Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atlantiske Ocean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under 51° n. Br. breder Ryggen sig noget ud
og kaldes her Telegrafplateauet. Under 49° 31′
n. Br. hæver de vulkanske Faraday-Bjerge sig
til 1143 m under Havfladen; herefter gaar Ryggen
over i den brede Azor-Banke, der bærer de
vulkanske azoriske Øer. Herfra synes Ryggen at
fortsætte sig videre med Dybder paa mindre
end 3 km indtil Guayanas Kyst. A.’s
nordvestlige Bækken, mellem Længderyggen
og Nordamerika, har næsten overalt Dybder
over 5 km. Nær Nordkysten af Puertorico
strækker sig fra V. til Ø. den dybe
Puertorico-Grav, som naar til 8340 m, den største, kendte
Dybde i A. Ude i Bækkenet hæver sig
Bermudas-Atollen. Dette Bækken staar i aaben
Forbindelse med det c. 1 km dybe Davis-Stræde
og gennem dybe Render mellem de vestindiske
Øer med det karaibiske Hav og den meksikanske
Havbugt. Fladsøen ved den amerikanske Kyst er
meget bred og rig paa Indskæringer, af hvilke
de fleste er dannede ved Sænkning af Kystens
Flodmundinger. Særlig bred er Fladsøen ud for
Newfoundland, hvor den danner den bekendte
Newfoundlandsbanke. I det nordøstlige
Bækken mellem Længderyggen og Europas
og Nordafrikas Kyst er Dybden ligeledes næsten
overalt mere end 5 km, men den største Dybde,
SØ. f. Azorerne, er kun 6290 m. Af oceaniske,
vulkanske Øer findes Madeira-Gruppen, Selvagens,
de kanariske Øer, og de kapverdiske Øer.
Desuden kendes fl. undersøiske Vulkantoppe.
Fladsøen er langs Englands og Frankrigs Kyster
bred, længere mod S. smal. Kanalen og
Middelhavet grener sig ud fra dette Bækken. Omtr.
under Ækvator strækker sig en Tværryg fra
Sydamerika over mod Afrika. Paa denne ligger
Klippeøen St Paul. Ved 13° ø. L. bøjer Ryggen
mod S. og fortsætter over Ascension, St Helena,
Tristan, da Cunha indtil c. 55° s. Br., hvor den
synes at ende. Fra Længderyggen strækker sig
under 40° s. Br. en Ryg mod NV. op imod
Brasiliens Kyst. En Rende med en Dybde af c. 4500
m forbinder dog de to sydvestlige Bækkener, det
brasilianske og det argentinske
Bækken. Dybden er i det brasilianske
Bækken 5,5—6 km. Den største kendte Dybde er
7230 m i Romanche-Dybet omtrent ved
Ækvator. Det argentinske Bækken har Dybder
paa c. 5 km. En anden Udløber fra
Længderyggen strækker sig fra Tristan da Cunha over
mod Walfishbay paa Kysten af Kalahari. Den
deler det østlige Bækken i to: det
sydafrikanske Bækken og Kap-Bækkenet,
hvis Dybder begge over største Delen af
Arealet ligger omkr. 5,5 km. Betydelige Dybder,
over 4 km, findes endnu S. f. Længderyggen N.
f. Kysten af det antarktiske Fastland.
Ndf. Fladsøens Skrænt bestaar Bunden
nærmest Kysterne af blaat Dybhavsler. Længere fra
Kysterne dannes Bunden af Globigerina-Slam,
som S. f. c. 50° s. Br. erstattes af Diatomé-Slam.
Paa store Strækninger af de undersøiske Rygge
findes Pteropod-Slam, medens der paa de
allerstørste Dybder af alle seks Bækkener findes rødt
Dybhavsler. Globigerina-Slammet dækker i alt
54 % af Oceanets Bund; det røde og det blaa
Dybhavsler hver 17 % af Arealet.
