- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athen - Athena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Nointel, lod 1674 Maleren Jacques Carrey
udføre Tegninger især af Parthenons Skulpturer,
og Lyon-Lægen Spon’s Forskninger, der
foretoges sammen med Englænderen Sir George
Wheeler, blev grundlæggende for A.’s
Arkæologi.

Tyrkernes Magt var paa denne Tid i Nedgang;
en kort Tid mistede de endog A. Septbr 1687
begyndte Venetianerne under Morosini og
Kønigsmark at belejre Byen; den 26. faldt en
Bombe i Parthenon, tændte den der ophobede
Munition og sprængte Halvdelen af Templet i
Luften. Snart efter overgav Akropolis’ Besætning
sig og drog med 2500 af A.’s muhammedanske
Indbyggere bort til Lilleasien, men allerede Apr.
1688 rømmede Morosini igen Byen.
Venetianernes ubehændige Forsøg paa at medtage nogle
af Parthenons Skulpturer mislykkedes. En Del
styrtede ned for dem og knustes i Faldet; kun
Marmorløverne, der nu staar foran Arsenalet i
Venedig, fik de tillige med Piræus-Løven i
Behold om Bord paa Skibene. Athenerne havde
selv paakaldt Venetianernes Hjælp. De maatte
nu opgive deres By, og i tre Aar laa A. som
forladt, indtil den byzantinske Patriark skaffede
dem Sultanens Tilgivelse, saa de kunde vende
tilbage til deres halvt ødelagte Hjem.

I 18. Aarh. var det navnlig Englændere, som
undersøgte Byen og dens Mindesmærker.
Eminent Bet. fik det storartede Værk Antiquities of
Athens
, der meddelte Resultaterne af de
Maalinger, de udmærkede Arkitekter Revett og
Stuart havde foretaget af alle endnu
forhaandenværende antikke Monumenter. Begejstringen
for den gr. Kunst blev hos rige, eng. Lorder til
en Lidenskab for at samle paa hellenske
Kunstværker. Mange sendte Agenter til Grækenland
ell. rejste selv derned. 1801—03 berøvede Lord
Elgin Parthenon den rige Skat af Skulpturer,
der nu findes i British Museum. A. stod i denne
Tid fremdeles i Stampe. Indbyggerantallet var
kun 8—9000, og af dem sad de fornemme Tyrker
inde med næsten al større Grundejendom i
Attike. Flertallet af de ringere Borgere maatte
nøjes med Oliventræer og Haver i Landsbyerne
omkr. A. Agerdyrkning og Kvægavl var
Hovednæringsvejene, der leverede de sparsomme
Udførselsartikler, især Olie, Uld, Ost og Honning.
De fornemme Tyrker boede i Reglen i Byen
selv, der lidt efter lidt havde faaet et rent tyrk.
Præg. Husene var paa to ell. tre Etager med
fremspringende Udbygninger og faa Vinduer
mod Gaden, i det Indre bekvemt indrettede og
hyppig luksuriøst udstyrede med aabne, ofte af
antikke Marmorsøjler baarne Haller, og i
øverste Etage med lange, fortil aabne Galerier.
Haver med Cypresser, Orange- og Citrontræer og
Løvhytter af Vin var i Reglen et nødvendigt
Tilbehør. Overalt var der rindende Vand, ikke
sjælden ogsaa Springvand. Gaderne var snævre
og krumme. De høje Huse og Havemure gjorde
dem mørke og uvenlige. Byen var beskyttet af en
Mur, opført 1778 i største Skyndsomhed til Værn
mod Albaneserne, der var hidkaldte af Tyrkerne
i Anledning af Russernes Forsøg paa at befri
Grækenland, og som hærgede umenneskelig.

