- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assyrien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indhuggede en Beretning om sine
Krigsbedrifter i de 31 Aar, han sad paa Tronen. Obelisken
opstilledes i Nordvestpaladset i Kalah, i hvis
Ruiner Layard fandt den, og hvorfra han førte
den til British Museum. Af hans Søn,
Samsi-Raman’s hist. Indskrifter erfarer vi, at en
Broder til denne, Assur-dan-il omtr. 828 gjorde
Oprør mod Faderen. En Del af Riget sluttede sig
til ham, men andre Dele holdt med hans
Broder Samsi-Raman, der 825 vandt Overhaand og
beholdt Tronen til sin Død 812. Hans Søn og
Efterfølger Raman-nirari II (812—782) førte
forsk. Krige, som han beskriver i sine
Indskrifter. Bl. a. overvandt han Kongen af Damask, som
han kalder Mari. Af en Indskrift paa en Statue
af Guden Nebo erfarer vi, at hans Dronning hed
Sammuramat (Semiramis), en af de faa
Dronninger i A., hvis Navn vi kender. Efter ham
følger tre Konger, af hvilken ingen har efterladt
sig hist. Indskrifter; men vi faar gode
Oplysninger om Tidens Begivenheder af en hist. Tabel
i Kileskrift, der behandler Tidsrummet
817—723 og anfører de vigtigste Begivenheder for
hvert Aar. En af Kongerne fra denne Tid,
Assur-nirari (754—746), synes at have været en lidet
duelig Konge, under hvem der forefaldt mange
Uroligheder. Muligvis falder i denne Tid
Profeten Jonas’ Prædiken i Ninive. Til sidst udbrød
der Oprør i Hovedstaden Kalah, under hvilket
Kongen vel har mistet Livet. Men nu fremstod
der en kraftig Mand, Tiglath Pilesar, der gjorde
sig til Rigets Hersker og hurtigt bragte det paa
Fode igen. Han trængte sejrrigt ind i
Babylonien og vendte sig derpaa imod Syrien, hvor
han havde stor Fremgang. Først (743—739)
indtog han Arpad og Hamath, slog Rezin, Konge
af Damask, og hyldedes som Overherre, bl. a.
af Menahem, Konge i Samaria, af Azarja (Usia)
i Jerusalem og af Hiram i Tyros. Senere
(734—732) faldt han atter ind i Syrien, hvor bl. a.
Rezin havde gjort Oprør, Damask blev indtaget,
og Riget omdannedes til assyrisk Prov.; Pekah
Israels Konge, blev overvundet, og mange af
hans Undersaatter bortførtes til A., især fra
Egnene hinsides Jordan. Han hyldedes ogsaa
som Overherre af Kongen af Juda, som han
kalder Jaukhas, d. e. Akhas. Endnu engang sendte
denne Assyrerkonge sine Hære ind i Syrien,
nemlig 729, da Pekah i Israel var blevet
myrdet af Hosea, som han kalder Ausi, og da Tyros
havde gjort Oprør. Han synes ogsaa at have
foretaget et Felttog imod Ø. gennem en Del af
Persien. Han kronedes 732 til Konge over
Babylon. Han byggede ogsaa et Palads i
Hovedstaden Kalah; men det nedreves af de
følgende Konger, der tilhørte en anden Slægt.
Han efterfulgtes 728 af sin Søn Salmanassar
IV, der kendes godt fra Biblen som den
Konge, der gjorde Ende paa Israels Rige. Han
belejrede Tyros og tvang Byen til at kapitulere.
Men han nød ikke længe Frugterne af sine Sejre.
