- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
301

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astropalia - Astrophyton, se Medusahoved - Astruc, Jean, Prof. i Lægevidenskab i Paris, Ludvig XV's Livlæge (1684-1766) - Astrum - Astrup, Hovedgaard i Salling - Astrup, norsk Slægt - Astrup, Eivind, norsk Polarrejsende (1871-1895) - Astrup, Hans Rasmus, norsk Forretningsmand og Politiker (1831-1898) - Astrup, Mette Marie, dansk Skuespillerinde (1760-1834) - Astrup, Nicolai johannes, norsk Landskabsmaler, f. 1880 - Astrup, Nils, norsk Missionær, f. 1843

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdele, forbundne ved en Landtange, og har
udmærkede Havne. Staden A. har c. 1500 Indb.
— A. blev i Oldtiden koloniseret fra Megara. De
rom. Kejsere anerkendte den som Fristat. I
Middelalderen kaldtes A. Stampalia og tilhørte
den venetianske Adelsfamilie Quirini. I 16. Aarh.
blev A. erobret af Tyrkerne.
G. Ht.

Astrophyton [-↱fy-], se Medusahoved.

Astruc [a↱stryk], Jean, Prof. i
Lægevidenskab i Paris, Ludvig XV’s Livlæge (1684—1766).
A. kom gennem Studiet af forsk. Sygdomme til
at beskæftige sig med de i Pentateuchen om
urene Sygdomme handlende Afsnit, derigennem
med Pentateuchen i det hele. Han iagttog, at
Gudsnavnene veksler i Fortællingerne i Genesis,
og fremsatte den Hypotese, at de forsk. Navne
skyldtes forsk. Kildeskrifter, bl. hvilke han
foruden en »Elohimkilde« og en »Jehovakilde« talte
10 andre. Han fremstillede (i øvrigt i apologetisk
Hensigt) sin Anskuelse i et anonymt Skr. 1753
(Conjectures sur les mémoires originaux dont il
paroit que Moyse s’est servi pour composer le
livre de la Genèse
) og danner derved
Udgangspunkt for den nyere Pentateuchforskning.
J. P.

A.’s Værk: De morbis venereis libri novem er
et af de betydeligste ældre Arbejder om
veneriske Sygdomme. Det findes i 21 Udg. og
Oversættelser. 2. Udg. (Paris 1740) er den bedste. A. var
en ivrig Forsvarer af Teorien om Syfilis’
Udspring fra Amerika.
G. N.

Astrum [↱a-] (lat., Flert. ástra), Stjerne, Planet.

Astrup, Hovedgaard i Salling, Nørre Herred,
NØ. f. Skive. Tilhørte i Midten af 15. Aarh.
Juul’erne (med Stjernen i Vaabnet), senere Fris’erne.
1749 købtes den af Peder Malling (Fader til
Statsministeren Ove Malling), men solgtes atter 1766.
B. L.

Astrup, norsk Slægt, der skal have sit Navn
fra Astrupgaard i Hvidding Herred, Nordslesvig,
hvor dens første genealogisk paaviselige
Ættemand var Selvejeren Troels Winter
(c. 1440—c. 1510). Med en fra ham direkte nedstammende
Foged paa Søndmør Niels A. (1681—1743)
omplantes Slægten til Norge, hvor den deler sig i
fl. Grene.
K. V. H.

Astrup, Eivind, norsk Polarrejsende, f. i
Kria 17. Septbr 1871, d. i Rondane 27. Decbr 1895.
A. deltog i Peary’s arktiske Ekspedition 1891—92
og ledsagede ham selv anden paa den berømte
Slæderejse over Nordvest-Grønlands Indlandsis
fra Vinterkvarteret ved Inglefield Gulf til Navy
Cliff ved Independence Bay. A. deltog ogsaa i
Peary’s Ekspedition 1893—94, men ledsagede
ham dog ikke paa den mislykkede
Indlandsisrejse. A. foretog derimod Apr. 1894 sammen
med en Grønlænder en Slæderejse Syd paa fra
Vinterkvarteret for at kortlægge Melville-Bugten
og naaede til Thoms Ø. — A. udgav kort førend
sin Død Beretning om disse Rejser under
Navnet: »Blandt Nordpolens Naboer« (Kria 1895).
G. F. H.

