- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
274

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assyrien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flertal af de Indskrifter (alle i Kileskrift), som
har lært os Sproget, Folket og dets Historie at
kende, kommer nemlig til os fra A., idet de er
fremdragne af Ruinerne af de store, længst
forsvundne Byer, som fordum fandtes i A. For
øvrigt er der efterhaanden ogsaa kommet en ikke
ringe Mængde Indskrifter, ogsaa i Kileskrift, for
Dagen i Babylon og Omegn, ja ogsaa paa Steder,
der laa helt uden for Babylonien, saaledes i
Susa (i Persien), i Ægypten (i Tell-el-Amarna),
i Lilleasien o. s. v., og de har vist sig at være
affattede i samme Sprog, som vi med god Grund
kan kalde Assyrisk. Kun Tegnenes Form er af
og til noget afvigende fra de sædvanlige Former,
hvilket ikke kan undre os, da disse uden for A.
fundne Kileindskrifter som oftest er Aarh. ældre
end de assyriske. Da Babylonien hører til de
ældste Kulturlande i Verden, kan det ikke
undre, at Befolkningen i A., hvem ingen naturlig
Grænse skiller fra Babylonien, lod sig stærkt
paavirke af Nabolandets høje Civilisation. Denne
Paavirkning har sikkert taget sin Begyndelse i
en meget tidlig Tid, maaske allerede ved Aar
3000 f. Kr. Vi har positive Beviser for, at den
har været i fuld Gang, førend, den semitiske
Civilisation fik Magten i Babylon, dengang da den
gamle Kultur, der skyldtes det forlængst
forsvundne Folk, som vi kalder Sumerierne, havde
Overmagten i Babylonien. Der er nemlig ved de
sidste Udgravninger i Kalat Sherkat, det gl.
Assur (s. d.), fundet adskillige Brudstykker af
Statuer o. l., udførte i sumerisk Stil, og det i dybt
liggende Lag, under de Lag, i hvilke den
semitiske, babylonsk-assyriske Stil er eneherskende.
Af Indledningen til de berømte Love, som skyldes
Kong Khamurabi af Babylon, og af hvilken
Lovsamling et i Assyrisk (Babylonsk) affattet
Eksemplar, indhugget paa en Basalt-Støtte, 1901
fandtes i Susa af en fr. videnskabelig Ekspedition
under J. de Morgan, erfarer man, at de Egne,
som senere kaldtes Assyrien, saaledes dette
Lands Hovedstad Assur, dengang hørte til
Babylons Konges Rige; endvidere at Byerne havde
Templer, ligesom Babyloniens Byer, og at
vistnok i det hele alt her var indrettet efter bab.
Mønster. Khamurabi’s Love gjaldt ogsaa for A.,
og de blev vistnok ved at gælde, efter at A.
havde erhvervet sig Uafhængighed. Ved de tyske
Udgravninger i Assur er der kommet en Mængde
Kileindskrifter for Dagen, der skyldes Fyrster
i A., som i Reglen kalder sig Ypperstepræster
for Hovedguden i Assur, medens andre kalder
sig »Konger«. En Del af disse Fyrster var
vistnok afhængige af Babylonien, andre derimod
uden Tvivl uafhængige. En Indskrift fra omtr.
1120, opdaget i Assur for et Par Menneskealdre
siden og tolket 1857, lærer os to Konger i A. at
kende fra omtr. 1800 f. Kr., Ismi-Dagan og hans
Søn Samsi-Raman, af hvilke den sidste i sin
Hovedstad byggede et Tempel for Guderne
Assur og Raman, der 641 Aar efter maatte
nedrives p. Gr. a. Brøstfældighed. Da Ægyptens
Konger trængte sejrende ind i Syrien og naaede
Eufrat, ja maaske endnu længere frem, kom
Kongerne i A. i Brevveksling med Ægyptens
Konge; ja et Brev fra Kongen i A. til Ægyptens
Konge er endnu bevaret, fundet i Tell-el-Amarna.
