- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
276

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assyrien - Assyriologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medien o. fl. a. Allerede under Assurhaddon
begyndte dybere tænkende Assyrere at nære bange
Anelser om kommende store Ulykker; disse
giver sig til Kende i en Række Hymner til
Solguden, der er fremdragne og oversatte af Prof.
J. A. Knudtzon i Kria. I de officielle Indskrifter
tales der lige til det sidste kun om Sejre og
Byggeforetagender. Efter Assur-bani-pal
herskede endnu to Konger i A., men vi ved intet
nærmere om dem, lige saa lidt som om
Assur-bani-pal’s sidste Tid. Det er at formode, at de
saakaldte skytiske Indfald, bestaaende af
Nomader fra Mellemasiens Stepper, som Herodot
hørte om, har svækket A. saaledes, at Riget til
sidst blev et Bytte for Nabofolkene, der i Bund
og Grund ødelagde de store og rige assyriske
Stæder. Folket rejste sig aldrig mere; ogsaa
det assyriske Sprog maatte snart vige for
Aramaisk. Landet benævnes af Aramæerne Athuria,
og det samme Navn finder vi ogsaa i de
akhæmenidiske Kongers Indskrifter i Persien. Det
nærmere ved Rigets Undergang, der vel fandt
Sted henved Aar 606, er os ikke bekendt. (Om
Litt., se Babylonien).
V. S.

Assyriologi kaldes en i 19. Aarh.
fremstaaet Videnskabsgren, hvis Genstand er Studiet
af Oldtidsforholdene i de gamle Kulturlande,
Assyrien og Babylonien, særligt Udgranskningen
af disse Landes Oldtids Sprog, Skrift, Historie,
Kunst o. s. v. Til disse Landes Oldtid havde man
endnu for 100 Aar siden kun yderst tarveligt
Kendskab. Vor eneste Kilde var Meddelelser hos
gr. og rom. Forf., hvortil kom enkelte
Bemærkninger i Biblen, der i Reglen har vist sig
særdeles paalidelige, medens det samme ikke kan
siges om, hvad man læser i gr. og rom. Skr
om disse gamle Lande. De talrige Indskrifter i
Kileskrift, som vi nu besidder, og som A. har
aabnet os Adgang til, laa skjulte i Jorden,
dækkede af Aarh.’s Sand og Grus, ud af hvilke de
først efterhaanden er fremdragne ved
Udgravninger i vore Dage. For 100 Aar siden
kendtes kun yderst faa Indskrifter fra
Assyrien og Babylonien. Men takket være Carsten
Niebuhr, som Kong Frederik V 1761 sendte til
Arabien og omliggende Lande, havde den lærde
Verden let Adgang til yderst paalidelige
Afskrifter af de Kileindskrifter, med hvilke Ruinerne
af pers. Kongepaladser i Persepolis var prydede.
Til disse Indskrifter var der benyttet tre forsk.
Systemer Kileskrift, hvert bestaaende af talrige
Tegn. Som det formodedes, var der til disse
Indskrifter benyttet tre forsk. Sprog, et til hvert
System. Men de var alle ukendte. Et af de tre
Skriftsystemer var simplere end de to andre,
det talte kun et Par Snese Tegn, hvad Niebuhr
havde paavist. Sproget, der var benyttet til
dette Skriftsystem, antoges med Rette for
Old-Persisk. Biskop Frederik Münter paaviste en
Gruppe, der betød »Konge«, men læse den
kunde han ikke. Grotefend i Hannover fandt
derimod ud, hvor der i den pers. Tekst maatte
staa »Dareios«, og hvor der stod »Xerxes«; ja,
han tydede de Tegn, hvormed disse Navne var
skrevne. Han paaviste ogsaa Bet. af enkelte
Tegn i et andet af de tre Skrift-Systemer,
nemlig i det, som man med Rette formodede tilhørte
Babylonien og Assyrien. Men han kom aldrig
videre. Heldigvis tog den geniale Rasmus Rask
sig af Sagen og paaviste i den pers. Tekst
Bogstaverne M og N. Da var Dæmningen
gennembrudt, Deciffreringen kunde gaa fremad. Den
pers. Kileskrift blev helt tydet i Løbet af
forholdsvis ikke særdeles mange Aar. Den bab. ell.
