- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrofysik - Astrognosi - Astrolabium - Astrolatri (gr.: Stjernetjeneste), Dyrkelse, Tilbedelse af Stjernerne - Astrolepis, se Skjoldfisk - Astrolog (gr.), Stjernetyder - Astrologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Astrofotografi (se Himmelfotografi),
Astrofotometri og Astrospektroskopi, ɔ:
Spektralanalyse af Stjernerne. Medens tidligere alle herhen
hørende Spørgsmaal, der gik ud paa at faa
Kendskab til Stjernernes Aggregattilstand,
Temperatur o. s. v., kun lejlighedsvis blev diskuterede af
Fagmænd, men mere sysselsatte enkelte
Amatører, har nu systematiske Undersøgelser paa
dette Omraade vist sig nødvendige, og er af den
Grund fl. Observatorier blevne oprettede, hvor
kun A. dyrkes. Mest bekendte er Observatorierne
i Potsdam, Heidelberg, Meudon, Cambridge og
Mount Wilson. Især er det Fotografien, som har
bevirket, at A. har vundet i Sikkerhed og
Nøjagtighed, hvorved den har skaffet sig en Plads
jævnbyrdig med de øvrige Grene af Astronomien.
J. Fr. S.

Astrognosi (gr.), Stjernelære, Kundskab om
de paa Himlen med blotte Øjne synlige Stjerner,
deres gensidige Stilling, Benævnelse og
Gruppering.

Astrolabium (gr.: astronomisk Ring),
et af Hipparch konstrueret Instrument til
Bestemmelse af Stjernernes Længde og Bredde. I
det væsentlige ligner det Armillarsfæren (s. d.).
Hos de søfarende Nationer var fra før Kikkertens
Tid lige ind i 18. Aarh. et simplere Instrument
under Navnet A. i Brug for at maale Solens og
Stjernernes Højde. Det bestod af en inddelt Cirkel,
der blev ophængt i en i dets øverste Punkt
anbragt Ring, hvorved det stillede sig vertikalt.
Om Cirklens Centrum kunde en Lineal
(Alhidade) drejes, der i sine Ender var forsynet med
Sigter (Diopter). Var kun en Brøkdel af
Cirklen delt, gik den under Navn af Kvadrant
(Fjerdeparten af Cirklen), Sekstant
(Sjetteparten) ell. Oktant (Ottendeparten). Skulde A.
bruges til Maaling af Horisontalvinkler, fik den en
horisontal Stilling og har som Maaleskive
været meget i Brug hos Landmaalere. I den
førteleskopiske Tid blev dette Instrument meget
anvendt af Astronomer som Regiomontanus. Nu
er A. fortrængt af Teodolitten og
Universalinstrumentet. Illustr., se astronomiske
Instrumenter
. (Litt.: M. L. Huggins, The
astrolabe. Astronomy and Astrophysics
, XIII [1894]).
J. Fr. S.

Astrolatri (gr.: Stjernetjeneste), Dyrkelse,
Tilbedelse af Stjernerne.

Astrolepis, se Skjoldfisk.

Astrolog (gr.), Stjernetyder.

