bedrageri, dels er
Fuldbyrdelsesmomentet rykket frem derved, at
Forbrydelsen foreligger, saa snart den svigagtige
Tegning har fundet Sted, ell. naar for høj Skade
efter Branden er opgivet, selv om det ikke
lykkes den Paagældende at forskaffe sig den
tilsigtede Fordel.
A. Gl.
Assur-bani-pal (assyr. Assur-bani-aplu) ɔ:
»(Guden) Assur skaber en Søn«, Assyriens sidste
mærkelige Konge. Endnu før sin Fader
Assurhaddon’s Død blev han (668) Konge og Faderens
Medregent og ved dennes Død Enehersker. Hans
første Aar var optagne af Kampe i Ægypten,
der vel oftere blev betvunget, men dog stadigt
rejste sig paa ny. Han kæmpede først med
Tarku, som Grækerne kalder Tarkos, og som i
vor Bibel benævnes Tirhaka. Tarkos var en
ætiopisk Fyrste, der havde behersket Ægypten i
mange Aar. Han blev overvundet og
forjaget fra Ægypten, der dengang var delt
imellem en Del Smaafyrster under Ætioperkongens
Overhøjhed. Disse Smaafyrster hyldede nu A.
som Ægyptens Overherre; men da Assyrernes
Hovedstyrke havde forladt Landet, faldt de fra
og indkaldte Tarkos, medens de forjog de
assyriske Besætninger i Landet. Det lykkedes dog
A. at faa den mægtigste af Smaafyrsterne, Neko
i Sais i sin Magt og føre ham til Assyrien som
Fange. Her skiftede han Sind og lovede A. at
tjene Assyrerne. Kort Tid efter døde Tarkos og
fulgtes af sin Stedsøn, som Assyrerne kalder
Tandamanie, og hvis hieroglyfiske Navn var
Tanot-Amon. Han besatte selv Ægypten, men maatte
snart vige for en ny assyrisk Hær, som trængte
frem til Ægyptens Sydgrænse og anrettede store
Ødelæggelser. Til sidst maatte A. dog opgive sine
Forsøg paa at betvinge Ægypten som alt for
kostbare og alt for blodige. Maaske led han
endog til sidst et større Nederlag. I alt Fald ser
vi Fønikerne falde fra. Anledning til Oprør imod
Assyrerne var gerne disses Nederlag og Uheld.
A. fortæller imidlertid, at han overvandt Tyros
og Arados, og at Gyges (Gugu), Konge i Lydien,
søgte hans Hjælp i Kampen mod Kimmerierne
(Kimri, Gomer), som var faldne ind i hans
Land. Siden blev Gyges utro mod A., idet han
sluttede Forbund med Ægyptens ny Hersker
Psametik, som var en Fjende af A., og da
Kimmerierne atter faldt ind i Lilleasien og Gyges
mistede Livet i Kampen med dem, saa
Assyrerne heri en Himlens Straf for hans Troløshed.
A. beskriver ogsaa i sine Indskrifter udførligt
heldige Krigstog ind i Arabien og mod N. i
Armenien. Babylonien, der var kommet til Kræfter
under Assurhaddon og havde opnaaet en vis
Selvstændighed, kunde i Længden ikke finde sig i at
være afhængigt af Assyrien og rejste sig til sidst
til en fortvivlet Kamp imod A., under hvilken de
fik Understøttelse fra Nabolandet Elam; men
Udfaldet svarede ikke til Anstrengelserne;
Babylon blev indtaget af A., Kongen omkom, satte
maaske selv Ild paa sin Kongeborg, for ikke at
falde i Assyrernes Hænder. Med Elam fortsatte
A. Kampene i mange Aar. Han vandt ikke faa
Sejre og anrettede store Ødelæggelser i det
højt kultiverede Elam; men det kan ikke
omtvivles, at disse blodige Krige, ligesom tidligere
Kampene i Ægypten, i høj Grad udtømte
Assyriens Kraft, saaledes at Folket ikke formaaede
at modstaa de Ulykker, der imod Slutn. af 7.
Aarh. væltede ind over Landet. Det var særligt
Indfald af Nomadestammer fra Norden, som
man ikke kunde værge sig imod, der udtømte
Landets Kraft. Disse Indfald begyndte vistnok
allerede, medens A. regerede, men om slige
ulykkelige Tildragelser tier Indskrifterne. Kun i
nogle Hymner til Solguden, hvoraf nogle
tilhører Assurhaddon’s Dage, spores bange
Anelser. For øvrigt var netop den lange Tid, A.
regerede (vistnok til 626), i mange Henseender en
lykkelig Tid. Videnskaben blomstrede og
beskyttedes af Kongen, der i sit Palads i Ninive
samlede et kgl. Bibliotek og Arkiv, bestaaende af
Lertavler, som opdagedes af Layard og nu er i
London. Kunsten blomstrede ogsaa. Skulpturerne
fra denne Konges Tid er fortrinlige. Ved Siden
af disse priselige aandelige Rørelser sporedes
andre mindre heldige, Følger af Velvære og gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
