Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asyl - Asyl (jur.), se Asylret - Asylmoder, se Asyl - Asylret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dydspræmie. Æren for den første gennemførte
Asylordning tilkommer Englænderne. Robert Owen
oprettede 1816 et A. for sine Fabrikarbejderes Børn
under Ledelse af den udmærkede Børneven
James Buchanan, og Lord Brougham forstod i
den Grad at vinde Offentligheden for Asylsagen,
at der snart fandtes A. i alle de forenede
Kongerigers Fabrikbyer, støttede af det 1825 oprettede
infant-school society. Bevægelsen bredte sig nu
til Frankrig og Tyskland; Pestalozzi havde banet
Vejen for den, og snart fandtes der A. i alle
civiliserede Lande, nogle Steder oprettede af
særlige Selskaber, andensteds af de kvindelige
Ordener i den kat. Kirke ell. af Diakonisserne i
den evangeliske. I Kbhvn havde allerede Planen
for Fattigvæsenet af 1799 og Reglement for
Skolevæsenet af 1814 paatænkt Oprettelsen af A.; men
det blev det kvindelige velgørende Selskab i
Hovedstaden, som 1828 aabnede det første A. i
Danmark. Aaret efter oprettedes et nyt af
Prinsesse Caroline Amalie, der lige til sin Død tog
sig af denne Sag med stor Kærlighed. Ogsaa
Overlærer G. J. Schaarup gjorde sig fortjent af
den og deltog bl. a. 1835 i Stiftelsen af det
københavnske Asylselskab, der ikke blot fik fl. A. i
Gang, men ogsaa en Asylskole. Andre
Selskaber oprettede A. i Kbhvns Forstæder og i
Provinserne, og nu findes de ikke blot i alle
Købstæder, men ogsaa sine Steder paa Landet, hvor
Forholdene egner sig dertil. Som Regel optager
de Børn i 2—7 Aars Alderen og ledes af en
Asylmoder. Nogle er forenede med
Frøbelske Børnehaver, Folkebørnehaver, i
andre gives forberedende
Elementarundervisning. Et lgn. Formaal har de senere oprettede
Vuggestuer (tysk »Krippen«, fr. crêches)
for spæde Børn og Fortsættelsesasyler
(tysk »Knabenhorten«) for Børn i skolepligtig
Alder. I Danmark er hele denne Virksomhed
privat ligesom i Norge, hvor det første
Barneasyl blev grundlagt i Trondhjem (c. 1835) af en
Præsteenke, Fru Kirstine Aas, der nogle Aar
senere sammen med daværende Raadmand E. N.
Saxild ogsaa stiftede det første A. i Kria (1839).
De fr. écoles maternelles, de belgiske salles
d’asiles og de østerrigske »Kleinkinderschulen«
er et fast Led i den hele Rk.
Opdragelsesanstalter i vedk. Land og staar under offentligt
Tilsyn. Den nyeste Form for A. er de af Dr. Maria
Montessori i Rom 1907 begyndte Casa dei
Bambini, der især i England, Nordamerika og
Australien har fundet talrige Efterfølgere.
(J. L.) Fr. Th.
Asyl (jur.), se Asylret.
Asylmoder, se Asyl.
