Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Propylæernes brede, mægtige, trefløjede Søjleportal
»Ørnen«, Mnesikles’ pragtfulde, endda kun i
ufuldstændig Skikkelse udførte Anlæg, der
genialt føjede sig efter de naturlige Forhold, op
forbi den fremspringende Bastion med
Sejrsgudinden Athena Nike’s skønne lille Tempel.
Meget nær paa den Grundvold, som forud var
lagt til Athena’s store Tempel, rejstes for
Forkæmperinden for A.’s Storhed ved Iktinos og
Kallikrates det Parthenon, hvis Søjlehaller
og Billedværkerne fra Feidias sammen med
Propylæerne blev Vartegn for A. som Kulturens
Brændpunkt. Noget senere, ved 420—07,
byggedes mod N., om og ved de gamle Helligdomme
Erechteion, medens det sørgelige Minde om
Perserbranden, Hekatompedon, først led ved ny
Brand og derefter maa være blevet nedrevet.
Men den, som i klassisk Tid traadte ind paa
Borgplateauet, fandt ogsaa andre Helligdomme,
den brauroniske Artemis’ Tempel,
Chalkoteket o. fl.; længst mod Ø. og øverst, under
aaben Himmel var det store Offer alter for Athena
og et Stykke foran Hekatompedon den
kolossale Bronzestatue af Gudinden; rundt om paa
Plateauet rejstes gennem Tiderne mangfoldige
Statuer og andre Billedværker.
Den lavere By havde til alle Tider et
forholdsvis uanseligt Præg med lave, mest enetages
Huse af Lertegl. Ved 400 angives Tallet af Huse
til c. 10000. Gaderne var snævre, ikke brolagte,
i Kerameikos var Dromos Hovedgaden fra
Dipylon-Porten til Agora. Trefodgaden Ø.
og N. om Akropolis havde Navn efter de
Trefødder, der her, ofte paa kostbare
Underbygninger, opstilledes som varige Minder om Sejre i
dramatiske og musikalske Turneringer, knyttede til
Dionysos-Teatret, i Nærheden af hvilket
Gaden udmundede. Kydathenaion var
maaske Kvarteret S. f. Akropolis, Melite laa mod
SV., med Domssædet Areiopagos og den som et
Teater udformede Pnyks-Klippe, hvor
Folkets Tingforsamling holdtes. Mod N. laa
Skambonidai, hvorfra Vejen gennem den
acharniske Port førte til den bl. a. fra Aristofanes’
Komedie kendte landlige Nabo Acharnai.
Bymuren havde 9 større Porte. Den vigtigste
var Dipylon i NV., Dobbeltporten, hvorigennem
Vejen gik til Akademia, og i hvis
umiddelbare Nærhed er fundet en antik Gravplads med
mange anselige og skønne Mindesmærker
(Dexileos, Hegeso). Lidt sydligere udgik vistnok »den
hellige Vej«, ad hvilken Mysterieprocessionen
drog til Eleusis, og sydligere endnu Vej til
Havnebyen gennem Peiraieus-Porten. Mellem denne
Port og Pnyks begyndte den nordvestlige af de
lange Mure, medens den sydøstlige,
Faleron-Muren, gik op over den SV. f. Akropolis liggende
Klippebanke, der nutildags betegnes Museion.
Endnu en tredie Mur byggedes paa Perikles’
Tid mellem de andre, nærmest ved den
nordøstre Mur, sikkert for at lette Forsvaret ved at
gøre Arealet mellem Murene smallere.
I Byen er kun lidet bevaret fra den klassiske
Tid forud og om Aar 400 f. Kr. Oplysningerne
maa væsentlig findes hos Oldtidsforfatterne
(navnlig Thukydides og Pausanias), og søges
stedfæstede ved Fundamentrester. De vigtigste Dele
af det klassiske A.’s Terrain er endnu
bebyggede, omend det ny A. væsentlig ligger N.
f. og i større Afstand fra Akropolis. Agora’s
mange offentlige Bygninger er næsten ganske
forsvundne, Bymuren kun delvis sikkert kendt,
de lange Mure ligeledes næsten helt borte. Det
vigtigste Monument er et Tempel i Kerameikos,
antagelig viet Hefaistos (og Athena), bygget
c. 435 f. Kr. (alm. kaldet »Theseustemplet«), det
bedst bevarede i Grækenland; det skønne
Lysikrates-Monument i Trefodgaden rejstes
335/34; men Flertallet af de øvrige Bygninger
fra Oldtiden, hvoraf Dele endnu kan ses,
tilhører senere, efterklassiske Tidsafsnit. Kun i
ringe Grad lader saaledes Blomstringstiden sig
uden for Akropolis illustrere ved endnu
bevarede Mindesmærker.
Uden for Bymuren fandtes, foruden som en
Forstad en Del af Kerameikos, spredte
Bebyggelser, Villaer, Haver o. s. v. Kun lidet
kendes ud over Navnene. De hist.
Personligheders Grave, som Oldtiden kendte, laa uden for
Byen (»Sokrates’ Fængsel« er en rom. (?)
Klippegrav). Udenfor laa ogsaa Klippekløften
Barathron, hvor Henrettelser foregik i gl Tid.
Fjernere laa Akademia og i S.
Kynosarges, i Ø. Lykeion, begge med Gymnasier,
Ungdommens Idrætspladser, sidstnævnte tillige
militær Øvelsesplads, siden alle Sæder for filos.
Skoler. Uden for Muren, saa vel som i selve
Byen, bl. a. i Grotter i Akropolis’ Side (Pan,
Apollon), fandtes rundt om mindre Helligdomme
for Guder og Heroer.
Udsmykningen af Akropolis er den Stordaad,
som fortrinsvis er Udtrykket for A.’s politiske
og økonomiske Magtfylde i perikleisk Tid.
Men desuden udførtes en Række Arbejder paa
A.’s Omraade i videre Forstand, saaledes
Skibsværfter og Magasiner i Peiraieus,
Tempel for Poseidon og Athena paa Sunion,
Mysteriehelligdommen i Eleusis (435—31),
Tempel for Nemesis i Rhamnus; noget
senere: Asklepios-Helligdommen helt op til
Akropolis’ Sydside.
Med det ulykkelige Udfald af den
»peloponnesiske« Krig med Sparta brød A.’s
Magtstilling i Grækenland sammen, og dette virkede
selvfølgelig tilbage paa Byen selv. De lange Mure
sløjfedes, og omend de genrejstes ved Konon
393, kom først i den senere Del af 4. Aarh. ny
Fremgang til Udtryk ogsaa i offentlig
Byggevirksomhed, særlig knyttet til Lykurgos’ Navn.
Det gl. Dionysos-Theater paa Akropolis
sydlige Fod ombygges i Sten, og det
panathenæiske Stadion fuldføres; ligeledes genrejses
Bygværkerne i Peiraieus. Men i de flg.
Perioder fremtræder Forandringerne i A.’s
offentlige Mindesmærker mest ved Gaver til Byen fra
fremmede Fyrster, fra og med Alexander den
Store, og fra Privatmænd, og vel som Udtryk for
Sympati mere for det A., som havde været,
end for det, som var. Kun de vigtigste anføres
her: Kong Attalos I af Pergamon opstillede paa
Akropolis sine Figurgrupper, der
sammenknyttede hans egne Sejre over Gallerne med det
gamle Hellas’ Sejre. Kong Eumenes (197—59 f.
Kr.) skænkede Byen en stor Hal (Stoa), der
sluttede sig til Asklepios’ Helligdom, og endnu
en pergamenisk Konge, Attalos II (158—39)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