Ved Frihedskrigens Udbrud var A. en ret
velstaaende Stad paa 10000 Indb.; den kaldtes
Atiniah, Atine ell. Setino. Allerede 1812 havde der
her, i Tilslutning til den alm. Stræben efter at
vække Nationalfølelsen, dannet sig et patriotisk
Selskab, Musavennerne, der taaltes af Tyrkerne.
Juni 1822 lykkedes det Grækerne at tage
Akropolis; men 5 Aar efter faldt Borgen atter i
Tyrkernes Hænder, og i to Aar stod Byen næsten
lige saa øde som paa Morosini’s Tid. Paa faa
Huse nær var alt blevet ødelagt under
Belejringen, og den tyrk. Besætning fældede nu uden
Barmhjertighed, hvad der var blevet tilbage af
Træer i Haver og Olivenskove. 1829 begyndte
dog Indbyggerne at vende hjem fra Salamis,
Ægina, Paros og Peloponnes, ell. hvor de ellers
havde fundet Tilflugt, for at indrette sig mellem
Ruinerne, og efter at Londonprotokollen af 3.
Febr 1830 havde gjort Grækenland til en
uafhængig Stat og indrømmet Tyrkerne Ret til at
sælge deres derværende Godser, blev
Indvandringerne hyppigere. Ogsaa velhavende
Fremmede, baade Grækere og Udlændinge, begyndte
at erhverve sig Byggepladser og Landejendomme
i A. og Attike. Saaledes forberedtes Fremtiden.
Vel var A. endnu ikke meget mere end en
Ruinhob, da Kong Otto Nytaarsdag 1835 holdt sit
Indtog i Grækenlands ny Hoved- og Residensstad,
men der var baade Villie og Evne til Nyskabelse,
og i Løbet af 50 Aar lykkedes det at gøre den
til en By paa 100000 Indb. og til Kongerigets
største og skønneste Stad. (Om attisk Kunst, se
Billedhuggerkunst, Bygningskunst
og Maleri).

(Litt.: Aristoteles, »Staatswesen der
Athener«, verdeutscht von G. Kaibel u. Ad. Kiessling
[2. Opl., Strassburg 1891]; Böckh, »Die
Staatshaushaltung der Athener« [3. Opl., 1886];
»Atlas von Athen, im Auftrage des kaiserlich
deutschen Archäologischen Institutes«, udg. af E.
Curtius og I. A. Kaupert [Berlin 1878, D.
Reimer
, »12 Bl. mit Text«]; Hopf, De historiae
ducatus Atheniensis fontibus
[Bonn 1852]; De
Laborde
, Athènes aux XV, XVI et XVII
siècles
[2 Bd, Paris 1854]; Gregorovius,
»Geschichte der Stadt Athen im Mittelalter« [2
Bd, 2. Opl., Stuttgart 1889]; Spyr. Lambros,
Αἱ Ἀθῆναι περὶ τὰ τέλη τοῦ 16´ αἰῶνος; [Athen
1878]; G. Konstantinidis,Ἱστορία τῶν
Ἀθηνῶν ἀπὸ Χριστοῦ γενήσεως μέχρι τοῦ 1821
[Athen 1876]; D. Kamburoglu, Ἱστορία τῶν
Ἂθηναίων. Τουρκοκρατία [2 Bd, Athen
1889—91, samt 2 Bd Dokumenter].
G. H.

Athena, gr. Gudinde, Zeus’ jomfruelige Datter,
hos Romerne identificeret med den gamle italiske
Gudinde Minerva (s. d.). (Hertil en Tavle med
4 Fig.).

A.’s Navn er i nøjeste Slægtskab med Byen
Athen’s; begge er sikkert kun forsk. Former af
samme Ord. Dette lader sig ikke aflede af nogen
gr. Ordstamme, og da Gudindens Dyrkelse i
Attike (ligesom Byens Eksistens) kan følges
tilbage til forhistorisk Tid, er det sandsynligt, at
Navnet A. er taget i Arv fra den Befolkning, som
før Grækerne har beboet Landet, og hvorom
Mindet lever i fl. attiske Stednavne af ugræsk
Rod. Hvad det fra først af har betydet, er
derfor ukendt, ligesom vi om den Gudinde, der i
forhistorisk Tid har været dyrket i Attike, ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free