Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - astronomiske Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plade i Kikkertens Fokelplan, og hvis
Krydsningspunkt muliggjorde en nøjagtig Indstilling
af Kikkerten). Anvendelse af Traade i Kikkerten
til mikrometrisk Brug er en Opfindelse af
Gascoigne. Auzout og Picard brugte Kikkerten
(1666) ved Vinkelmaalinstrumenter, forsynet med
Traade af Silke ell. Metal. Anvendelse af
Edderkopspind blev bragt i Forslag af Fontana
(1755), men blev først i 19. Aarh. alm. indført af
Troughton. Før man havde opnaaet at gøre
Kikkertens Indstilling skarpere, havde Nuñez
ell. Nonius allerede 1542 løst Problemet, at
faa en nøjagtigere Aflæsning af Cirklen. Ved en
Hjælpeskala, der bærer hans Navn, Nonius,
kunde Aflæsningen af Cirklen drives videre end
med de tidligere Transversaler, der rigtignok
holdt sig helt til Beg. af 17. Aarh. og først blev
fortrængte af Vernier (1631), hvorfor
Skalaen ogsaa undertiden bærer dennes Navn.
Medens Astronomerne i tidligere Dage var
henviste til selv at konstruere deres
Instrumenter, etablerede der sig efterhaanden
Instrumentmagere, som forarbejdede a. I. I Førstningen
var det kun mindre Instrumenter, de paatog sig
at lave, senere gav de sig i Kast med større
Sager, og fra denne Begyndelse udviklede sig
disse berømte Institutter, der søgte at hæve de
a. I. til større Fuldkommenhed. England gik i
Spidsen, og som den første betydelige
Instrumentmager fortjener Graham at nævnes. Han
efterfulgtes af Dollond og Bird.
Ramsden, Cary, Troughton, Simms, Cooke
og Grubb arbejdede videre paa den af deres
Forgængere lagte Grundvold og forsynede Grw.
og de øvrige eng. Observatorier med ny og bedre
Instrumenter, der i omhyggelig udført Arbejde
med Ære kunde konkurrere med dem, der udgik
fra de bedste Institutter i Tyskland og Frankrig,
hvor de mek. Værksteder først i 19. Aarh. har
skaffet sig et verdensberømt Navn. I Tyskland
oprettedes 1734 i Augsburg det første mek.
Værksted af Brander; i Cassel oprettede
Breithaupt 1760 et Værksted, men mest
bekendt er det af Reichenbach,
Liebherr og Utzschneider (1801) i München
grundede mek.-optiske Institut, der senere ved
Fraunhofer, Ertel, Mahler og Merz
forsynede hele Verden med a. I. I den sidste
Tid er det paa det mek. Omraade blevet
overfløjet af Repsold i Hamburg, der har beriget
Observatorierne med mange ny og bedre
Instrumenter; paa det optiske Omraade indtager
München og Jena en fremragende Plads,
Steinheil’s og Zeiss’ Linser kendes overalt.
Pistor og Martins, der havde deres
Værksted i Berlin og efterfulgtes af Bamberg og
Wanschaff, har vundet sig et agtet Navn,
og Plössl i Wien er vel kendt ved sine
dialytiske Kikkerter. I Frankrig har Lenoir,
Gambey, Eichens, Sécretan,
Brunner og Henry forsynet de fr. Observatorier
med ypperlige Instrumenter; i Amerika indtager
Alvan Clark en fremskudt Plads baade som
Optiker og Mekaniker. Fra hans Værksted i
Cambridgeport er Nutidens største Kikkert
udgaaet; den findes paa Yerkes’ Observatorium
ved Chicago. Medens man uden for England
væsentlig har lagt sig efter at forfærdige større
og større dioptiske Kikkerter (Refraktorer), har
 |
| Ækvatoreal Armillarsfære. |
|
| Hevels Messingsekstant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
