Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atle - Atlet - Atletik, se Atlet - atletisk - Atling, se Ænder - Atman - Atmidometer, d. s. s. Atmometer - Atmologi - Atmolyse - Atmometer - Atmosfære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atle [↱at-], Sagnkonge over Hunnerne i tysk
og nord. Heltedigtning. Han lokkede sine Svogre,
Gote- ell. Burgunderkongerne Gunnar og Høgne
til sig og lod dem dræbe for at vinde
Nivlungeskatten; deres Søster Gudrun hævnede sig ved
at dræbe sin Husbond. Herom handler to Kvad
i den ældre Edda, »Atlakviða« og »Atlamál«. Det
hist. Grundlag er Burgundernes Nederlag mod
Hunnerne (437) og Attila’s Død (453); se
Volsunger.
A. findes som Mandsnavn i Nordisk og Tysk;
i Nordisk opfattes det som dannet af
Tillægsordet atall, grum.
A. O.
Atlet (gr., af ἀθλον, Væddekamp), en Mand,
der særlig har uddannet sig i visse Arter af
Legemsøvelser, fortrinsvis professionelt.
Sansen for Idrætsøvelser er ældgammel i Hellas
og har sin Rod helt tilbage i mytisk Tid;
allerede i tidlig Oldtid fejredes Guder og Heroer
ved Festlege, hvor Ungdommens Opvisninger og
Væddekampe i legemlig Idræt nød stor Yndest.
Regelret legemlig Opøvelse blev et af Statens
naturlige Formaal og var Genstand for
Opmærksomhed baade i Lykurgos’ og Solon’s
Lovgivning. De nationale Festforsamlinger indeholdt
Opfordring til at vise den højest mulige
Færdighed, Kraft og Behændighed i Idræt. Heraf
udviklede sig efterhaanden, dog særlig fra 4. Aarh.,
den professionelle Atletik. Teknik og Opøvelse
kom til at blive overvejende over for den fri
Gymnastiks naturlige, skønne Bevægelse.
Efterhaanden kunde ved Væddekampen kun den gøre
sig Haab om Sejr, der havde opøvet sig fra
Barnsben af, under en Træners Ledelse, med
streng Diæt, hvorved den legemlige Kraft
bragtes til et Overmaal, som det, der udtrykkes i
Fablen om Milon fra Kroton, der skulde have
baaret en 4 Aars Okse gennem hele Stadion og
spist den paa een Dag. Virkelig harmoniske
sunde Mennesker var A. sjælden, og de
regnedes ikke for egnede til at være Soldater,
ligesom de havde ringe Modstandskraft mod
Sygdomme. Men en A. i sin Glanstid drog som en
Virtuos fra den ene Festleg til den anden og
fejredes i sin Hjemstavn som national Helt,
ligesom han ogsaa paaskønnedes i Valuta, livsvarigt
Underhold o. l. Folk af aandelig Udvikling saa
derimod stærkt ned paa dem. — For
Billedhuggerkunsten blev det af særlig Bet., at den Sejrende
i en Idrætskamp kunde lade en Statue opstille for
sig, i visse Tilfælde portrætlig. Særlig fra c. 720,
da Deltagelsen foregik nøgent, kom Kunsten
herved stærkt ind paa Studiet og Gengivelsen af
det ved Idræt skolede Mandslegeme (Myron’s
Diskoskaster, Polykleitos’ Diadumenos og
Doryfores, Lysippos’ Apoxyomenes o. s. v.). I Olympia
t. Eks. var opstillet saadanne Statuer i
Hundredvis. Fra Grækenland kom Atletikken i Beg.
af 2. Aarh. til Rom, men blev først i
Kejsertiden en efterhaanden skattet regelmæssig Del
af Festlegen. — Der dyrkedes dels lettere Atletik
som Spring, Løb, Diskoskast,
Spydkast, dels sværere, Brydning,
Nævekamp og Pankration, Kombination af dem
begge. I ny Tid, især 2. Halvdel af 19. Aarh.,
er Atletik i lettere og sværere Form kommet
stærkt op i Nordamerika og England og derfra
overført til Fastlandet, hvor de lettere Former
har fundet mange Dyrkere og mest undgaaet at
blive professionelle, medens den svære Atletik,
Brydning og Boksning ogsaa har faaet mange
professionelle Dyrkere, der ligesom i Oldtiden
hos Publikum kan opnaa stor, i Reglen dog
kortvarig Berømmelse.
