- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atlas (Atlask) - Atlas (astron.), se Pleiaderne - Atlas-Bjergene - Atlasfinke, se Vidafinker - Atlasfugl, se Gartnerfugle - Atlask, se Atlas - Atlaspapir - Atlasspat, se Kalkspat - Atlastræ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Silkekæde og Uldislæt bruges til
Møbelbetræk; A. Brokat er et svært uldent Stof
med Atlasgrund og Figurislæt med Guld- og
Sølvtraade.
K. M.

Atlas [↱at-] (astron.), se Pleiaderne.

Atlas-Bjergene [↱at-], et Bjergsystem i det
nordvestlige Afrika. Navnet skal efter de fleste
Forf. være afledet af Ordet Adrar, der hos
Berberne bet. Bjerg. Det mægtige Indtryk, den
vestlige Del af A. med deres høje, stejle
Skrænter og sønderrevne Bjergkamme gjorde paa
Oldtidens Søfolk, bevirkede, at Myten om Atlas
blev henført til disse Bjerge, medens Herodot
kaldte dem for Himlens Søjler.

A., der ikke bestaar af en enkelt Bjergkæde,
men er dannet af fl. mere ell. mindre parallelt
med hinanden løbende Kæder, begynder ved
Atlanterhavet med Kap Nun og strækker sig
i nordøstlig Retning med en Længde af 2300
km til Middelhavet, hvor det østlige Punkt er
Kap Bon (Ras Addar). Hovedkæden i Marokko
er Høje-Atlas, der strækker sig fra Kap
Ghir
til Djebel Aïaschin i en Længde
af 700 km. Noget fælles Navn for hele denne
Bjergkæde har de Indfødte ikke, den vestligste
Del kaldes Idraren ell. Idrar n’Deren. I den
vestlige Halvdel findes hele Systemets højeste
Punkt: Tamjurt, der naar en Højde af 4700
m, medens Djebel Aïaschin, der tidligere ansaas
for Kulminationspunktet, kun er 4300 m. Skønt
A. ingen Steder naar op i den evige Sne, bliver
Sneen dog paa de højeste Toppe ofte liggende
Sommeren over. Fl. Passer fører over Høje-Atlas;
de vigtigste er Tizin Telremt, Tizin Teluet,
Tagherat og Tizi Nimiri. Mod S. følges Høje-Atlas
af Anti-Atlas, der naar 3000—3400 m’s
Højde. Den falder stejlt af mod S. og
gennembrydes af Wadi Draa. N. f. Høje-Atlas breder sig
et Bakkeland, hvis Gennemsnitshøjde er 400—600
m, og som gennemstrømmes af talrige Floder.
Det sænker sig ned mod N. til Kystkæden Er
Rif
, en vild, vanskelig tilgængelig Bjergkæde,
hvis Gennemsnitshøjde er c. 1000 m. Djebel
Izirin
(2500 m), Djebel Alem og Djebel Beni
Hassan er de højeste Toppe. Bjerglandet S. f.
den østlige Del af Er Rif hedder Djebel
Sanhedja
. — I Øst-Marokko og Algier
findes to ved en bred Højslette adskilte, næsten
parallelle Bjergdrag. Det nordligste kaldes
Lille-Atlas ell. det mediterrane A. (mindre
rigtig Tell A.) og strækker sig omtr. fra Djebel
Aïaschin mod ØNØ. først gennem Marokko, hvor
det fører Navnet Mellem-Atlas, dernæst langs
Algiers Kyst til Kap Blanc, det egl.
Lille-Atlas. De højeste Toppe findes i Djebel
Tamarakouit (2500 m) mod V. og i Djurdjura i Algier
(2308 m). Det sydlige Bjergdrag sammenfattes
under Navnet Store-Atlas ell. Sahara-Atlas
og naar sin største Højde i Chelia (2328 m)
i Djebel Aurés. I Øst-Algier løber de to
Bjergkæder sammen, og i Tunis findes kun
mindre Bjergkæder med Højder paa indtil 1600
m. Den mellem Bjergene liggende Højslette
Schottplateauet tager sin Begyndelse i
Øst-Marokko og fortsætter sig ind i Algier. Ved
Algiers Vestgrænse er den 200 km bred og 1100
m høj. Mod Ø. tager Bredden af, ligesom
Højsletten sænker sig noget, saa den i den østlige
Del kun har en Middelhøjde af 800 m.
Schottplateauet er dog ikke een sammenhængende
Højslette. Den afbrydes af forsk. Bjergdrag, som
strækker sig mellem Randbjergene, saaledes et
fra Djebel Aurés mod NV. Talrige lavvandede
afløbsløse Søer, de saakaldte Schotts, findes
spredte over hele Sletten, de største er
Chergui, Gharbi og Hodna. Terrainforholdene
i Forening med Klimaet har hindret Dannelsen
af større Floder. Til Middelhavet løber
Medjerda, der udmunder i Tunisbugten,
Chelif, Hovedfloden i Algier, og Moulouya,
der har sit Udspring paa Djebel Aïaschin; til
Atlanterhavet Sebu, Oum er Rebia, Sus
o. a. Inde i Landet findes talrige til Dels
udtørrede, om en fugtigere Tid vidnende Floddale:
Wadi’erne. Wadi Draa, den største, løber paa
Sydsiden af Anti-Atlas og udmunder i
Atlanterhavet. Mange naar aldrig Havet, men
forsvinder i Steppen ell. udmunder i en af de
afløbsløse Schotts.