assyriske Kileskrift, som fandtes i den tredie
Kolonne, og som man snart saa, var den
vigtigste af dem alle, da Tusinder af Indskrifter af
denne Art bragtes til Europa Aar efter Aar,
modstod længe. Der var Hundreder af Tegn,
man ikke kunde læse, selv om nogle enkelte var
deciffrerede af Botta o. a. Men ligesom Rask
havde brudt igennem een Skranke, nedbrødes
en anden Hindring af Sir Henry Rawlinson, eng.
General og Gesandt i Persien. Med umaadeligt
Besvær tog han en nøjagtig Afskrift af en
Tresprogs Indskrift ved Behistun (Bisitun) i
Persien, der var indhugget paa en lodret
Klippevæg, 300 Fod over Jorden. Der var i den 90
Egennavne, hvis Deciffrering gav Nøglen til
Tydningen af Hundreder af assyriske Tegn. Sir
Henry Rawlinson kan saaledes med Rette
nævnes som Grundlæggeren af A. Ved Siden af ham
maa for øvrigt med Ære nævnes Dr. teol. Edv.
Hincks i Irland, og Jules Oppert, der fra 1847
levede i Paris. Naar man nævner som
Grundlæggere af A. disse tre Mænd, maa man ikke glemme
de to store Udgravere, Paul Emil Botta, der
opdagede og udgravede Kong Sargon’s Residens
N. f. Ninive, »Dur-sar-ukin« (nu Khorsabad), og
Sir Austin Henry Layard, som udgravede Ninive
og Kalah (Nimrod). Den første, der har udg.
Monuments de Ninive, har tillige deciffreret
mange Tegn; den sidste har særlig studeret
Kunsten. Man har ham at takke for gode Afb.
af de talrige Fig. og Scener, med hvilke de af
ham opdagede assyriske Mindesmærker er
prydede. Af disses Efterfølgere maa fremfor alle
nævnes George Smith, der løste adskillige
vanskelige, A. vedk., hidtil ubesvarede
Spørgsmaal paa en tilfredsstillende Maade. Ham
lykkedes det ogsaa iblandt mange Tusinder af
Brudstykker af Tavler med Kileskrift at finde dem,
der gengav de bab. Oldsagn om en stor
Vandflod, og at sætte de talrige smaa Brudstykker
sammen i deres rette Følge. Da der, takket være
Botta, Layard, Rawlinson, George Smith o. a.
efterhaanden blev udg. paalidelige Afskrifter af
vigtige assyriske Indskrifter, og da saaledes
Studiet af A. ikke længere, som tidligere, kun
kunde drives af de faa Lærde, der havde Tid og
Lejlighed til at sidde i Arbejdsværelserne i de
assyriske Samlinger i British Museum og i
Louvre for at tyde Originalerne, fremstod der
snart i de fleste europæiske Lande duelige
Medarbejdere, som søgte at bringe den unge
Videnskab videre, og denne er ogsaa Aar for Aar
stadigt gaaet stærkt fremad. Hvad det fremfor
alt kom an paa, var at faa udg. paalidelige
Afskrifter af de Indskrifter, der havdes i de store
Samlinger: i British Museum, i Louvre, i Berlin
og i Konstantinopel. Layard og fremfor alle
Rawlinson havde allerede fra 1851 givet
udmærkede Udgaver af en Del af de i hist. og sproglig
Henseende vigtigste Indskrifter i British
Museum; og senere har Administrationen udgivet
Rækker af fortræffelige Udvalg af de vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free