Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assur-bani-pal - Assurhaddon - Assur-nasir-pal - Assyrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dage. En vis Magelighed og Nydelsessyge
kommer til Syne gennem Billederne fra denne Konges
Tid. I St. f., at Kongen før gik paa Jagt i vilde
Bjergegne, kører han nu rundt i indelukkede
Løvegaarde og jager indfangede Løver. Han
lader sig afbilde, nydende Bordets Glæder i sin
Have ell. paa sin Veranda, som man bl. a. ser
af det S. 281 givne Billede af Kongen og
Dronningen ved Maaltidet. Denne Nydelsessyge maatte
svække Folkets Kraft og har vistnok bidraget
til, at Rige og Folk saa hurtigt sank i Grus,
ikke meget længe efter, at A. havde lukket sine
Øjne.
V. S.
Assurhaddon (assyr. Assur-akh-iddin) ɔ:
»(Guden) Assur har givet en Broder«, assyrisk
Konge (680—668 f. Kr.), der omtales fl. Gange i
Biblen (2. Kong. 19, 37, Essaias 37, 38, Esra
4, 2), men kun i Forbigaaende, hvorimod hans
talrige hist. Indskrifter o. a. Aktstykker i
Kileskrift, indridsede paa Lertavler og Cylindre,
giver mange vigtige Oplysninger om hans
Regering. Hans første Tid var vanskelig. Hans
Fader Senakherib blev myrdet af en ell. to af
hans Brødre, der aabenbart vilde tilrane sig
Tronen, men A. vandt Overhaand og blev
Enehersker. A. var aabenbart en af Assyriens
mærkeligste Konger; han synes at have været af en
mildere Karakter end andre assyriske Konger.
Efter at have bragt Orden i Riget (680—679),
foretog han et Krigstog til Syrien, særligt imod
Sidon, der blev indtaget og ødelagt, hvorpaa
han hyldedes af 22 Konger i Syrien (bl. a. af
Manasse i Juda) og paa Øen Cypern. A. foretog
ogsaa Tog imod Kilikien, Armenien, Medien,
Nord-Arabien og til sidst imod Ægypten, hvor
han overvandt Tarku (Tarkos ell. Tirhaka).
Han genopbyggede Babylon, som hans Fader
helt havde ødelagt, og gav Indbyggerne de
Grundejendomme tilbage, som Senakherib havde
berøvet dem. Han gjorde sin yngre Søn
Saul-sum-ukin til Underkonge i Babylon; den ældre
Assur-bani-pal fik Assyrien. A. byggede et stort
Palads i den gamle Hovedstad Kalah. Det blev
genfundet af Layard, men er saa ødelagt af Ild,
at Alabast-Skulpturerne omtr. alle er ødelagte.
A. byggede ogsaa et Palads i Ninive, men da der
paa Stedet (Nebi Junus) findes en
muhammedansk Begravelsesplads, som anses for særlig
hellig, tør Udgravninger ikke foretages der. I
hans talrige Indskrifter tales der kun om
Byggeforetagender og om Sejre over Naboerne, men
Rigets Stilling begyndte dog vistnok allerede i
hans Dage at blive mindre sikker, da der i
Nabolandene dannede sig Riger, hvis Magt stadig
voksede, saaledes i Lilleasien, Armenien og
Medien. Af de af Prof. Knudtzon udgivne
Hymner til Solguden hører vistnok en Del til denne
Konges Tid. Man sporer i dem bange Anelser
om kommende Ulykker, som i Virkeligheden
heller ikke udeblev, om de end først kom til
Udbrud under hans Efterfølgere.
V. S.
Assur-nasir-pal (assyr. Assur-nasir-aplu)
ɔ: »(Guden) Assur beskytter Sønnen«, assyrisk
Konge (885—859), der udmærker sig saavel ved
sine Krigsbedrifter som ved de Mindesmærker,
hvormed han prydede det af ham i Hovedstaden
Kalah opførte ny Kongepalads (det af Layard
opdagede og udgravede »Nordvestpalads« i
Nimrod). Disse Skulpturer ses nu i Europas Museer,
særligt i British Museum, men ogsaa i andre
Stæder, f. Eks. i Kbhvn, saavel i Antiksamlingen
som i Glyptoteket. Af hans talrige hist.
