Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aster, Ernst Ludwig von (1778-1855) - Asterabad, se Astrabad - Asteria - Asterias, se Søstjerner - Asteriaskalk - Asterider, d. s. s. Søstjerner - Asterlscus, se Jerikorose - asterisk (gr.), stjernelignende; stammende fra Stjernerne. - Asteriskos - Asteroidea, se Søstjerner - Asteroider, se Planetoider - Asterope (astr.), se Pleiaderne. - Asters, se Aster. Sommer-Asters, se Callistephus. Vinter-Asters, se Chrysanthemum - Asthenosoma, se Søpindsvin - Asti - Astien, se Tertiærformation - astigmatisk, se Astigmatisme - Astigmatisme (Optik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Ingeniørkorpset, indlagde sig stor
Fortjeneste ved Udviklingen af det nypreussiske
Befæstningssystem.
Sch. P.
Asterabad, se Astrabad.
Asteria [gr. -↱ria], gr., mytisk Personlighed,
efter Sagnene Datter af Titanerne Koios og
Foibe. Da hun afviste Zeus’ Kærlighed,
forvandledes hun til en Vagtel, som styrtede i
Havet og der atter forvandledes til en Ø,
Ortygia, der svømmede om paa Havet, til den ved
Leto blev fast og fik Navnet Delos.
H. A. K.
Asterias, se Søstjerner.
Asteriaskalk, en i det sydvestlige Frankrig
forekommende, til Oligocænetagen hørende
Kalkstensaflejring.
J. P. R.
Asterider, d. s. s. Søstjerner.
Asteriscus, se Jerikorose.
asterisk (gr.), stjernelignende; stammende
fra Stjernerne.
Asteriskos (gr.: »lille Stjerne«), et kritisk,
sædvanligvis rødt Tegn (* ell. ✱), ved hvilket
Oldtidens Filologer frikendte Steder i et
Haandskrift for Mistanke om Uægthed ell.
Upaalidelighed ell. ogsaa erklærede dem for særlig
smukke og værd at lægge Mærke til. Det
modsatte Tegn var Obelos ell. Obeliskos (—
ell. +), i Reglen sort, et Tegn paa Uægthed ell.
Værdiløshed. For ægte paa urette Steder brugte
man ofte Tegnet Metobelos (*— ell. *X).
Nutildags anvender man smaa Stjerner i Skrift
og Tryk som Tegn snart paa Lakuner, snart paa
en Anmærkning, snart for at fremhæve visse
Meddelelser etc.
K. H.
Asteroidea, se Søstjerner.
Asteroider, se Planetoider.
Asterope [gr. -↱rope.] (astr.), se Pleiaderne.
Asters, se Aster. Sommer-Asters, se
Callistephus. Vinter-Asters, se
Chrysanthemum.
Asthenosoma, se Søpindsvin.
Asti [↱a-], By i Norditalien, Prov. Alessandria,
ligger 33 km V. f. Alessandria. (1901) 18372 Indb.
A. er Bispesæde, har en gotisk Domkirke og
forfaldne Ringmure med Taarne og driver
betydelig Vinavl, Silkevæveri og livlig Handel. I
Nærheden ligger Andona-Dalen, der er kendt for sine
Fundsteder for fossile Pattedyr. I Middelalderen
var A. en af Øvreitaliens mægtigste Republikker
og berømt for sine 100 Taarne. 1348 faldt den i
Hænderne paa Viscontierne, gennem hvilke den
kom ind under Frankrig; efter Freden i
Cambray 1529 tilfaldt den Karl V. 1745 blev A.
stormet af Franskmændene.
H. P. S.
Astien [fr. a↱stiæ], se Tertiærformation.
astigmatisk, se Astigmatisme
.
Astigmatisme (gr.), den Egenskab ved Linser
(ell. Hulspejle), at Billedet af et Punkt i Alm.
ikke nøjagtig er et Punkt, men alt efter
Afstanden mellem Linsen og den Skærm, hvorpaa
Billedet opfanges, et lille Liniestykke, en Ellipse
ell. en Cirkel. Kun naar Objektpunktet ligger i
ell. meget nær ved Linsens Akse, bliver dets
Billede et Punkt (vi forudsætter herved og i det
flg., at den sfæriske Aberration [se Linse]
er hævet). Naar Objektpunktet ligger uden for
Aksen, saa Straalerne fra det gaar skævt
gennem Linsen, har Straalebundtet efter at være
passeret Linsen den Beskaffenhed, som Fig. viser.
(I Fig. er Straalerne, før de træffer Linsen L,
parallelle; de tænkes altsaa kommende fra et
fjernt Objektpunkt).
Straalerne samles
ikke til eet Billede
af Punktet, men til
2 paa hinanden
vinkelrette, korte
Liniestykker (a og f)
i en vis Afstand fra
hinanden. Opfanges
Billedet paa en
Skærm, der
forskydes udefter fra
Linsen, faar det
efterhaanden Formerne
a, b, c. . . .f; Linien
f ligger i en Plan
gennem Aksen (en
Meridionalplan),
Linien a vinkelret
derpaa. Under
disse Omstændigheder
er skarp Afbildning af et udstrakt Objekt
naturligvis umulig; kun hvis Objektet er
enten en Cirkel med Centrum i Linsens
Akse ell. en Radius i en saadan Cirkel, faas et
skarpt Billede, i første Tilfælde dannet af
Liniestykkerne a, der føjer sig sammen til en Cirkel,
i andet Tilfælde af Liniestykkerne f, der føjer
sig sammen til en ret Linie; da de 2 Billeder
altsaa ligger i nogen Afstand fra hinanden, kan man
dog ikke paa en Skærm samtidig faa et tydeligt
Billede af Cirklens Omkreds og Radius.
Hvor stærk en A. en given Linse viser i en vis
Retning, kan findes ved at undersøge Billedet
af et Kors, 2 paa hinanden vinkelrette Linier,
af hvilke den ene ligger i en Meridionalplan.
Findes kendelig A., kan man ikke paa een Gang
se Billedet af begge Linier skarpt, men hvis det
f. Eks. opfanges paa en Skærm, maa denne
forskydes lidt fra den Stilling, hvor Billedet af den
ene er skarpt for at faa den andens Billede skarpt;
Forskydningen er et Maal for A. (den
astigmatiske Differens). A. vokser meget stærkt
med Skævheden af det benyttede Straalebundt.
Dersom man betragter det nævnte Kors’
 |
| Astigmatisme (astigmatisk Straalebundt). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
