Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 331 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atlantiske Ocean - Atlantosaurus, se Dinosaurier - Atlas - Atlas (Atlask)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stormcentrets Bevægelsesretning forandret sig til ret N.,
og herefter bøjer Stormcentret mod Ø. En stor
Del af Orkanerne gaar over de vestindiske Øer
og bøjer derfra op over de forenede Stater. De
optræder sjældent uden for Maanederne
Juli—Oktbr, hyppigst i Aug.

Det a. O.’s Bet. for Trafikken er vel kendt.
Den stærke Sejlads, de talrige Ekspeditioner
til Forundersøgelse og Udlægning af
Telegrafkabler og endelig Nærheden ved Europas og
Amerikas Videnskabscentre har gjort det a. O.
til det bedst undersøgte af de tre Oceaner.
(Litt.: Krümmel, »Handbuch der
Ozeanographie« [Stuttgart 1907—11] med Henvisninger
til yderligere Litt.).
M. V.

Atlantosaurus, se Dinosaurier.

Atlas [↱at-], i de gr. Myter opr. en vældig
Kæmpe, som bærer Himlen. Forestillingerne om
A. forandrede sig i Oldtiden efterhaanden med
Opfattelsen af hele Verdens Indretning, hvormed
de hængte nøje sammen. Hos Homer er A. en
grum Jætte, der »kender hele Havets Dybder og
selv bærer de lange Søjler, som skiller Himmel
og Jord«. Efter Hesiodos’ Fortælling er han en
Søn af Titanen Iapetos og Okeanos’ Datter
Klymene; til Straf for sin Deltagelse i Titanernes
Kamp mod Guderne er han stillet i det yderste
Vesten, hvor han bærer den brede Himmel paa
sit Hoved og sine Arme. I denne Skikkelse har
A. ogsaa fundet Plads i Sagnene om Herakles,
der søger hans Hjælp paa Toget efter
Hesperidernes Æbler og bærer Himlen, medens A.
henter disse, en Scene, der er afbildet paa en af
Metoperne fra Zeustemplet i Olympia. Naar de
ældre Kunstværker afbildede Himlen, var det i
Reglen som en Slags Klippestykke, der hvilede
paa A.’s Nakke. I den hellenistiske Kunst er det
derimod Regel, at den har Form af en Kugle,
smykket med alle Himmeltegnene; dens Vægt
tvinger A. i Knæ. Allerede Herodot (4, 182)
kender A. som et Bjerg, fjernt mod V., der støtter
Himmelhvælvingen: hos Ovid o. a. Digtere
hedder det, at A. var en rig Konge, som Perseus
med Gorgo-Hovedet forvandlede til Sten, til det
Bjerg, som fik Navn efter ham. — Efter den
alm. Fremstilling ægtede A. Okeanos’ Datter
Pleione og havde med hende fl. Døtre:
Pleiaderne (den berømteste af disse var Maia,
Hermes’ Moder), Hyaderne og Hesperiderne, samt
to Sønner, Hyas og Hesperos; hos Homer er
ogsaa Kalypso en Datter af A.
C. B.

Metope fra Zeus-Tempelet i Olympia. Hesperide, Atlas og Herakles (med Hesperidernes Æbler).

Atlas [↱at-], en først af Mercator given
Betegnelse for Samlinger af Land- og Himmelkort,
paa hvis Titelblade tidligere afbildedes den
mytologiske Figur Atlas, som Bærer af
Himmelkuglen. Senere overførte man Navnet A. ogsaa
paa Samlinger af Afbildninger af hvilken som
helst Slags, saaledes Grundrids, Kobberstik,
anatomiske, tekniske o. a. Afb.

Atlas [↱at-], den øverste Halshvirvel, saaledes
kaldet, fordi den bærer Hovedet, er forsk. fra
andre Hvirvler, idet den mangler Hvirvellegemet
og bestaar af en forreste og bageste Bue med
Sidedele, hvorpaa sidder de forholdsvis store
og lige Tværtappe. Den forreste Bue har 2
opadvendende Ledflader for Hovedet, 2
nedadvendende for 2den Halshvirvel og desuden 1
bagtil vendende for dennes opadgaaende Tap. Smlg.
Skelet.
Lp. M.

Atlas [↱at-] (Atlask) er en Slags kipret
Tøj, ved hvilket Bindingerne, det er de Steder,
hvor Kædetraadene gaar
under Islætten, ikke som ved
alm. krydset ell. stribet
Kiper stadig rykker en
Traad frem, hvorved der
fremkommer skraa Striber i
Tøjet, men ligger spredte
og oftest er til Stede i
ringere Antal (se Fig.). Man
opnaar herved en højere
Glans af Tøjet, idet Kæden,
til hvilken kun benyttes fint,
svagt snoet Garn, paa denne
Maade kommer til at ligge
frit over en saa stor Del af
Tøjets Retside, at Islætten næsten ikke ses.
Man skelner mellem 4-, 5- o. s. v. indtil
10-traadigt eller -skaftet A. efter Antallet af
skjulte Islættraade + den ene synlige. Jo
færre Bindinger, des større Glans. Ved
6-traadigt A. gaar Kæden saaledes stadig over
5 og under 1 Islættraad o. s. v. A. bruges
baade til Silke, Linned, Bomuld og Uldvarer
(Drejl, Lasting, Sirts o. m. a.). Den 5-traadige
Binding benyttes mest til Linned, Bomuld og
Ulddamask; Silkedamask og A. til Kjolestoffer
væves oftest 8-traadigt. Ved A. i snævrere
Forstand forstaar man altid Silke-A., der
fremstilles i meget forsk. Kvaliteter, fra de sværeste
og dyreste Kjolestoffer til de letteste og ganske
tarvelige Forstoffer. De lettere Stoffer
gummeres (»appreteres«) oftest stærkt for at faa høj
Glans; ved de sværere behøves dette ikke.
Rulleatlas benævnes sidstnævnte, fordi de
af sig selv ruller sig op ved Enderne. Det
smukkeste glatte Silke-A. kom tidligere fra Italien,
men fremstilles nu i lige saa gode Kvaliteter i
Frankrig, England og Tyskland. Tyrkisk-A.
er Bomulds-A. med Silkestriber; Brügge-A.

Atlas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>