Indskrifter, af hvilke et Par er meget udførlige,
faar vi gode Oplysninger om hans Felttog. Han
overvandt først en Del Bjergfolk N. f. Assyrien,
trængte frem til Egnene nær Urmia-Søen og gik
derpaa til Kilderne af Floden Supnat, nu
Sebenneh ell. Debenneh-Su, 90 km N. f. Diabekr,
hvor han rejste et Billede af sig ved Siden af
andre, rejste af hans Forfædre paa deres
Krigstog. Billedet er genfundet i vore Dage. Paa et
senere Tog gik han over Eufrat, modtog Tribut
af Kong Sangar i Karkemis og andre nordsyriske
Fyrster, overskred derefter Floden Orontes og
trængte frem til Middelhavet, hvorimod han ikke
synes at have angrebet Mellem- og Sydsyrien.
Med Babylonien havde han ogsaa Sammenstød;
men Riget beholdt sin Selvstændighed. A. blev
rimeligvis begravet i den gamle Hovedstad
Assur, hvor hans Grav formentlig er fundet. Af
hans hist. Indskrifter haves en samlet særdeles
nøjagtig Udgave af Y. Le Gac (Paris 1908).
V. S.
Assyrien, i Biblen og i Landets gamle
Sprog Assur (Ashur, Ashshur e. l.) Navnet paa et
Oldtidslandskab, der gennemstrømmes af
Floden Tigris, og som strakte sig omtr. fra 35. til
37. Breddegrad. Det beboedes i Oldtiden af et
Folk af den semitiske Race, om hvis ydre
Skikkelse, ligesom om dets Sæder, Skikke og
Kulturtrin vi faar rigelig Oplysning, dels gennem de
talrige Billeder fra Landets mest blomstrende
Tid, hvormed mange af de i vore Dage af
Landets mægtige Ruinhøje ved Udgravninger
fremdragne Mindesmærker er prydede, dels ogsaa af
de mange Indskrifter, affattede ved Hjælp af
assyrisk Kileskrift, som i det sidste Aarh. er komne
for Dagens Lys i Landet (se Assyrisk
Kunst og Assyrisk Litteratur). Den
gamle Hovedstad i A. bar samme Navn som
Landet, ligesom ogsaa Landets øverste Gud hed
Assur. Foruden Hovedstaden fandtes i A. fl. a.
store Byer, af hvilke Ninive, der i Rigets sidste
Aarh. var Rigets Hovedstad og Kongernes Sæde,
er den mest kendte; Kalah, hvis Ruiner hedder
Nimrod; Arbela og det af Sargon anlagte
Dur-sar-ukin, nu Khorsabad o. fl. Disse Byer laa alle
Ø. f. Tigris, hvorimod den gamle Hovedstad
Assur laa V. f. Floden. Da A. gennem fl. Aarh.
var en Stormagt, hvis Konger beherskede de
fleste Strækninger af Landene ved Eufrat og
Tigris, fra Armeniens Bjerge, oftere lige til den
Persiske Havbugt, og da de desuden ofte var
Herrer over Syrien, regnede Grækerne ikke
sjældent alle disse Lande med til A. Det egl. A. var
et frugtbart Land, der havde rigelig Regn og
gennemstrømmedes af fl. Floder og Vandløb,
der kom fra de A. omgivende Bjerge. Det var
desuden tidligt blevet godt dyrket og var derfor
ogsaa Hjem for en talrig Befolkning. I Bjergene
fandtes Mineraler og Metaller, som ligeledes fra
gl Tid udnyttedes stærkt af Beboerne. Disse var
i den hist. Tid nær beslægtede med de S. f.
dem boende Babyloniere og talte i det
væsentlige samme Sprog som disse, nemlig det
forlængst uddøde semitiske Tungemaal, som vi i
vore Dage gerne kalder Assyrisk. Det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