Asylret. Hos adskillige Folkeslag paa
primitive Udviklingstrin møder man den Opfattelse,
at Templer og andre Helligdomme p. Gr. a. den
Ærefrygt, der skyldes Guderne, er Fristeder,
hvor enhver Flygtning er sikret mod personlig
Overlast, og hvor ingen Voldshandling kan
udøves og intet Forsøg paa Paagribelse finde Sted,
uden at Gerningsmanden derved nedkalder
Gudernes Forbandelse over sig. Saadanne
Fristeder kan da komme Personer i forsk. Situationer
tilgode: Udlændinge, for saa vidt de er retsløse,
hvad efter primitive Retsforfatninger ofte er
Tilfældet, Debitorer, som trues af
Personaleksekution, Slaver, der mishandles af deres Herrer og
som Følge af deres Retsløshed ikke kan søge
Beskyttelse hos Domstolene, endelig og ikke
mindst Forbrydere, der ønsker at unddrage sig
Straffen ell. den private Hævn. Saa længe
Statens Retshaandhævelse er lidet udviklet, og det
i det væsentlige er overladt den enkelte selv at
skaffe sig Oprejsning for lidt Uret, kan der
ogsaa, hvad Forbrydere angaar, siges at være
en Trang til Fristeder, hvor den med
Blodhævnen flg. Fredsforstyrrelse ikke kan naa hen, og
hvorfra Retsbryderen kan søge Striden bilagt
ved mindelig Overenskomst med sine Forfølgere.
Tager Staten derimod først selv
Retshaandhævelsen i sin Haand og forbyder den private
Selvtægt, vil Anerkendelsen af Fristeder for
Forbrydere nødvendigvis fremtræde som en
Abnormitet, der tidligere ell. senere maa forsvinde,
og ogsaa i sine andre Anvendelser vil
Fristedsretten falde bort, naar Retsforfatningen har
naaet et vist Udviklingstrin. Bl. de Folkeslag,
hos hvem den nævnte Opfattelse med de deraf
flydende retlige Følger har gjort sig stærkest
gældende, maa først og fremmest nævnes
Grækerne. Det gr. Ord for Fristed var Asyl (egl. et
Sted, hvorfra intet med Magt kan borttages, og
som derfor er sikret mod Plyndring), og dette
Ord er senere blevet optaget i andre Sprog og
blevet den alm. Betegnelse for begrebet. I
Grækenland var maaske opr. enhver Helligdom Asyl,
men i senere Tid tilkom A. kun visse Templer,
dog ofte med et større ell. mindre tilliggende
Omraade, og de Ulemper for den offentlige
Sikkerhed, A. gav Anledning til, nødvendiggjorde
stadig nye Indskrænkninger, saaledes bl. a.
under Kejser Tiberius. Dog holdt den sig, saa
længe Hedenskabet bestod. I Rom synes A.
derimod aldrig at have spillet nogen særlig
fremtrædende Rolle, om end Begrebet ikke var helt
ukendt. Mest kom den vistnok Slaver tilgode,
og til Gunst for disse anerkendtes i Kejsertiden
bl. a. de kejserlige Billeder og Statuer som
Asyler.
I Romerrigets sidste Periode, efter at
Kristendommen var blevet Statsreligion,
indrømmedes der Biskopperne en Ret til at gaa i
Forbøn for Forbrydere, naar Omstændighederne
syntes dem at tale derfor, og for at give dem
Lejlighed til at gøre Brug af denne
Interventionsret tog mange Forbrydere deres Tilflugt til
Kirkerne. Heraf udviklede sig da en A. for disse
paa et nyt Grundlag, hvilken blev positivt
anerkendt i Lovgivningen siden c. 400 e. Kr. og
fra denne atter i Middelalderen overført til den
kanoniske Ret. Den kat. Kirke hævdede, at A.
tilkom alle Kirker med deres nærmeste
Omgivelser (indtil Kirkegaardsmuren ell. indtil en
vis Afstand fra Kirken, jfr. det tyske »Friedhof«
som Betegnelse for Kirkegaard) samt endvidere
Biskoppernes og Kannikernes Residenser,
Klostrene, ja, selv simple Kapeller og Krucifikser
paa Vejene. Formaalet med A. var ikke at
sikre Forbryderne mod enhver Straf, men kun
at hindre Blodsudgydelse. Derfor skulde
Flygtningen udleveres, naar der gaves Sikkerhed for,
at han ikke vilde blive straffet paa Liv ell.
Lemmer. Kunde Løfte om Skaansel for disse
Straffe, der udelukkede ell. vanskeliggjorde hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
