Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrup, Nils, norsk Missionær, f. 1843 - Astræa, d. s. s. Astraia - Astræa, se Koraller - Astur, se Høge - Astura - Asturien - Astyages - Astyanax - Asuncion, Hovedstad i Republikken Paraguay - Asuncion, Hovedstad i Dept. Nueva Esparta paa Øen Margarita - a suo arbitrio, se arbitrium - Asura - Asyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virket ved Missionen som Biskop Schreuder’s
Efterfølger. 1889 foretog han en Rejse til
Limpopo, som han har beskrevet i »En Missionsrejse
til Limpopo« (Kria 1891). 1900 havde han en
Permission paa to Aar, hvorunder han besøgte
Hjemlandet, og blev 13. Juli 1902 indviet til
Biskop i Trondhjems Domkirke. I et Skr.
»Zulumissionens Maal — Africas Hjerte« (Kria 1903)
har han udtalt sig om Missionsudsigterne,
»belyst af Profetierne, Historien og
Nutidsbegivenhederne«.
K. F.
Astræa, d. s. s. Astraia.
Astræa, se Koraller.
Astur [↱a-], se Høge.
Astura [lat. ↱a-], lille Flod i Mellemitalien,
udspringer paa Albanerbjergene ved Velletri,
flyder i sydlig Retning ogi udmunder i det
tyrrhenske Hav SØ. f. Rom. Ved dens Munding laa den
antikke Stad A.; Cicero havde her en. Villa. Ved
Kysten ligger nu Ruinerne af et middelalderligt
Kastel med et Taarn (Torre d’A.).
G. Ht.
Asturien, sp. Astúrias, Landskab i det
nordvestlige Spanien, der tidligere førte Navn af
Fyrstendømme, men som siden 1833 udgør Prov.
Oviedo (s. d.), der har Navn efter A.’s
vigtigste By, Oviedo. Landskabet, der ligger paa
Spaniens Nordkyst mellem Gammel Kastilien i
Ø., Leon i S. og Galicien i V., har Navn efter
Floden Astura, hvilket Ord betyder
Klippevand (af de iberiske Ord asta, Klippe, og ura,
Vand). Allerede i Romertiden træffes Navnet A.
Landskabet hørte da til Hispania Tarraconensis.
Beboerne, Astures ell. Astyres, gjaldt for særlig
vilde og raa; først 22 f. Kr. bukkede de under for
Romerne. Senere efter Slaget ved Jeres (711) blev
A. det vigtigste Tilflugtssted for Vestgoterne, og
af Blandingen mellem disse og Urindbyggerne
er de nuv. Beboere fremgaaede. I A. hævdede
Vestgoterne deres Selvstændighed, og herfra
udgik Tilbageerobringen af Halvøen, saaledes
at A. kan betragtes som det sp. Monarkis Vugge.
Siden 1388 fører den sp. Kronprins Titlen Prins
af A. Indtil 1820 havde A. bevaret mange af sine
gl. Særrettigheder.
H. P. S.
Astyages [gr. -↱age.s], det mediske Riges
sidste Konge, har tidligst besteget Tronen 590,
muligvis først efter 585. A. skal efter gl. Forf.’s
Vidnesbyrd have været en Søn af sin Forgænger i
Medien Kyaxares. Imidlertid er der dog en Mulighed
for Rigtigheden af en for nylig fremsat Formodning
om, at A. tilhørte en helt anden Slægt end
Kyaxares, og at han var blevet sat paa Mediens Trone
af de Skyter, som efter Herodot o. a. i 28 Aar
herskede over Medien. Herved vilde fl.
vanskelige Punkter, som Mediens Hist. nu frembyder,
finde en lettere Forklaring. — Efter en
Beretning, som meddeltes Herodot af Medere, skulde
Perserrigets Stifter, Kyros, have været en
Dattersøn af A., idet A.’s Datter Mandane havde
været gift med Kyros’ Fader. Denne
Efterretning kan med god Grund omtvivles, uagtet den
maa have været udbredt næppe 100 Aar efter
A.’s Død. Fortællingen er rimeligvis
fremkommet i Medien, idet man lettere kunde forsone
sig med at staa under Perserne, naar den første
Perserkonge nedstammede fra den sidste
mediske Konge, og det pers. Rige saaledes kunde
betragtes som en ligefrem Fortsættelse af det
mediske. Et i Babylons Ruiner opdaget, samtidigt hist.