A. er Foldebjerge og staar som saadanne
i Modsætning til det øvrige Afrika, derimod er
de nær beslægtede med Bjergene i Spanien og
Apenninerne. Foldningen er sket i Tertiærtiden
(den alpine Foldning), for den vestlige Dels
Vedkommende dog allerede tidligere.

Efter Suess inddeles A. i 4 Zoner. Nærmest
Middelhavet — kun paa Øerne og enkelte
Fremspring f. Eks. ved Dellys — findes en Zone af
tertiære, vulkanske Dannelser (Basalt, Trakyt,
Fonolit), der brød frem under Foldningen. Den
næste langs med Kysten gaaende Zone bestaar
af arkæiske og gammelpalæozoiske Bjergarter
(Skifre, Gnejs, Granit). Derpaa følger en Zone
dannet af røde Sandsten og Konglomerater fra
Karbon og Perm; disse 3 Zoner er alle meget
smalle. Den fjerde Zone omfatter de i
Tertiærperioden foldede Kalkbjerge fra Kridtperioden,
imellem hvilke der udbreder sig tertiære og
kvartære Aflejringer. I et Omraade S. f. Oran
erstattes Kridt af Jura. Af Mineraler findes ikke
faa: Sølv, Kobber, Jern, Bly, Stensalt, Kalk,
Marmor o. fl. a., men hidtil er de kun blevet
lidet udnyttede. Om A. i plante- og
dyregeografisk Henseende, se Afrika (Plante- og
Dyreverden). (Litt.: S. Thomson, Travels in the
Atlas and Southern Marocco
[1889]; Rohlfs,
»Reise durch Marokko« [1884]; de Segonzag,
Au cœur de l’Atlas 1904—09 [Paris 1911]; L.
Gentil
, La géologie du Maroc et la genèse de
ses grandes chaines
i Annales de Géographie, 21.
Bd, 1912; O. Reclus, Algérie et Tunésie [Paris
1909]).
C. A.

Atlasfinke [↱at-], se Vidafinker.

Atlasfugl [↱at-], se Gartnerfugle.

Atlask [↱at-], se Atlas.

Atlaspapir [↱at-] ell. Satinépapir kaldes
Papir, der paa den ene Side er bestrøget med
en lys Farve og derefter indgnedet med fint
pulveriseret Talk, hvorved det faar en silkeagtig
Glans, der ikke forsvinder ved Befugtning.

Atlasspat [↱at-], se Kalkspat.

Atlastræ [↱at-], Feroliatræ, er en
Fællesbetegnelse for en Mængde forsk. Træsorter, som
blot har det tilfælles, at de har en silkeagtig
Glans paa Snitfladerne, naar de poleres. De
benyttes til finere Snedkerarbejder.
K. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free