- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - astronomiske Instrumenter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Englænderne hovedsagelig beskæftiget sig med
at fabrikere katoptiske ell. Spejlteleskoper
(Reflektorer), der ved W. Herschel, Lassell,
Lord Rosse, Browning, Common o.
a. er bragte til en tidligere uanet
Fuldkommenhed.

Efter hvilken Metode de af Tycho Brahe,
Hevel o. a. benyttede Cirkler var delte, ved
man ikke. Hooke er den første, hvis Maade
at dele Cirklen paa kendes. Han foreslog (1674),
at man ved Hjælp af en Skrue uden Ende skulde
skære Tænder ind paa
Randen af Kvadranten
og bestemme Afstanden
mellem hver Tand af
Antallet af de Skruegange,
som gik paa hele
Kvadranten. Hans Metode
blev benyttet af
Tompion og Sharp ved
den af Flamsteed
for det nygrundede
Observatorium i Grw.
bestilte Murkvadrant. Ole
Rømer
foreslog i Slutn.
af 17. Aarh. at beregne
Længden af en Korde til
10′ og med en Passer
afsætte den paa Cirklen.
Den første gode
Inddeling skyldes Graham.
Ramsden og til Dels ogsaa
Simms søgte at gøre
Hooke’s Metode fuldkomnere
og opnaaede ganske gode
Resultater. Chaulnes
angav et nyt Princip, der
førte Troughton og
Reichenbach til de saakaldte
Delemaskiner,
hvorved det blev et
forholdsvis let Arbejde at
skaffe en god Inddeling,
naar man først havde en
omhyggelig undersøgt
Normalcirkel. Senere er
denne Metode blevet
udviklet videre, saa at de
mek. Værksteder nu kan
levere meget nøjagtig
inddelte Cirkler. — Lige
til Midten af 17. Aarh.
maatte man benytte
Loddet for at bestemme
Vertikalens Retning; af
Picard blev det
erstattet af Vaterpas (libelle), der er opfundet af
Thévenot.

Murkvadranten efter Tycho Brahe’s
Konstruktion blev i lang Tid benyttet til at bestemme
Stjernens Zenitdistance i Meridian; men da man
ikke kunde være sikker paa, at Kvadranten holdt
sig i Meridianen, fandt man dette Instrument
mindre heldig til at bestemme Stjernens
Kulminationsøjeblik. En lille Afvigelse fra
Meridianen vilde nemlig ikke indfluere stort paa
Zenitdistancen, da dens Forandring omkr. Meridianen
er ganske ringe, Kulminationsøjeblikket derimod
kunde herved blive fl. Sekunder galt. For at
undgaa denne Fejlkilde foreslog Ole Rømer (1689)
at benytte et i Meridianen opstillet
Passageinstrument (s. d.) ved Siden af Kvadranten.
Med det første Instrument blev
Kulminationstiden bestemt, med det andet Højden. Den
nærliggende Tanke at forene begge disse til eet
Instrument, hvorved man samtidig kunde
bestemme saavel Tiden som Højden, idet man
anbragte paa Passageinstrumentets Akse en
Kvadrant ell. en Helcirkel, der kunde aflæses med
den samme Nøjagtighed som den, hvormed man
kunde indstille Kikkerten, er ikke alene tænkt
af Rømer (1704), men af ham ogsaa bragt til
Udførelse paa Observatoriet i Kbhvn. Rømer var
i alt, hvad der vedrører de a. I., forud for sin
Tid, men det er først i 19. Aarh., at
Observatorierne er blevne forsynede med
Meridiancirkler efter Rømer’s Forslag.
Repsold og Reichenbach byggede de første
Meridiancirkler, som temmelig rask afløste
Murkvadranterne. I den sidste Tid har Repsold
betydelig forbedret Meridiancirklen. Han har

illustration placeholder
Murkvadrant.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free