Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astigmatisme (Optik) - Astigmatisme - Astilbe - Astma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spejlbillede i en Kvægsølvflade under næsten strejfende
Indfald, kan endogsaa den A., der hidrører
fra Jordens Krumning (hvorved
Kvægsølvoverfladen jo bliver et yderst svagt Kuglespejl),
paavises; Spejlbilledet maa iagttages med en stor
astron. Kikkert, hvis Okular da maa forskydes
lidt fra den Stilling, hvor den ene Linies Billede
er skarpt, for at faa den anden skarp;
Forskydningen bliver for den største astron. Kikkert c.
1 mm.
A. mærkes stærkest ved fotografiske
Objektiver og Briller, hvor der maa anvendes meget
skraat indfaldende Lys, idet en udstrakt Flade
kræves afbildet skarpt paa een Gang. Ved
moderne fot. Objektiver ophæves den ved at
sammensætte en Gammelakromat med en Nyakromat (se
Akromatisme), da de giver astigmatisk
Differens af modsat Fortegn; saadanne
Objektiver kaldes Anastigmater. A. i Briller kan
praktisk talt ophæves ved Anvendelse af stærkt
krummede Brilleglas; her er 2
Konstruktionstyper mulige, den Ostwalt’ske og den
Wollaston’ske Form; de er omtr. lige gode, men
den sidste kræver et meget stærkt krummet Glas.
Et Straalebundt bliver ogsaa astigmatisk ved at
passere skraat gennem en plan, brydende Flade
(f. Eks. et skraat Straalebundt fra et Punkt nede
i Vand) og selv ved vinkelret Gennemgang
gennem Flader, der ikke har samme Krumning i
alle Retninger; det typiske Eksempel herpaa er
Cylinderlinsen (s. d.).
H. M. H.
Astigmatisme (gr.) er en Brydningsfejl i Øjet,
hvorved et Punkt ikke afbildes som et Punkt paa
Nethinden, men som en Linie. Fejlen beror paa,
at Hornhinden (ell. Linsen) er krummet
stærkere i een Retning end i en anden. I ringe Grad
findes dette hos saa godt som alle Mennesker,
idet Hornhinden som oftest, maaske p. Gr. a.
Øjenlaagenes Tryk under Udviklingen, er
stærkere krummet oppefra nedad end fra Side til
Side. Undertiden findes den stærkeste Krumning
i en anden Meridian. Synet bliver utydeligt, da
et Punkt viser sig som en Streg. Naar derfor
f. Eks. en Maler ser de lodrette Linier tydeligst
paa Afstand, lægger han uvilkaarlig af og til
Hovedet paa Siden under sit Arbejde, hvorved de
vandrette Linder bliver tydeligst. Er Fejlen til
Stede i højere Grad, er den meget generende
for Synet. Ved snæver Pupil er A. mindre
generende, end naar Pupillen er stor; hos unge, hvis
Akkomodation er kraftig, opvejes Hornhindens
urigtige Krumning tit ved, at Linsen tvinges til
at antage en kompenserende Krumning; men
naar Akkomodationen bliver svagere med
Alderen, ophører denne Kompensation, og A. bliver
da tydeligere. Tit ser man Folk med A. holde
Hovedet lidt skævt, hvorved Billedet bliver
mindre fortrukket, ell. de misser med Øjnene for at
se igennem en snæver Spalte. — A. er ofte
medfødt, ikke sjælden arvelig og findes da oftest paa
begge Øjne, ikke sjælden er den erhvervet f. Eks.
ved Slag ell. Stød og er da i Reglen ensidig.
Ofte er A. forbundet med Hypermetropi (s. d.)
ell. Nærsynethed. Ved Brilleglas, slebne i
Cylinderform, kan den forkerte Brydning ophæves.
Bestemmelsen af Brilleglassene hører til de
vanskeligste Undersøgelser og kan kun foretages af
Øjenlæger.
Ved uregelmæssig A. forstaas en
uregelmæssig Brydning, hvorved Billedet helt
forviskes. I det daglige Liv ses en saadan
Brydning, hvor der er en Knast i en Rude.
Aarsagen til uregelmæssig A. er som oftest
Hornhindepletter, d. v. s. Ar efter Betændelser. Denne
Fejl kan ikke ophæves ved Briller.
G. N.
Astilbe Hamilt. (Hoteia Morr. et Dcne.), Slægt
af Stenbrækfam., fleraarige Urter med store,
stærkt delte Blade og smaa hvide ell. røde
Blomster i en stor Top. 6 Arter i Himalaja,
Østasien og det nordøstlige Nordamerika. Et Par
Arter er Prydplanter.
A. M.
A. Dauidii A. Henry (Kina) har rødviolette
Blomster i en rigtblomstret, langstrakt, stærkt
forgrenet Top (Aug.-Septbr). A. japonica (Morr.
et Dcne.) Miqu. (Japan), 60 cm høj, har hvide
Blomster i en halvlang, rigtblomstret Top (Juli).
Egner sig for Stauderabatter, Indfatning,
Stenhøj. A. japonica kan tillige bruges til Drivning,
men da den fordrer meget fugtig Luft, er det
vanskeligt at drive den i Stue. De formeres ved
Deling.
L. H.
 |
| Astilbe Davidii. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
