Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protuberanser og Korona. Der er dannet en
international Union for cooperation in solar
research, der har til Opgave at studere alle
Forhold vedrørende Solen. — I 18. Aarh. blev vort
Solsystem beriget med 4 Drabanter, der alle
blev fundne af W. Herschel, nemlig de to
inderste Saturnmaaner og 2 af Uranus’; senere
er vort Kendskab til Planetdrabanternes Antal
betydelig udvidet, saa vi nu véd om 2 ved Mars,
9 ved Jupiter, 10 ved Saturn, 4 ved Uranus og
1 ved Neptun.
Til 19. og 20. Aarh. hører ogsaa Oprettelsen
af de rigt udstyrede Observatorier i Pulkova,
Washington, Wien, Cambridge (Nordamerika),
Kap, Cordoba, Strassburg, Potsdam, Nizza, Lick
paa Mount Hamilton i Kalifornien, Yerkes’ ved
Chicago med Verdens største Kikkert foruden
Solobservatoriet paa Toppen af Mount Wilson,
udstyret med alle moderne Instrumenter. Flere
ældre Observatorier, som Hamburg og Berlin, er
flyttede og moderniserede. Instrumenterne
gjordes fuldkomnere, takket være Reichenbach,
Fraunhofer, Merz, Steinheil,
Cooke, Grubb, Clark og Repsold. De
nyeste Opfindelser paa Elektricitetens og
Fotografiens Omraader har bidraget til at bringe
Observationerne op til en tidligere uanet
Nøjagtighed.
Bessel er den nyere lagttagelsesmetodes
Fader. Den første sikre Bestemmelse af
Fiksstjerrieparallakse skyldes ham; senere har O.
Struve, Auwers, Brünnow, Gill og
Elkin arbejdet paa dette Felt. Den af Bessel
i stor Maalestok paabegyndte Bestemmelse af
Fiksstjernernes Position er fortsat af
Argelander, Schjellerup, Romberg,
foruden at enkelte Observatorier som Grw., Paris
har leveret meget værdifulde Stjernekataloger.
Det 1863 stiftede »Astronomische Gesellschaft«
har sat sig til Hovedopgave at faa en nøjagtig
Bestemmelse af alle Stjerner til 9. Størrelse
paa den nordlige Halvkugle; Argelander’s
»Durchmusterung des nördlichen Himmels«, som denne
sammen med Schönfeld og Krueger
havde udarbejdet 1852—61, og som senere er
fortsat af Schönfeld til 23° sydlig Deklination,
kan anses som Forarbejde hertil. Foretagendet
var delt mellem Observatorierne i Kasan,
Kristiania, Helsingfors, Cambridge (Nordamerika),
Bonn, Lund, Leiden, Cambridge (England),
Berlin, Leipzig, Albany og Nicolajev, og Resultaterne
foreligger færdige. 1877 blev det bestemt, at dette
Foretagende skulde udstrækkes til Stenbukkens
Vendecirkel, altsaa saa langt mod Syd, som
Schönfeld er gaaet, og Arbejdet blev fordelt
mellem Observatorierne i Strassburg,
Wien-Ottakring, Cambridge (Nordamerika), Washington og
Algier. De af Auwers 1879 og 1883 udarbejdede
Fundamentalkataloger danner Grundlaget for
»Astronomische Gesellschaft«’s Katalogarbejde.
Af Stjernekataloget har man faaet et godt
Kendskab til den nordlige og en Del af den sydlige
Himmel, og den vil give senere Tiders
Astronomer sikre Holdepunkter for Udledelsen af
Fiksstjernernes Egenbevægelse og Solens Bevægelse
i Verdensrummet. For den øvrige Del af den
sydlige Himmel har Observatorierne paa Cap
og i Melbourne leveret meget værdifulde
Arbejder, der rigtignok er trængte noget i
Baggrunden af det storartede Katalogarbejde, Gould
har bragt til Udførelse paa Observatoriet i
Cordoba i Argentina; man kender derfor ogsaa nu
den sydlige Himmel ganske godt. En tilnærmet
Bestemmelse af alle den sydlige Himmels
Stjerner til 7. Størrelse har Gould leveret i sin
Uranometria Argentina; et lgn. Arbejde er for den
nordlige Himmel udført af Argelander i
Uranometria nova og Heiss i Atlas coelestis novus.
Alle de i Aarene 1750—1900 udførte
Meridianobservationer underkastes f. T. en ensartet
Bearbejdelse af Akademiet i Berlin (»Geschichte
des Fixsternhimmels«). Auwers, Newcomb og
Boss har udarbejdet nyere
Fundamentalkataloger.
Det 19. Aarh. har ogsaa betragtet det som sin
Opgave at bestemme de astronomiske Konstanter
med den største Skarphed. Med Fundamenta
astronomiae har Bessel gjort Beg. Senere har
W. og O. Struve, Peters, Nyrén og
Newcomb leveret fundamentale Bidrag til
Bestemmelse af Præcessions-, Nutations- og
Aberrationskonstanten. For Solparallaksen har
Venuspassagerne 1874 og 1882 ikke leveret saa
nøjagtige Værdier, som man havde ventet. Meget
mere har man faaet bedre Bestemmelser ved
at benytte Smaaplaneter og da især Eros. Gill
har været banebrydende paa dette Felt.
Kendskabet til de foranderlige Stjerner vokser
daglig, og Antallet af de sikre variable er nu
over 3000. De fleste af disse er fundne ad
fotografisk Vej, og her har Harvard Observatoriet
gaaet i Spidsen. »Astronomische Gesellschaft«
forbereder en samlet Katalog over de variable
Stjerner. Et godt Hjælpemiddel har man i
Hagen: Atlas Stellarum Variabilium og i Harvard:
Photometry.
Studiet af Universets Struktur har mange
Forskere, blandt disse nævnes Seeliger; Kapteyn og
Charlier har hovedsagelig beskæftiget sig med
Fiksstjernernes Egenbevægelse og Parallakse.
Af stor Bet. har Oprettelsen af et
Centralbureau for astronomiske Telegrammer været,
hvorved man hurtig kan faa at vide om en
nyopdaget Planet, Komet, ny ell. foranderlig
Stjerne. Stødet hertil gav Stjerneskudfaldet 27.
Novbr 1872. Nu er Kiel, hvor den af Schumacher
1821 grundede Journal »Astronomische
Nachrichten« udgives, Centralbureau for hele den gl.
Verden samt Australien, medens Harvard
Observatory i Cambridge, Massachusetts, er det for
Amerika. Hertil indsendes alle Meddelelser om
nye Fund, og herfra faar alle Verdens
Observatorier og andre Abonnenter Melding, og ved
Hjælp af et sindrigt Ciffersystem kan der
angives utvetydig, hvor det nyopdagede
Himmellegeme staar paa Himlen, den nyopdagede
Planets ell. Komets Elementer og Efemeride o. l.
Ved Opdagelsen af Spektralanalysen
aabnedes der for A. i 19. Aarh. et fuldstændig
nyt og yderst frugtbart Felt. Opdaget og
udviklet af Fysikerne, taget i Brug af Kemikerne, har
den, ved den faste Begrundelse den fik, da
Kirchhoff og Bunsen 1862 offentliggjorde
deres banebrydende Arbejder, faaet sin skønneste
Anvendelse i A., hvor den i de sidste 30 Aar har
udviklet sig til en egen Gren, Astrofysik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