Han styrtedes af Sar-ukin, som i Biblen (Esaias
20, 1) kaldes Sargon, der blev en af de mægtigste
Konger i A. (722—705). Babylon gjorde sig vel
uafhængig 722 og kaarede Merodak-Baladan til
Konge, men efter 12 Aars Regering blev han
forjaget af Sargon, der nu ogsaa blev Konge i
Babylon (710). I Beg. af sin Regering havde
Sargon slaaet Kongen af Gaza, Hanon, der fik
Hjælp fra Ægypten, som vilde understøtte Hosea
mod Assyrerne, men uden Held. Filisterbyen
Asdod gjorde 711 Oprør, hvad der havde et
assyrisk Tog mod Byen til Følge; det lededes
ikke af Kongen selv, men af hans Tartan
(Feltmarskal). Sargon førte ogsaa heldige Krige med
andre Nabofolk i Armenien, Medien og Arabien.
Han byggede sig ogsaa et stort Residensslot NØ.
f. Ninive paa et Sted, der nu fører Navnet
Khorsabad. Det prydedes med Billedværker og
hist. Indskrifter, der er udgivne af Opdageren
P. E. Botta under Titlen Monuments de Ninive.
De vigtigste Indskrifter er tolkede af J. Oppert
og J. Menant. Da Sargon 705 blev myrdet, besteg
hans Søn Senakherib ell. Sanherib Tronen, men
mange af de betvungne Byer og Prov. gjorde
Oprør. Han søgte straks at betvinge dem, til Dels
med Held. Saaledes blev Babylon indtaget,
Bjergfolket Kassiterne slagne, Fønikerne o. a. syriske
Folk blev ligeledes overvundne, men i det
sydlige Syrien, paa et Tog imod Juda, der skulde
danne Indledningen til et Angreb paa Ægypten,
ramtes hans Hær af et stort Uheld, der nødte
ham til skyndsomst at vende hjem med Resterne
af Hæren. Dette skete henimod Aar 700. Det var
rimeligvis en pestagtig Sygdom, der bortrev
største Delen af hans Hær. Ægypterne tilskrev
naturligvis, efter hvad Herodot (II, 141) siden lod
sig fortælle, deres Guder og disses Præster
denne vidunderlige Frelse fra en overhængende
Fare, men Biblen (Esaias 37, 36; 2. Kong. 19,
35—36) giver bedre Besked. En Række Oprør
blev Følgen af det store Tab. Særlig haard blev
Kampen med Babylon, som fortsattes i Aarevis,
og som endte med den store Stads fuldstændige
Ødelæggelse. Senakherib opgav sin Fader
Sargon’s Residens, og valgte Ninive til Hovedstad.
Han byggede to Paladser, et paa hver af Stedets
to naturlige Høje, Kujundshik og Nebi Junus.
Som sin Fader blev han myrdet. Mordet foregik
680 i et Tempel og skyldtes en ell. to af hans
Sønner. Ingen af dem kom dog i Besiddelse af
Tronen, som en tredie Broder, Assurhaddon
besteg. Han betvang atter Syrien og andre
frafaldne Prov.; men for øvrigt gjorde han sig
mest kendt ved Genopbyggelsen af det helt
ødelagte Babylon og ved sine heldige Tog imod
Ægypten. Han byggede sig en ny Residens, der
desværre er meget ødelagt. For øvrigt synes han
at have været en mere human Hersker end sin
Fader. Inden sin Død overdrog han (668) A.
til sin Søn Assur-bani-pal, der i mange Aar blev
Rigets Hersker (667—626); en yngre Søn
Saul-sum-ukin fik Babylon som Underkonge. I sine
første Aar foretog Assur-bani-pal fl. Tog til
Ægypten, som kostede store Tab af
Menneskeliv, og det samme var Tilfældet i de haarde
Kampe, som han derefter maatte bestaa, dels
med Babylon, hvormed han til sidst fik Bugt,
dels med Elam, hvis Kraft ogsaa blev brudt.
Hertil kom nu andre for A. mindre heldige
Omstændigheder. Medens der tidligere i
Nabolandene kun havde været Smaariger, som nok
kunde slutte Forbund, men hvis Sammenhæng
kun var løs, dannede der sig fra henved Aar
700 fl. større Riger, der kunde blive farlige
Modstandere, saaledes Lydien, Armenien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free