Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var en Flække med 8—9000 Indb., dels Tyrkere,
dels af albanesisk Herkomst, med snævre Gader
og Gyder. To Gange angreb Venetianerne, 1464
og især 1687, da Morosini erobrede Byen.
Ved den Lejlighed sprang Parthenon i Luften,
som alt forud Propylæerne. I Vesteuropa var
A. glemt, kun besøgt en sjælden Gang af en lærd
Humanist ell. en Sendemand til den tyrk.
Regering. Akropolis havde lidt meget ved stadig
at betragtes som Fæstningsværk, idet stadige
Ombygninger, især af de ydre Dele, fandt Sted.
Frihedskrigen bragte ny Ødelæggelser. 1822
besatte Grækerne Akropolis, 1826 stormede
Tyrkerne Byen, medens Borgen holdt sig til 1827.
Først 1833 rømmedes den igen af Tyrkerne; da
havde A. 300 Indb. Næsten alt var i Ruiner.
Det nye Athen.
Febr 1834 blev A. det ny Grækenlands
Hovedstad. Naar dette skete, trods vel begrundede
Betænkeligheder, var det under Hensyn til Byens
hist. Rolle og i Tilknytning til den Bevægelse,
der havde givet Landet Friheden, idet andre
Overvejelser maatte give Peiraieus ell. Nauplia
Fortrin. Udviklingen har vist, at Valget var
rigtigt. Medens A. før Frihedskrigen (1822) havde
c. 12000 Indb., naaedes 1879: 66834; 1896: 128735
og 1909: 154863, med Forstæder og tilh.
Landkommuner 167479, samt. med, at Havnebyen,
Sædet for Handel og Industri, er vokset til c. 76000
Indb. og nu er en af Middelhavets vigt. Havne.
Hovedaarsagen til Byens Vækst har været, at
den er Sæde for Kongen, Regeringen og
Rigsdagen og derhos Landets af alle, ogsaa de
mange udenlands bosatte Grækere, søgte
kulturelle Midtpunkt med Univ., Højesteret
(Areiopagos), Læreanstalter, Museer og de store
arkæologiske Institutter, saavel Grækenlands eget,
som de store Kulturlandes; et stort
Fremmedbesøg har udviklet sig (1905 kunde A. modtage
en international Kongres, 2 Gange »olympiske«
Idrætslege); i nyeste Tid begynder derhos rige
gr. Familier fra Udlandet at samle sig i A. Fra
første Færd viste mange andetsteds bosatte
Grækere deres Interesse ved storslaaede Gaver
til Oprettelse af Institutioner og Bygninger for
disse. Største Delen af det ny A. har en helt
vesteuropæisk Karakter. Handel og Industri er
derimod stærkt begrænsede, med Indførsel af
vesteuropæiske Brugs- og Luksusgenstande,
Udførsel af Landets Agerbrugsprodukter (Vin, Olie,
Sydfrugter, Korender; Silketøjer). Byen er
Grækenlands vigtigste Jernbaneknudepunkt; med
Nordgrækenland dannes Forbindelsen ved Linien
Theben-Larissa, antagelig i nær Fremtid videre
til Mellemeuropa, med Halvøen ved
Peloponnesos-Jernbanen, der i Korinth deler sig til S. og
V.; med Peiraieus er der fl. Forbindelser, og
særlige Linier fører til Laurion og til Udflugts- og
Villabyen Kefisia, et af Tilflugtsstederne i den
hede Sommertid. Administrativt er A.’s højeste
Myndighed Prov. Attikas Præfekt (Nomarkos);
Byen ledes af en Borgmester (Demarkos) med
Bisiddere og et folkevalgt Byraad. Den har en
betydelig Garnison og er endvidere Sæde for
den nationale Kirkes Overhoved »Metropolitten«,
for den hellige Synodes Forsamling og for en
rom.-kat. Ærkebiskop.
Nutildags bestaar A. af en ældre, endnu halvt
orientalsk Bydel med snævre, krumme Gader,
deraf et Par Basargader, og lave Huse, og en
umiddelbart dermed
sammenbygget moderne Del
med brede, lige Gader,
efter Planer af bayerske
Arkitekter i Kong Otto’s
Tjeneste. Til de særlig
klimatiske Forhold er kun
i ringe Grad taget
Hensyn. Den blændende Sol
paa de for en stor Del af
Marmor o. a. lyse
Stenarter byggede, i 2—3 Etager opførte Huse
volder stærke Reflekser, og den stadige Blæst
jager Støvet gennem de mest ikke brolagte, men
makadamiserede Gaders Ligeløb. Men Anlægget
har en til Landskabets og Stedets Bet. vel
svarende monumental, antikiserende Karakter. —
Akropolis Silhouet ses overalt i Byen. Pladser
og de brede, ydre Bulevarder er træplantede, og
Byen virker som Helhed tiltalende.
A. ligger nu væsentlig paa Sletten NV., N. og
NØ. f. Akropolis, saaledes at en stor Del af
Oldtidsbyens Terrain er uden Bebyggelse. Mellem
de to aabne Hovedpladser, Syntagma-
(Konstitutions- ell. Grundlovspladsen) og
Homonoia-Pladsen (Enighedspladsen) løber Byens
Hovedgade, Stadion-Gaden, medens
Hermes-Gaden fra førstnævnte gaar lige i V. Ved
Syntagma-Pladsen ligger det kgl. Slot, i
Stadion-Gaden Rigsdagsbygningen og fl. af Ministerierne.
Hen imod Homonoia-Pladsen udgaar mod S.
Aiolos-Gaden med Nationalbanken,
Hovedpostgaarden og et Teater samlede om
en mindre Plads. Parallelt med Stadion-Gaden
løber Universitets-Gaden med
Universitetet, Bibliotek og Videnskabernes Akademi
jævnsides, Arsakion, et stort, berømt Pige-
og Lærerindeinstitut, stiftet af Arsakis, til
modsat Side, samt endvidere H. Schliemann’s
monumentale Privathus. Heraf er
Universitetets smukke, vel afstemte Bygning med
ioniske Søjlehaller og polykrom Dekoration
bygget 1837—42 efter Tegning af Chr. Hansen. Det
har 4 Fakulteter med c. 106 Professorer og
Lærere, der underviser over 2500 Studenter.
Biblioteket, bygget for Midler givne af P.
Vallianos, gemmer siden 1903 National- og
Universitetsbibliotekets Samlinger, c. 150000 Bd og
2164 Manuskripter. Videnskabernes
Akademi, en meget kostbar Bygning (Theoph.
 |
| Fig. 4. Akropolis og Olympieion. |
|
| Athens Mærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