Saltholdighed. Nordhavets
Saltholdighed er omkr. 3,5 %. Langs Grønlands Østkyst
er dog Saltmængden p. Gr. a. Smeltevand
betydelig lavere. I det egl. A. stiger
Overfladevandets Saltholdighed mod S. Den er ved 40°
n. Br. 3,6 %, mellem 20° og 30° n. Br. 3,7 %,
og først i den regnrige Zone mellem 5° n. Br.
og 15° s. Br. synker den lidt under 3,5 % for
atter i det sydlige Passatbælte at stige til
henimod 3,6 %. S. f. 55° s. Br. er Saltprocenten kun
lidt over 3,3. I de store Dybder er
Saltholdigheden mellem 3,5 og 3,6 %. A. er i det hele
taget noget mere salt end de øvrige Oceaner.
Farve. Medens Havvandet i Kystens Nærhed
er grønt, er det i større Afstand fra Kysten
meget rent blaat, renest i Passatbælterne. Stor
Saltholdighed og fattigt Plankton begunstiger
den blaa Farve.
Strømninger. Fra Senegambiens og
Sydafrikas Kyst sætter den nordlige og
sydlige Passatdrift (nordlige og sydlige
Ækvatorialstrøm) over mod Amerikas Kyst. Den
sydlige Passatdrift deler sig ved Brasiliens
Nordøsthjørne, og en Del af den bøjer mod Nordvest
langs Brasiliens og Guayanas Nordkyst, hvor den
forener sig med den nordlige Passatdrift,
medens en anden Del af den bøjer mod S. og
fortsætter som den brasilianske Strøm
langs Brasiliens Østkyst. I Kalme-Bæltet, langs
Ækvator løber Guinea-Strømmen som
ækvatoreal Modstrøm ind i Guinea-Bugten. Den
brasilianske Strøm møder ud for Uruguays Kyst
den kolde Falklands Strøm, en Gren af
den sydlige Vestenvindsdrift, som
løber N. paa langs Patagoniens Østkyst. De
forenede Strømme bøjer nu mod Ø. og forener sig
med Vestenvindsdriften. Denne kommer fra det
Stille Ocean, løber S. om Kap Horn op mod
Kaplandets Kyst, hvor den sender en Gren op
langs Afrikas Vestkyst. Denne kolde
Benguela-Strøm forener sig til sidst med den
sydlige Passatdrift. Dens lave Temp. forstærkes
i væsentlig Grad ved koldt Bundvand, som drives
op til Overfladen af de stadige Fralandsvinde
(Passaten). Kysten af Kalahari er af den Grund
betydelig koldere end Kapstaden, og Temp. stiger
betydelig inde i Landet, trods Indlandets større
Højde. De forenede nordlige og sydlige
Passatdrifter bøjer ved Amerikas Kyst mod N., dels
Ø. om Antillerne, dels mellem disse ind i det
karaibiske Hav og den meksikanske Havbugt,
hvorfra Florida-Strømmen gennem
Florida-Strædet danner Afløb. Forenet med den
Strøm, som gik Ø. om Antillerne, løber den som
den varme Golfstrøm op langs Østkysten af
Nordamerika. N. f. Kap Hatteras begynder
Golfstrømmen af de herskende Vestenvinde at
drives mod Ø., idet den langs Kysten trækker koldt
Bundvand op. S. f. Newfoundland forener den
sig med den N. fra kommende kolde
Labrador-Strøm, som medbringer Isbjerge og Kystis.
Hovedmassen af Labrador-Strømmen bøjer langs
Sydkysten af Newfoundland mod V. og forener
sig med det i Ryggen paa Golf-Strømmen
opstigende kolde Bundvand. En Del af den bøjer
mod Ø., hvor den kan spores endnu til henimod
40° v. L. NV. f. Azorerne begynder
Golf-Strømmen tydelig at dele sig i en Gren mod S. og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