Astrup, Hans Rasmus, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. i Bolsø Herred ved
Molde 17. Aug. 1831, d. i Kristiania 19.
Febr 1898. Han nedsatte sig 1856 i Barcelona,
1864 i Stockholm, hvor han drev en meget
betydelig Forretning i Skovopkøb, Savbrug og
Trælasthandel indtil 1885, da han flyttede til Norge,
hvor han blev Godsejer i større Maalestok og
straks kom ind i det offentlige Liv, idet han 30.
April s. A. indtraadte i Ministeriet Johan
Sverdrup som første Chef for det nyoprettede
Arbejdsdepartement. Han tog Afsked 17. Febr 1888.
Senere repræsenterede han Kristianssund paa
Stortingene 1889—91, 1895—97 og var genvalgt
for 1898—1900, men døde faa Dage efter
Stortingets Sammentræden. A. var som Politiker
særlig interesseret for økonomiske Reformer og
ofrede personligt meget paa Udviklingen af
Norges Næringsliv. I Overensstemmelse med hans
Ønske skænkede hans Familie 1902 den store
Ejendom Svanviken ved Kristianssund til
Landsforeningen »til modarbeidelse af
omstreifervæsenet« for der at oprette en Arbejdskoloni. Den
af ham opførte Rigmandsbolig i Kria blev af
hans Døtre for Gavekøb overdraget
Videnskabsselskabet. (Litt.: Bjørnstjerne
Bjørnson
’s Nekrolog i »Ringeren« [1898]).
K. V. H.

Astrup, Mette Marie, dansk
Skuespillerinde, f. i Kbhvn 25. Apr. 1760, d. smst. 16. Febr
1834. Jomfru A., hvis Fader var Portner ved
Teatret, har sikkert udført adskillige
Barneroller, inden hun 2. Juni 1773 debuterede som
Leonora i »Den Stundesløse«; vejledet, som hun var,
af den stive Jomfru Bøttger (senere Madam
Rose), aabenbarede hun ikke megen Natur, men
hendes skønne Udvortes vandt hende hurtig
mange Beundrere, hun fik et broget Repertoire
og gjaldt en Tid lang for Teatrets første
Skuespillerinde; 31. Maj 1823 optraadte hun sidste
Gang som Grevinde Orsina i »Emilia Galotti« og
trak sig med Sæsonens Udgang tilbage med
Pension og fri Bolig i Teatret. — Jomfru A. var i
Tragedien svulstig af Tale og stiv af Manerer, i
det borgerlige Drama omsatte hun Stivheden til
Anstand og Svulstigheden til Myndighed, og i
Lystspillet kunde hun mesterlig bag Anstanden
vise en beregnende Intrigeren og en kølig
Koketteren, som i det virkelige Liv, hvor hun lagde
Teaterchefen, Kammerherre A. W. Hauch, for
sine Fødder, næppe var hende fremmed.
A. A.

Astrup, Nicolai Johannes, norsk
Landskabsmaler, f. 30. Aug. 1880 i Bremanger, tog
først Undervisning ved Harriet Backer’s
Malerskole, har senere studeret i Paris med
Stipendium og har rejst i England og Tyskland.
Udstillede i Kria 1905 og 1910. Han er bosat i
Jølster. — A.’s Felt er Vestlandet, særlig
Hjembygden. Hans Kunst er stærkt personlig og intim,
fjernt fra alt teatralsk. Kunstmuseet i Kria ejer
fl. Billeder af ham, bl. a. »Stabur« og et
»Landskab med Rævebjelder«. A. er bedst
repræsenteret i Rasmus Meier’s Samling, Bergen, der
bl. a. ejer et Hovedværk som »Graa
Novembermorgen«. Af andre Arbejder kan fremhæves »Skt
Hansbaal«. A. har ogsaa udført en Rk. Træsnit,
bl. a. en ejendommelig Aktfigur. (Litt.: Hans
E. Kinck
i »Kunst og Kultur« [1910—11]).
E. L-w.

Astrup, Nils, norsk Missionær, f. i Grue 30.
Aug. 1843, blev cand. jur. 1866, men tog kort
efter fat paa det teologiske Studium og tog
teologisk Eksamen 1877. Han udnævntes til
Sognepræst i Norddalen i Søndmør 1879, men tog
Afsked allerede 1882 og drog i Apr. det flg. Aar
med Familie til Zululand, hvor han senere har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free