Om Ægypterne derimod med deres Hære er
naaede frem til selve A., er højst tvivlsomt og
næppe rimeligt. For øvrigt laa i denne fjerne
Tid de vigtigste Dele af A., med Hovedstaden,
V. f. Tigris, som det udtrykkelig fremhæves i
1. Moseb. 2, 14. Efterhaanden fik dog Egnene Ø,
f. Tigris større og større Bet., og Kong
Salman-asaridu ell. Salmanassar I (omtr. 1300—1270)
forlagde Residensen til Kalah, hvor han byggede
et stort nyt Palads. For øvrigt karakteriseres
dette Tidsrum nærmest ved de hyppige Krige
med Babylon. Thi A. havde efterhaanden vokset
sig saa stærkt, at det kunde optage Kampen
med sine gamle Herrer, Babylonierne, og det
stundom med Held. Ja, en Konge i A., hvis
Navn vi læser Tiglath-Ninib, kunde endog omtr.
1275 indtage Babylon, der dog nogen Tid efter
atter var i Stand til at afkaste Aaget. Om Forholdet
mellem de to Riger faar vi god Oplysning af en
Tavle i Kileskrift, der begynder omtr. med Aar
1470 og behandler en Grænseprovins’ vekslende
Skæbne. Tavlen kaldes gerne, men mindre
rigtigt, en bab.-assyrisk synkronistisk Historie (om
selve Forholdet mellem Rigerne, se Babylon).
For øvrigt synes A. henimod Aar 1000 at have
haft en Svaghedstid, omtr. paa den Tid, da
David hævede Israel til en ikke ringe Magt, som
endnu stod oprejst under hans Søn Salomo.
Men, som vel kendt, var efter dennes Død
Glansen forsvundet. Derimod hævede A. sig atter
henimod Aar 900. Kronologien staar nu fast, idet
vi har assyriske Tabeller over de Embedsmænd,
efter hvem man betegnede Aaret; vi kalder dem
for Eponymer. Listerne er temmelig ødelagte,
men supplerer hinanden nogenlunde. Kongernes
Regeringstid staar i alt Fald helt fast. Allerede
ved 1120 havde en assyrisk Konge, Tiglath
Pilesar I ladet affatte en hist. Beretning om sine
sejrrige Felttog og om sine Byggeforetagender,
af hvilken 4 Eksemplarer er fundne i Assur.
Indskrifterne er særdeles oplysende; de fortæller
bl. a. om assyriske Indfald i Nordsyrien. Men
fra de flg. 200 Aar har vi ingen lgn. længere
hist. Indskrifter. Disse begynder først med
Assur-nasir-pal, der var Konge 885—859. Han
har efterladt sig mange Indskrifter, af hvilke de
fleste var indhuggede paa Alabastplader i det
af ham i Kalah opførte Palads, som Layard
opdagede og udgravede, og som han kaldte
»Nordvestpaladset«. Kongen foretog flere heldige
Krigstog til Egnene N. og NV. f. A., ligesom
til Nordsyrien, hvor han trængte frem til
Middelhavet. Hans Søn og Efterfølger
Salmanassar II, der var Konge i A. 859—828, i 31 Aar,
udvidede atter Riget meget, betvang saaledes
Babylon 852 og alle Strækninger indtil den
persiske Bugt. For øvrigt var særligt Syrien
Genstand for hans Angreb. Han kæmpede med
Kongerne i Hamath og Damask, som fik
Hjælp fra en Del andre syriske Konger, bl. hvilke
Akhab af Israel nævnes. I Spid&en for Syrerne
stod Kongen af Damask; 849 var det Dadda-idri
(Hadad-ezer), der i Biblen kaldes Benhadar;
842 var denne afløst af den fra Biblen vel kendte
Hazael. Da Jehu havde udryddet Akhab’s Slægt
og besteget Israels Riges Trone, sendte han et
Gesandtskab til A., hvis Konge fandt det saa
mindeværdigt, at han afbildede dets Modtagelse
paa den sorte Marmor-Obelisk, paa hvilken han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free