Astrologi (gr.: Stjernelære),
Stjernetydning, den Kunst af Stjernernes Stilling at
forudsige fremtidige Begivenheder og især
Menneskenes Skæbne gaar ud fra den Grundsætning,
at alle Forandringer, som foregaar i den
sublunariske Verden, har sit tilsvarende i
Himmellegemernes Bevægelse. Og Mennesket specielt,
der som Mikrokosmos er i Slægt med
Makrokosmos, staar under Indflydelse af Stjernerne. Det
gælder derfor at finde Stjernernes Stilling til
bestemte Øjeblikke, enten i Fortiden ell. i
Fremtiden. Men hertil behøves Regnemetoder, som
kun Astronomien kan udvikle, ved Siden af
Kendskab til, hvorledes Himmellegemerne bevæger
sig. Her har man en af Grundene til
Astronomiens Ælde samt til, at denne Videnskab til alle
Tider har haft Dyrkere; thi A. kan forfølges helt
op i Sagnenes Tidsalder. A.’s Vugge stod i
Østerland, og det ser ud til, at de ældste Beboere af
Mesopotamien, Sumerier (Akkadier), efter
hvad de i den senere Tid fundne Kileskrifter
beretter, har været de første Astrologer. Det
ældste til Datum bekendte
astrologisk-astronomiske Dokument af Sargon I af Agane, der er
fundet af Layard i Kong Assur-bani-pal’s
Bibliotek og offentliggjort af Rawlinson, stammer fra
denne Egn; det fortæller os, at det var væsentlig
Maanen, Mars og Venus, som disse Folk tillagde
nogen Bet. Herfra kom A. til Indierne,
Ægypterne og de øvrige Middelhavsfolk. Hos
Grækerne og Romerne betegnede man længe
Astronomi med Navnet A. I Beg. var deres A. saa godt
som udelukkende knyttet til Maanen, som det
fremgaar af det Skrift, Maximos har
efterladt; senere tog de ogsaa Hensyn til Planeterne.
Geminus beretter, at de ikke alene gav Agt paa
Vandrestjernernes Plads i Dyrekredsen, men
ogsaa den Stilling, de indtog til hverandre
indbyrdes. Hos Romerne, hvor Augurvæsenet stod i
høj Anseelse, fandt A. en frugtbar Jordbund,
om end de mere dannede i Førstningen forholdt
sig kølige til denne Lære, og flere, som Cicero
(De devinatione), kom med vægtige Grunde mod
A. Den mest bekendte A. fra Republikkens Tid er
Firmanus, der efter Varro’s Opfordring søgte ved
astrologiske Beregninger at finde det nøjagtige
Tidspunkt for Roms Anlæg. Under de rom.
Kejsere havde A. sin Guldalder. Fra denne Tid har
vi Manilius’ Værk Astronomicon, og Tetrabiblos,
som efter Boll’s Undersøgelser er forfattet af
Ptolemaios. I den senere Kejsertid stod A. til
enkelte Tider i høj Gunst, og rev med sig de
lærdeste Mænd, til andre Tider blev den dybt
foragtet, og dens Dyrkere forviste fra Italien.
Kirkefædrene var ivrige Modstandere af A., da
de ansaa den Fatalismus, som Læren indeholdt,
uforenelig med den menneskelige Frihed. At
udrydde A. formaaede de ikke, enkelte som
Augustin og Origines kunde ikke ganske løsrive
sig fra den; de ansaa Mennesket for afmægtigt
til at udtyde de Hieroglyffer, der viste sig paa
Himlen. Fl. Sekter, som Gnostikerne, blandede
astrologiske Spekulationer ind i deres Lære.
Nyplatonismen var ikke uvillig stemt mod A., og
hos mange af dens senere Tilhængere stod A. i
høj Anseelse, som det kan ses af Arbejder fra
Proclos Diadochos, der levede i 5. Aarh., og
dennes Elev Marinus, som bl. a. har efterladt
os sin Lærers Nativitet, maaske den eneste
ægte, vi har fra Oldtiden. Araberne og de jødiske
Kabbalister dyrkede meget flittig A. og satte den
i et bedre System, end Grækerne havde gjort.
Mest berømt er Abu Mašar (Albumasar) fra
Balch i Chorasan (9. Aarh.) og Abu’l-Hasan
(Abenragel), hvis Værk i 13. Aarh. stod i høj
Anseelse saavel i Østen som Vesten. Hos de
Kristne fandt A. i 14. og 15. Aarh. ivrige
Tilhængere. Hver Regent havde sin Hofastrolog, og
ved fl. Univ., som i Bologna og Padua, blev
Lærestole oprettede. At Savonarola og Pico
della Mirandola optraadte i 15. Aarh. meget
skarpt mod A., hindrede ikke, at den ogsaa i
de følgende Aarh. fejrede sine Triumfer. Mest
bekendt fra denne Tid er Nostradamus, der af
Katharina af Medici blev kaldt til det fr. Hof og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free