H. A. K.
Atletik, se Atlet.
atletisk, hvad der angaar Atletikken; stærk,
anselig af Vækst, kæmpemæssig.
Atling, se Ænder.
Ātman (Sanskrit: »Selv«, »Sjæl«) bruges i
Sanskritlitteraturen dels som refleksivt
Pronomen (»selv«), dels betegner det en Persons etc.
vigtigste Constituent (Kroppen i Modsætning til
Lemmerne; Sjælen i Modsætning til Legemet;
en Tings egl. »Væsen«; i Metafysikken »Aanden«
i Modsætning til Materien). I Vedāntasystemet er
Ā. = det absolutte (brahman) (at kende sit
»Selv« er at erkende det som eet med det
absolutte). — I nyere indiske Religioner identificeres
Ā. med Gud (Vishṋu o. l.). Jfr. indisk
Filosofi og Religion. Ātmabodha
(»Erkendelse af Selvet« ɔ: af det absolutte), Vedantistisk
Læredigt af Çaṅkara (8. Aarh. e. Kr.) i 68
Strofer; fl. Gange udgivet; oversat med Forklaring
af Nève i Journal Asiatique, 6. Serie, VII Del
[1866].
(S. S.). D. A.
Atmidometer, d. s. s. Atmometer.
Atmologi (gr.), Læren om Fordampning.
Atmolyse (gr.), Adskillelse af en Gasblandings
Bestanddele ved Diffusion gennem porøse
Skillevægge. Navnet er indført af Graham.
Christiansen har bl. a. vist, at naar en Blanding
af Ilt og Brint presses gennem det snævre
Mellemrum mellem to Spejlglasplader, der trykkes
fast mod hinanden, forandres Blandingens
Sammensætning, idet den første gennemstrømmende
Luftblanding indeholder fl. % Brint end den opr.
(smlg. Diffusion).
K. S. K.
Atmometer, et Instrument til at maale
Fordampningen (se Fordampningsmaaling).
Atmosfære (gr.) er den Luftmasse, der
omgiver og i visse Retninger har Tilknytning til et
Legeme. Særlig anvendes A. om den Luftmasse,
der omgiver et Himmellegeme. A. holdes
sammen omkr. det paagældende Himmellegeme af
Tiltrækningskraften mellem Luftdelene, hvoraf
A. bestaar, og Kloden, hvorfor A. hviler paa
dennes Overflade med sin Vægt. Paa Grund af
Luftens store Sammentrykkelighed har en
Klodes A. sin største Tæthed i Nærheden af
Klodens Overflade, medens Tætheden aftager
udefter mod Himmelrummet. Denne Aftagen i
Tæthed afhænger af Tyngdekraften ved den
paagældende Klode; i Jordens A. aftager saaledes
Tætheden (og Trykket) til det halve for hver c.
5500 m’s Afstand fra Jordoverfladen, i Solens A.
derimod for hver c. 100 km. I en Højde over
Jorden paa 77 km (c. 10 danske Mil), der er det
samme som 145500 m, bliver Tætheden herefter
c. 1/16000 af Tætheden ved Jordens Overflade.
Medens der saaledes ikke findes nogen bestemt
Afstand fra en Klode, hvor den omgivende Luft
hører op, er det et naturligt Krav at stille til den
Luft, der anses for at være en bestemt Klodes A.,
at denne Luftmasse skal kunne deltage i Klodens
Akseomdrejning. Foregaar en saadan Bevægelse
i stor Afstand fra Kloden, vil Centrifugalkraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
