Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astraia - Astraios - Astrakanit, se Blødit - Astralaander - Astrallamper, se Lamper - Astrallegemet - Astralolie - astralsk ell. astral - Astrantia - Astrid, nordisk Kvindenavn - Astrid, Kong Olav Tryggvessøns Moder - Astrid, foreg.'s Datter med Kong Tryggve, se Erling Skjalgssøn - Astrild - Astrilder - Astrocaryum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensaldere, ikke længer bor bl. Mennesker,
men bl. Stjernerne.
H. A. K.
Astraios (gr., af ἀστήρ, en Stjerne).
»Stjerneboer« kaldes i Hesiodos’ Digtning »Theogonien«,
en Titan i Tidernes Morgen, Søn af Koios.
Vindguderne Argestes, Boreas, Zefyros og Notos
kaldes tillige med Heosforos, Morgenstjernen,
Sønner af A. og Eos, Morgenrøden.
H. A. K.
Astrakanit, se Blødit.
Astralaander (Stjerne- og Luftaander), i de
gl. østerlandske Religioner de som besjælede
tænkte Himmellegemers Aander; i
Middelalderens Dæmonologi snart faldne Engle, snart
Afdødes Sjæle, snart Ildaander, som, svævende
mellem Himmel, Jord og Helvede, ikke tilhører
noget af disse tre Riger; hos Paracelsus de
vigtigste bl. de onde Aander.
Astrallamper, se Lamper.
Astrallegemet, det sideriske Menneske
(Evestrum) er hos Middelalderens lærde Magere
og de flg. Aarhundreders Okkultister det tredie
Led af de 7 Grunddele, hvoraf Mennesket
antoges at bestaa. Det er en Udstraaling fra
Stjernerne, og gennem den er Mennesket underlagt
de sideriske Indflydelser. Naar de lavere Dele,
det elementære Legeme og Livskraften (se
Archeus) hviler i Søvnen, er A. især virksom;
derfra hidrører Drømmene, hvis Bet. som
Forudsigelser af tilkommende Begivenheder netop
beror paa, at de skyldes højere Sfærers
Indvirkning.
Alfr. L.
Astralolie, en Slags amer., meget omhyggelig
raffineret Petroleum, som er klar, farveløs og
kun har en ganske svag Lugt. Vægtfylden er
ved 15° kun 0,781, og Antændelsestemperaturen
er c. 68°.
K. M.
astralsk ell. astral (lat.), stammende fra
Stjernerne; stjerneformet, astralsk
Verden, Stjernehimmel, Univers.
Astrantia L. (Stjerneskærm), Slægt af
Skærmplanterne (Vandnavle-Gruppen), fleraarige
Urter med haandformet lappede ell. delte Blade
og smaa Skærme i topformet Anordning. De
talrige Svøbblade er omtr. lige saa lange som
Blomsterne og spidse; de danner et stjerneformet,
ofte smukt farvet »Bæger« om Blomsterne. Disse
er tvekønnede ell. hanlige, blandede mellem
hverandre i samme Skærm, og har rosa ell.
grønlig hvide Kronblade. Frugterne er
cylindriske og paa Hovedribberne beklædte med
Skæl; Oliekanaler findes. 7 Arter. A. major L.
(Mellem- og Sydeuropa), 30—60 cm høj, har et
smukt Svøb af hvide og rødlig anløbne Blade
med grønne Tegninger; den dyrkes som
Prydplante, ligesom et Par andre Arter, i Haver,
især paa Stenhøje.
A. M.
Formeres ved Deling og ynder en noget
beskygget Vokseplads.
L. H.
Astrid, nordisk Kvindenavn, i dansk Form
Estrid; en ældre Form Asfriðr (ell. Æsfriðr)
findes paa Vedelspangrunestenene fra Gorm den
Gamle’s Tid. Kommer ikke af oldnordisk ást,
Kærlighed, men af áss, Gud og friðr, Kvinde
(egl. skøn; forsk. fra frid, fred i Mandsnavne).
