Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - astronomiske Instrumenter - astronomiske Tabeller - astronomiske Tegn, d. s. s. Kalendertegn - astronomiske Ure, se Ur - astronomisk Maaned, se Maaned - astronomisk Ring, se Astrolabium - astronomisk Sted - Astropalia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konstrueret et Registrerapparat, hvorved Stjernens
Overgang over de forsk. Traade paa en vis
Maade bliver automatisk registreret, og den
personlige Ligning ophæves. Ved Forbedring af
Urenes Konstruktion og ved Indførelse af
Kronografen er nu Bestemmelsen af Stjernernes
Kulminationstid rykket meget nær den Grænse,
som er sat af vore Sanser. Fargis har i sin
Fotokronograf benyttet Fotografien til at
angive Stjernens Passage over de forsk.
Filamenter. Pulfrich har med sin
Stereokomparator i høj Grad lettet Opdagelsen af
Asteroider, nye variable Stjerner, og Stjerner med
Egenbevægelse. At opstille Passageinstrumentet
lodret paa Meridianen i første Vertikal, hvorved
Bredden kan bestemmes ved at iagttage, naar
Stjernen passerer denne Vertikalcirkel, har
Rømer fuldt indset Nytten af; først i 19. Aarh. har
Bessel og Struve optaget Rømer’s Idé og
vist, hvilken Overlegenhed dette Instrument
besidder til at bestemme Bredden, Aberrations- og
Nutationskonstanten. Skal Stjernens Højde
maales uden for Meridianen, maa Instrumentets
Højdecirkel kunne drejes om en Vertikalakse;
det kaldes da en Vertikalcirkel. Skal
Horisontalvinkler (Azimuth) maales, maa det
være forsynet med en Horisontalcirkel, og man
har da Teodolitten (s. d.). Er Instrumentet
forsynet baade med en Vertikal- og en
Horisontalcirkel, fører det Navn af Altazimuth;
paa denne er Kikkerten anbragt i den
horisontale Akses ene Ende og staar altsaa
excentrisk; er Kikkertens Akse brudt, benævnes
det efter Reichenbach
Universalinstrument (s. d.). En Kikkert, der er forsynet med
en Horisontal- og Vertikalcirkel og kan bevæges
om en Horisontal- og Vertikalakse, siges at
være azimutalt monteret. Er den ene
Akse parallel med Verdensaksen, og den anden
derpaa lodrette bevæger sig i Ækvators Plan,
har Kikkerten en parallaktisk Opstilling;
herved opnaas, at man ved at klemme
Deklinationsaksen fast og kun bevæge Instrumentet
om den anden Akse, Timeaksen, kan følge
Stjernen under dens daglige Bevægelse. Scheiner
havde en saadan opstillet Kikkert 1618, og Rømer
konstruerede 1690 for Kbhvn’s Observatorium
det Instrument, der bærer Navnet
Ækvatoreal (s. d.). Først i 19. Aarh. er det
blevet alm. anskaffet paa alle Observatorier og
benyttes ved mikrometriske Maalinger,
udførte med Fraunhofer’s Ringmikrometer
(s. d.), Repsold’s Filarmikrometer (s.
d.). Airy’s og Welmann’s
Dobbeltbildmikrometer (s. d.). Som Okular benyttes da
de positive ell. Ramsden’ske Okularer,
medens de negative ell. Huygen’ske
anvendes, naar man skal betragte
Himmellegemerne. Foruden dette benyttes Ækvatorealet,
opstillet paa den eng. ell. tyske Maade, ogsaa
ved spektroskopiske Undersøgelser og ved
fotografisk Optagelse af Himlen. Benyttes det i
sidstnævnte Øjemed, har Vogel indført en
Modifikation af de almindeligst brugte Opstillinger,
hvorved enkelte af deres Ulemper undgaas, men
denne har paa sin Side den Mangel, at den ikke
kan anvendes ved meget store Ækvatorealer.
Équatoréalcoudé, som skyldes Loewy,
har en brudt Akse, hvorved Okularet under
Kikkertens Bevægelser bliver i samme Højde.
Det fuldkomneste mikrometriske Maaleapparat
er Heliometret (s. d.), der er udgaaet fra
Fraunhofer’s og Repsold’s Værksteder. Maaling
af Vinkler i et hvilket som helst Plan udføres
med Spejlsekstant (s. d.) ell.
Prismecirkel (s. d.); de anvendes hovedsagelig til
Søs. Den fysikalske Astronomi er i den sidste
Tid blevet beriget med en hel Del a. I. Til
Undersøgelse af Stjernernes Spektra har man
konstrueret Spektroskoper, der kan inddeles i flg.
tre Klasser: Spektroskop med
Objektivprisme, der blev anvendt allerede 1817 af
Fraunhofer, og er blevet benyttet af
Pickering ved fot. Optagelse af
Stjernespektret; Okularspektroskopet, der først
blev konstrueret af Secchi og forbedret af
Camphausen, Browning og Vogel, og
det sammensatte Spektroskop af
Vogel, Secchi og Huggins. Foruden disse
har man Protuberansspektroskopet
og Spektrografen, hvorved Stjernernes
Spektra fotograferes. Til Maaling af Stjernernes
Lysstyrke har man Fotometre (se
Astrofotometri). Fotografering af Solen sker ved
Heliograf (s. d.). Maaling af Linierne i
Solspektret udføres med Spektrometer(s. d.);
ved at benytte Rowland’s Gitre i St. f.
Glasprismer har man kunnet opnaa langt større
Nøjagtighed end tidligere. (Litt.: Ambronn,
»Handbuch der astronomischen
Instrumentenkunde« I, II [Berlin 1899]; Repsold, »Zur
Geschichte der astronomischen Messwerkzeuge«
[Leipzig 1908]).
J. Fr. S.
astronomiske Tabeller tjener til paa
Grundlag af Teorien at beregne et Himmellegemes Sted
til en given Tid. De vigtigste er Soltabeller,
udarbejdede af Olufsen og Hansen, Leverrier og
Newcomb, Maanetabeller af Hansen og Delaunay
(Bureau des longitudes), Planettabeller, for
alle de store Planeter af Leverrier, og for alle
undtagen Jupiter og Saturn af Newcomb; for
Jupiter og Saturn har Hill udarbejdet Tabeller.
Til a. T. henregnes ogsaa Stjernekataloger,
Tabeller for Refraktion, Præcession, Nutation,
Aberration.
J. Fr. S.
astronomiske Tegn, d. s. s. Kalendertegn.
astronomiske Ure, se Ur.
astronomisk Maaned, se Maaned.
astronomisk Ring, se Astrolabium.
astronomisk Sted er det Punkt paa
Himmelkuglen, bestemt ved Rektascension og
Deklination ell. Længde og Bredde, hvor en Stjerne viser
sig for Iagttagerens Øje. Korrigeres det for
Refraktionen, faas apparent, for Aberrationen sandt
Sted og for Nutationen Middelsted; ved Hjælp af
Præcession kan man henføre en Stjernes
Middelsted til en anden Opgiven Tid; man maa da
tage Hensyn til Stjernens Egenbevægelse. Man
skelner mellem geocentrisk og heliocentrisk Sted,
alt efter som Iagttageren tænkes at befinde sig i
Jordens ell. Solens Centrum; for Fiksstjernerne
forsvinder denne Forskel.
J. Fr. S.
Astropalia (i Oldtiden Astypalaea), Ø i
den sydlige Del af det ægæiske Hav, under 36°
30′ n. Br. og 26° 25′ ø. L. f. Greenwich, er 136
km2 med c. 2000 Indb. A. bestaar af to bjergfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
