Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa hendes nære Forhold til Byen.
Fortællingen om hendes vidunderlige Fødsel var tidlig
(i det mindste fra Beg. af 6. Aarh. f. Kr.)
populær i Athen. Zeus, hedder det i Sagnene
herom, ægtede først Metis (»Visdom«), men af
Frygt for, at hendes Afkom skulde styrte ham
fra Tronen, opslugte han hende. Hendes ufødte
Barn, A., sprang, da Fødselstimen var kommen,
ud af Zeus’ Hoved, som Hefaistos aabnede med
et Økseslag. Fuldt væbnet sprang hun frem,
iklædt gylden Rustning, medens alle Guder
undrende saa til, og hele Naturen oprørtes.
Akropolis, hvor Kongeborgen havde ligget i de ældste
Dage, var i den hist. Tid en udstrakt Helligdom
for A. Her havde hun modtaget og opfostret
den attiske Heros Erechtheus, Jordens Søn, i
sit rige Tempel. Her havde ogsaa Striden staaet
mellem Poseidon og A. om Landets Besiddelse.
For at vise sin Ret dertil, havde Poseidon stødt
sin Trefork i Klippen, og straks var en
Saltkilde sprudlet frem. Men ved Siden af den lod
A. et Oliventræ vokse op, det Træ, som altid
har spillet den største Rolle i Attikes Agerbrug,
og Guderne tilkendte derfor hende Landet
Attike. Hele Oldtiden igennem bevaredes Mærket
af Treforken og det ældste Oliventræ i
Erechtheion paa Akropolis; utvivlsomt gaar disse
Helligdomme tilbage til forhistorisk Tid og er ældre
end nogen Tempelbygning paa Stedet. I Athen
gjaldt A. ogsaa for Opfinder af Vognkørsel (se
Erichthonios), Pløjning, Fløjtespil,
Vaabendansen o. a. Kunster og Færdigheder. Raadet
paa Areopagos antog Athenerne ligeledes for
indstiftet af A. Og ligesom disse forsk. Fremskridt
fra ældre Tiders raaere Sæder til højere Kultur
skyldtes A., saaledes faldt det af sig selv, at
ogsaa den større Aandsudvikling og
Videnskabelighed, som fra 5. Aarh. blomstrede op i Athen,
henførtes til hende. Hun, der var Skytsgud for
Athen, al Tænknings og Videnskabs fornemste
Sæde, kom derfor naturlig i den senere Oldtid
til særlig at gælde for Tænkningens og
Videnskabens Gudinde, Den offentlige Kultus fejrede
i øvrigt A. i lige Grad som Fredens og Krigens
Gudinde; hun dyrkedes som Stadens Vogterske
(Polias), Beskytterinde af Kunst og
Haandværk (Ergane), som Sejrsgudinde (A. Nike)
og som den, der skænker Mennesket Sundhed
(A. Hygieia). Medens disse Tilnavne har
Hjemmel i Kultus, er andre af rent folkelig
Oprindelse, saaledes de tre Særnavne for Statuer af
Feidias: Parthenos (Jomfruen),
Promachos (Forkæmpersken) og Lemnia (den
lemniske, se ndf.). Uglen ansaas for A.’s hellige
Fugl, idet dens gr. Navn (γλαῦξ) tidlig sattes
etymologisk Forbindelse med et af Gudindens
staaende Tilnavne (γλαυκῶπις = den lysøjede)
i den gamle Poesi; den blev saa at sige Athens
Vaabenmærke og sattes hyppig som Præg paa
denne Bys Mønter. De vigtigste Athena-Fester
var flg. (smlg. vedk. Specialartikler):
Panathenaia, »de smaa« hvert Aar, »de store«
hvert fjerde Aar; ved dem overbragtes der bl.
a. til Gudinden i højtideligt Optog en Kjortel,
Peplos, med broderede Billeder forestillende
Gigantkampen, hvori A. havde taget væsentlig Del;
endvidere holdtes Vaabendans (Pyrriche) og
Væddekampe, hvori Sejrsprisen var Krukker
med Olie fra de Gudinden tilhørende hellige
Træer rundt om i Landet; Chalkeia, der
fejrede Hefaistos og A. i Fællig som Beskyttere
af Kunst og Haandværk; Kallynteria og
Plynteria, en Fest, ved hvilken Templet og
Gudebilledet blev rensede og vaskede;
Skiroforia for Demeter og A. som Landbrugets
Gudinder; Erreforia (ell. Arreforia) med
forsk. hemmelige Ceremonier, ved hvilke to
unge Piger (Erreforerne) medvirkede.
Hjemsteder for A.’s Kultus fandtes desuden
baade i det sydlige og i det nordlige Hellas.
De Forestillinger, som de forsk. Steder
fortrinsvis traadte frem i Gudsdyrkelsen, kendes i
Reglen kun lidet og afspejler sig sikkert kun
ufuldkomment i de Tilnavne, som er overleverede.
Som stadbeskyttende Guddom (Polias)
dyrkedes A. bl. a. i Troizen, paa Chios, Rhodos og
Kreta; andre Steder ansaas hun for Folkets
gamle Fører (Archagetis), der havde ledet
det til det Land, det beboede i den hist. Tid;
af lgn. Art er den Forestilling, der lader hende
blive en af det achæiske Forbunds vigtigste
Skytsguder (Panachaïs, i Patrai). En gl, anset
Helligdom for A. Lindia med ejendommelige
gl. Offerskikke fandtes i Byen Lindos (s. d.) paa
Rhodos. Forsvarets Gudinde (Alalkomene)
kaldtes A. i det boiotiske Alalkomenai; fl. St.
tilbades hun som lægende Guddom (Paionia,
smlg. A. Hygieia i Athen). Andre Tilnavne af
ukendt Oprindelse er Alea (i Alea og Tegea),
Itonia (i Boiotien), Onka (i Theben) o. a.
Ligesom A. var de homeriske Heltes stadige
Hjælperske i Raad og Daad, gjaldt hun ogsaa
for en trofast Ledsager og Beskytter af andre
Sagnkredses Heroer (Argos, Bellerofon,
Herakles, Iason, Perseus, Tydeus o. a., se de
enkelte Art.).
 |
| Fig. 2. Den lemniske Athenas Hoved, Bologna. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