Aktstykke i Kileskrift (Kong Nabonedos’
Annaler) fortæller A.’s Undergang saaledes: »Kong
Istivigu (d. e. Astyages) samlede sin Hær og drog
imod Kyros; men hans Soldater gjorde Oprør
mod ham og udleverede ham til Kyros, der drog
imod Agavtana (Ekbatana) og herfra hjemførte
et stort Bytte«. Dette skete 549. Kyros blev
saaledes Konge i Medien. Om A.’s sidste Skæbne
finder vi intet i Aktstykket, der uheldigvis
indeholder mange store Lakuner.
V. S.
Astyanax [gr. ↱anaks], »Byens Konge«,
Troernes Kælenavn for den modige Hektor’s og
Andromache’s lille Søn; Drengens egl. Navn var
Skamandrios, efter Floden, som strømmede uden
for Ilions Mure. Barnets Adfærd ved
Afskedsscenen melem hans Forældre er fint skildret i
Iliadens 6. Sang. De bange Anelser for hans
Fremtidsskæbne, som hans Moder der udtaler,
gik efter kykliske Digteres Beretning i
Opfyldelse; ved Ilions Fald blev A. styrtet ned fra
Byens Mure.
C. B.
Asuncion [asun↱siån], 1) Hovedstad i
Republikken Paraguay, den ældste Stad i La
Platalandet, grundet 1536 under Navnet Nuestra
Señorade Asuncion og indtil 1620
Hovedstad i alle de sp. Besiddelser i det store
Flodomraade, 123 m o. H. i en yndig Egn ved Floden
Paraguay. A. naaede under Diktatoren Francisco
Solano Lopez sin højeste Blomstring, men
forfaldt efter hans Død (1870); den tæller dog
(1905) 60259 Indb. Dens Havn besøgtes 1905
af 400 Dampskibe paa i alt 109933 t, hvoraf
Hovedmassen er Floddampere, der regelmæssig
gaar mellem A. og Buenos Aires.
2) Hovedstad i Dept. Nueva Esparta paa Øen
Margarita ved den sydamerikanske Republik
Venezuelas Nordkyst.
M. V.
a suo arbitrio, se arbitrium.
Asura, 1) i Ṛigveda Betegnelse for
guddommelige Væsener, navnlig Āditya’erne (fremfor alle
Varuṇa); Ordet synes her at bet. »Herre« e. l.;
dets Oprindelse er usikker (jfr Zend:
Ahuramazda). 2) Senere betegner det udelukkende en
Klasse overmenneskelige Væsener, som er
Gudernes Rivaler og Fjender, frembragte før Guderne
af »Skaberen«, af den »mørke« Del af hans
Væsen (allerede i Brāhmaṇa’erne). De forsøger
at fortrænge Guderne og gøre sig til Verdens
Herrer i St. f. disse; men da de ikke ofrer ell.
ofrer forkert ell. vælger Løgn i St. f. Sandhed
o. l., overvindes de af Guderne og fortrænges
til Underverdenen; det er navnlig Indra, Vishṋu,
Çiva etc., som kæmper med dem. I den senere
Litt. bruges A. ofte synonymt med ell. som
Fællesbetegnelse for Daitya’er og Dānava’er o. l.,
men nævnes dog ogsaa ved Siden af disse. Jfr
ogsaa Amṛita.
(S. S.). D. A.
Asyl (af gr. ἄσυλον, det ukrænkelige) har til
Formaal at yde Opsyn og Pleje til Smaabørn,
hvis Forældre er paa Arbejde uden for Hjemmet.
Efter fl. spredte Forsøg (bl. a. de hollandske
Legeskoler) blev det første egl. A. aabnet 1782 i
Steinthal i Elsass af Pastor Oberlin i
Præstegaardens Lade. Hans Tjenestepige, Luise Scheppler,
ofrede sig i 55 Aar for denne Sag med en
Troskab, der skaffede hende Instituttets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
