Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - at home - Athor, se Hathor - Athos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Charles Mathews de dramatiske
Monologforestillinger (Sange, Recitationer, Karakterfremstillinger),
som han gav i London i første Halvdel af 19.
Aarh.
(Ad. H.). I. O.
Athor, se Hathor.
Athos [↱a.tås] (gr.), Halvø og Forbjerg i
Makedonien, med en mærkelig gr.-kat.
Munkerepublik (derfor fra XI Aarh. Hagion oros, det
hellige Bjerg; slav. Siveta Gora). Det er den
østligste af de 3 lange smalle Halvøer, hvori det
brede Chalkidike Ø. f. Saloniki løber ud mod
SØ., en c. 45 km lang, indtil 10 km bred
Bjergmasse af krystallinske Skifre, forbundet med
Fastlandet ved en godt 2 km bred, kort Tange.
Fra en Længderyg, 6—900 m høj, sænker det af
Slugter og Kløfter opfyldte Terrain sig stejlt til
begge Have, Athosbugten i V., og det ægæiske
Hav i Ø. Mod SØ. afsluttes A. af en 1935 m høj
Marmorbjergknude, et af de Punkter, hvorfra i
Aischylos’ Agamemnon Bavnerne bringer Bud
om Trojas Fald til Hellas. Landskabet er skønt,
med Krat og Skove afvekslende med Oliven-,
Frugt- og Vinplantninger, med sundt og godt
Vand, men af opdyrkeligt Land findes kun lidet,
væsentlig tilvejebragt ved Terrasseanlæg.
I Oldtidshistorien er A. bekendt ved det store
Skibbrud, som ramte Perserflaaden under
Mardonios ved Omsejlingen af Forbjerget 492 f. Kr.
Herodot beretter, at Kong Xerxes af den Grund
lod grave en Kanal gennem Halvøens smalle,
nordlige Tange, 2450 m lang, og Spor heraf
vises endnu. I Oldtiden spillede den sparsomt
befolkede Halvø i øvrigt ingen Rolle. Senere
begyndte kristne Eneboere at slaa sig ned paa A.,
og heraf er opstaaet den Munkerepublik, der
har bestaaet fra tidlig Middelalder til Nutiden.
Munkene paa A. nævnes første Gang 842; et
kejserligt Dokument, som angaar dem, er fra
c. 885. og i 10. Aarh. begyndte de at bygge
Klostre. 963 grundlagde Grækeren Athanasios
fra Trapezunt paa en stejl Klippe det første
større »Laura« (= Kloster), og 969 gav Kejser
Johannes Tzimiskes Munkesamfundet den første
Forfatning. Alt forud havde der i Flækken
Karyais omtr. midt paa A. været en Art Midtpunkt
med en Forstander, »Protos«. Foruden
Athanasios’ »Laura« kan Iviron, Vatopédi og Filotëu
nævnes som de ældste Klostre. Adskilligt fl.
grundedes i XI—XV Aarh., alle gr.-kat.; et enkelt
ital. bestod kun kort Tid. Munkene blev stærkt
begunstigede af de østromerske Kejsere og de
gr.-kat. Landsfyrster; de fik Privilegier og
Ejendomme uden for A. De forskelligartede Anlæg
maatte dog oftest befæstes, idet Sørøvere
gennem lange Tider voldte stor Fortræd. Men med
det østromerske Riges Fald ophørte de gode
Tider. Efter Salonikis Erobring 1430
underkastede Munkene sig frivillig under Sultanen og
opnaaede derved af Murad II en privilegeret,
næsten uafhængig Stilling, som de i det
væsentlige bevarede til Nutiden, men de fjernere
Besiddelser gik efterhaanden tabt. Under
Balkankrigen okkuperedes A. 15. Novbr 1912 af
Grækerne, der ved Freden erhvervede hele
Chalkidike, idet dog Munkerepublikkens fremtidige
Stilling ikke blev afgjort og endnu (1914) er
uvis. Det har været foreslaaet, at en international
Kommission af alle de interesserede ortodokse
Stater skulde indsættes for derved at sikre
Republikkens Eksistens, idet denne er saare langt
fra at danne nogen national Enhed.
Paa A. bor alene de c. 7000 Munke med c. 3000
Lægbrødre. Kvinder taales overhovedet ikke.
Munkene bor i 20 Klostre, 14 »Skiter« samt
talrige Cellegrupper (»Kellarier«) og
Eneboerceller og Huler. I »Skiterne« er Klostercellerne
blevne til Smaahuse, der samler sig om en Kirke.
Klostret er en Samling Bygninger om en aaben
Gaard, i hvis Midte Kirken ligger. Klosterlivet
former sig strengt i Koinobierne (»af
Fælleslivet«), der regnes for særlig hellige og styres
af en paa Livstid valgt Abbed, friere i de
idiorrytmiske Klostre (»af egen Tone«), fra c.
1400 og senere, hvor Munkene modtager Brød,
Vin, Brænde o. s. v., men hver ellers lever sit
eget Liv. Munkene dyrker Jorden og driver det
fornødne Smaahaandværk o. s. v., idet dog
Deltagelsen i Religionsudøvelsen, især langvarige
Nattegudstjenester lægger stærkt Beslag paa
deres Tid. Det kulturelle Standpunkt er i
Nutiden ikke højt, og egl. Videnskabelighed har kun
sjældnere haft Hjem paa A. Dog dreves i
Middelalderen i stor Udstrækning
Haandskriftafskrivning, og herved har Klostrene haft Bet.
til Bevarelsen af Oldtidslitteraturen. De fleste
Haandskrifter af mere almen Natur er dog
forlængst vandrede andetsteds hen; tilbage er
10—12000, mest af teologisk Indhold, Gavebreve
o. lgn. Kirkerne er af den alm. gr.-kat.,
byzantinske Type; mange har Malerier, hvoraf ikke
faa af Værd, om end tit i nyere Tid overmalede.
Endnu findes paa A. en kirkelig Malerskole, hvis
Frembringelser afsættes rundt om. Reglerne for
den nedskreves antagelig i 17. Aarh. Endvidere
findes i Klostrene mange gl. Metalarbejder,
Mosaikker og udskaarne Snitværker.
Af Klostrene bebor Grækere de 17; Russere
har Klostret Rossikon og 2 Skiter; hver af
de 2 Nationer udgør knap Halvdelen af det
samlede Tal; ret faatallige er Bulgarerne og
Rumæniere-Georgiere, hver 1 Kloster
(Zográphu-Kilandari). I Rossikon boede Russere
 |
| Athosklostret Rossikon, middelalderlig Tegning med græske Paaskrifter. Mur og Munkeboliger. Indenfor fritstaaende t. v. Refektorium, t. h. Bibliotek og Kirke; i Midten Brøndhus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
