Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athena - Athenagoras - Athenaion, d. s. s. Athenæum - Athenaios - Athenaios fra Attalia, gr. Læge i 1. Aarh. e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. i Billedkunsten. I den arkaiske Tid
møder vi hos Grækerne to Athenatyper omtr.
lige hyppig: en rolig tronende, fredelig Gudinde
og en fuldt rustet Krigsgudinde, i Kampstilling
med hævet Skjold og Lanse. Af den første Art
var Tempelbilledet i Ilion, som nævnes i Iliaden,
og det gl. Træbillede, der opbevaredes paa
Athens Akropolis og efter Sagnet var faldet ned
fra Himlen (talrige smaa Votivbilleder af
Terrakotta, fundne ved Udgravninger paa Akropolis,
giver en omtrentlig Forestilling om det). Til den
anden Gruppe hører de saakaldte Palladier (s.
d.), som man tillagde særlig beskyttende Kraft;
deres Udseende kendes nu især af Billeder paa
Vaser. A. er i begge Tilfælde klædt i lang, fodsid
Chiton og har sædvanlig en kort Overklædning;
som Krigsgudinde bærer hun tillige Aigis, der i
denne Tid har Form af en Slags løst hængende,
bøjelig Panserkaabe, som dækker Brystet og
falder langt ned ad Ryggen; dens Rand er besat
med smaa Slanger; midt paa den er i Reglen
Gorgo-Hovedet anbragt. Opfattelsen af A. som
Fredens og Krigens Gudinde, der i de ældste
Billeder var saa skarpt adskilt, forenes i de
Fremstillingsformer, som kommer op i 5. Aarh.
A. afbildes nu sædvanlig rolig staaende og
tænker ikke paa Kamp; men hun er omgivet af
sine Vaaben, der viser hendes krigerske Natur.
Aigis dækker Bryst og Skuldre; bagtil bliver
den nu lige saa kort som paa Forsiden. Det
forholdsvis korte, fyldige Ansigt lyser af sund Kraft
og Energi; det er den ungdommelige, stærke
Gudinde, vi har for os. Bekendte Eksempler paa
denne Type er en Marmorstatue i Villa Albani
i Rom (Hovedet dækkes her ikke som ellers af
Hjelmen, men af en Løvemaske) og Feidias’
kryselefantine A. Parthenos, Tempelstatuen
i Parthenon. Vi kender dette Arbejde af mange
yngre, mere ell. mindre nøjagtige Kopier; den,
som har sluttet sig nærmest til Originalen i
Gengivelsen af Detaillerne, er en
Marmorstatuette af sent, tarveligt Arbejde, fundet 1880 i
Athen. Feidias havde afbildet Gudinden iklædt
lang dorisk Chiton, Sandaler, Aigis og Hjelm;
paa den fremstrakte højre Haand, som støttes
af en Søjle, bar hun en lille Nike (»Sejren«, her
opfattet som en A. tjenende Guddom); Spydet
stod lænet mod venstre Arm; venstre Haand
støttedes paa Skjoldet, der hvilede paa Jorden,
og bag hvilket den hellige Slange ɔ: Erichthonios
(s. d.) bugtede sig. De enkelte Dele af Statuen
var rigt smykkede med forsk. billedlige
Fremstillinger; Hjelmens tre Buske bares af en Sfinks
og to Pegasos-Figurer; midt paa Aigis og paa
Skjoldet var Gorgo-Hovedet afbildet; paa
Skjoldets Yderside saas Billeder af Amazonekampen,
paa dets Inderside Kampen med Giganterne;
Randen af de høje Sandaler forestillede i Relief
Kentaurer’s og Lapither’s Kampe, Fodstykkets
Forside Pandora’s Fødsel. Paa Akropolis stod i
Oldtiden desuden to andre Athenabilleder af
Feidias, begge af Bronze: en kolossal Statue af
A. Promachos (Forkæmpersken) under
aaben Himmel NV. f. Parthenon og den saakaldte
lemniske A., en Gave fra de attiske
Klerukker paa Lemnos, højt beundret for sin Skønhed;
bl. de bevarede Statuer fra Oldtiden har
Furtwängler genfundet Kopier af den sidstnævnte,
hvorefter Fremstillingen lader sig rekonstruere;
det skønne Hoved svarer ganske til det Ry,
Figuren nød i Oldtiden. Statuer fra den nærmest
flg. Periode (c. 425—350) viser os et andet
Athena-Ideal, fremstiller A. som Tænkningens
stille Gudinde. Ansigtet bliver mere smalt og
magert og udtrykker med sine store, kloge Øjne
ligesom den hele Legemsholdning stille og dyb
Eftertanke; Vaabnene, der endnu ledsager A.,
føles mere som nedarvede Attributter end som
rede til at tages i Brug; den store, rigt foldede
Overklædning, som Gudinden har hyllet sig i,
tyder ogsaa paa, at hendes Tanker er saa fjernt
fra Valpladsen som muligt. Statuer af denne
Art er A. Giustiniani (i Vatikanet) og A.