Asta, Aasta, en opr. afkortet Form, af Astrid.
A. O.
Astrid, 1) Kong Olav Tryggvessøns Moder,
Datter af Erik Bjodaskalle paa Oplandene, var
gift med Kong Tryggve Olavssøn i Viken, efter
hvis Drab hun maatte fly tilbage til
Fædrehjemmet. Her fødte hun Olav. Forfulgt af
Gunhild Kongemoder maatte hun med sin spæde
Søn søge Tilflugt først i Sverige, siden i
Gardarike. Hun blev undervejs fanget af vendiske
Vikinger og solgt i Trældom, men løskøbtes
senere af en Købmand fra Viken, Loden, som
hun ægtede. 2) A., foreg.’s Datter med Kong
Tryggve, se Erling Skjalgssøn.
(O. A. Ø.). C. Br.
Astrild [↱a-]f et af den sv. Digter
Stjernhjelm i 17. Aarh. opfundet Navn paa
Kærlighedsguden, som Oversættelse af lat. Amor; dannet
af oldnordisk ást, Kærlighed, og Ild.
A. O.
Astrilder [egl. ↱ast-] bruges som Betegnelse for
en Del alm. holdte tropiske Burfugle, hørende
til Væverfinkerne (Spermestinæ), en
Afdeling af Væverfuglenes (Ploceidæ) store
Familie. A. er smaa Arter med kegledannet, ret
spinkelt Næb, ofte med smukke kraftige Farver;
nogle af Arterne har en tiltalende om end
beskeden Sang.
A. hører hjemme i Asiens og Afrikas tropiske
Egne, føres i store Mængder til Europa, hvor
de p. Gr. a. deres smukke Farver, tiltalende
Væsen og den Lethed, hvormed de yngler i
Fangenskab, hører til de mest skattede
Burfugle.
A. deles nutildags i forsk. Slægter, medens de
tidligere væsentlig henførtes til een Slægt,
Habropyga. Bl. de mest bekendte er Graa A. (H.
cinerea Vieill.) næppe større end en
Gærdesmutte med uanselig graalig Fjerdragt, der i
Yngletiden faar et rosa Skær. Andre alm. holdte
Arter, alle som foregaaende hjemmehørende i
Afrika, er Orangekindet A. (H. melpoda
Vieill.), Gulbrystet A. (H. subflava Vieill.),
Rødhalet A. (H. coerulescens) og
Helena-A. (H. undulata Pall.) med en bred rød
Stribe paa Hovedets Sider. Tigerfinken
(H. amandava L.), der hører hjemme i Indien
og paa Sunda-Øerne, er rød med smaa runde,
hvide Pletter; den har en kort, men ret smuk
Sang. Amaranten (H. minima Vieill.) fra
Afrika hører som foregaaende til de mindste
Arter. En af de smukkeste Arter er
Sommerfuglefinken (H. phoenicotis Sws.) fra
Sydafrika, paa Oversiden lys brunlig, paa
Undersiden blaa, en Plet ved Øret er rød.
Granatfinken (H. granatina L.) fra Sydafrika, brun
med rødt Næb er en af de Arter, der tidligst
som Burfugle førtes til Europa.
O. H.
Astrocaryum Mey., Slægt af Palmerne, oftest
mægtige, stærkt tornede Træer med fjerdelte
Blade. Hanblomsterne har en tragtformet Krone
med tilbagerullede Flige; Kolbens hanlige
Grenspidser visner bort, hvorved Stenfrugterne
kommer til at sidde tæt samlede, efter at de har
opnaaet deres fulde Størrelse. 29 Arter, de fleste
brasilianske; nogle er yndede Væksthusplanter.
A. vulgare Mart. giver en Slags Palmefedt,
Aouraolie (s. d.), og benyttes tillige som
Tekstilplante; af A. Ayri Mart. faas Ayritræ
(s. d.).
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