fra Velletri (i Louvre). I den senere Oldtid
skabtes næppe nogen betydeligere ny
Athena-Fremstilling; derimod gentoges, til Dels i let
Omformning, de ældre Typer hyppig lige fra den
arkaiske Kunsts Figurer i Kampstilling til de
nylig beskrevne Arbejder fra 4. Aarh. Større
Kompositioner med A. som Hoved- ell. Bifigur
kendes fra alle Perioder af den gr. Kunst; i
Parthenons Østgavl var hendes Fødsel, i
Vestgavlen hendes Strid med Poseidon fremstillet;
paa Akropolis stod Myron’s Gruppe, der
forestillede A. og Marsyas; endvidere forekommer
A. tit i Fremstillinger af Herakles’ Eventyr,
Giganternes Kamp med Guderne o. a.
C. B.
Athenagoras [gr. -↱go-], kristelig Apologet
i 2. Aarh., var en Filosof fra Athen og indgav
omtr. 177 et Bønskrift for de Kristne til
Kejserne Marcus Aurelius og Commodus (oversat i
»Vidnesbyrd af Kirkefædrene« XIV [Kria 1885]).
Andet ved vi ikke med Sikkerhed om ham, og
nogle har opkastet Tvivl om, at der nogen
Sinde har levet en Forfatter af det Navn, og
tillagt Justinus Martyr Bønskriftet. A. gendriver
Beskyldningerne mod de Kristne for
Gudsfornægtelse, Utugt og Nydelse af Menneskekød. Han
er den mest udprægede Platoniker bl. de ældre
Apologeter og maaske den mest skolede Filosof.
Han har ogsaa skrevet et Skr. »om de Dødes
Opstandelse«, i hvis første Halvdel
Modstandernes Indvendinger mod dette Led af den kristne
Tro gendrives, i anden Halvdel viser han dets
Nødvendighed ud fra Guds Væsen og
Menneskets Bestemmelse. A.’s Skr er udgivne af Otto
i Corpus apologetorum VII [Jena 1857).
L. M.
Athenaion, d. s. s. Athenæum.
Athenaios, gr. Grammatiker fra det ægypt.
Naukratis, levede c. 200 e. Kr. i Alexandria og
Rom, er Forf. til Δειπνοσοφισταί (»de lærdes
Selskab«), et Værk i 15 Bøger. Under Form af
Samtaler mellem den Tids lærdeste Mænd,
deriblandt Lægen Galenos, ved et i Rom holdt
Selskab meddeler A. Excerpter af en Mængde nu
tabte Skr om Emner fra det videnskabelige,
private og selskabelige Liv; han giver derved en
Masse Meddelelser om Sæderne, Kunsten og
Litteraturen og talrige Fragmenter af Forf.,
især fra den »mellemste« Komedie i Athen. Udg.
af Casaubonus (Genf 1597, Kommentaren sidst
Leipzig 1796—1843), og Kaibel (Leipzig
1887—90).
K. H.
Athenaios fra Attalia, gr. Læge i 1. Aarh.
e. Kr., berømt som Stifter af en ny med. Skole:
den pneumatiske (se Pneumatikere). Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
