- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og altsaa viste et kontinuerligt Sammenhæng,
ell. hvorvidt den bestod af særdeles smaa Dele,
der var indbyrdes adskilte fra hinanden ved et
Mellemrum. Leukippos og Demokritos nærede
den sidste Anskuelse, der blev videre udviklet ved
Epikur, Gassendi, Hobbes og nyere
Naturforskere. Epikur gav de mindste Dele, hvoraf
Materien antages sammensat, Navnet »Atomer«
(α priv. og τεμνεῖν, skære, dele); efter
Materialismens Anskuelse skulde ogsaa de aandelige
Fænomener kunne forklares ud fra Antagelsen
af A.’s Eksistens (se Materialisme og
Atomisme). I Modsætning til den atomistiske
Anskuelse antog andre Filosoffer, navnlig
Aristoteles, at hele Rummet var kontinuerlig
opfyldt af Materien. De nævnte to hinanden
modsatte Anskuelser har fra Oldtiden gennem
Middelalderen holdt sig til den nyere Tid; dog maa
Atomlæren siges nu at have sejret.

Den Opfattelse af A., der i Nutiden gøres
gældende af Kemikerne, er i sin første Skikkelse
fremsat af Robert Boyle (1627—91), der tillagde
A. Tyngde og antog, at de kemiske Forbindelser
opstod ved Sammenlejring af de mindste Dele.
Alm. Bet. for Kemien fik Atomteorien dog
først, da man benyttede den til Forklaring af de
Regelmæssigheder, der viser sig i de
Vægtforhold, efter hvilke Grundstofferne forener sig til
kemiske Forbindelser, og Teorien har i sin
moderne Udvikling faaet en saadan Bet., at
Kemien med Rette kan betegnes som »Læren om
A.«. Den nyere Atomteori er grundlagt af John
Dalton (1804); ad rent erfaringsmæssig Vej var
det allerede tidligere af Richter bevist, at alle
egl. kemiske Processer foregaar mellem bestemte
Vægtmængder af de Stoffer, der tager Del i
Processen; enhver kemisk Forbindelse
indeholder altid de samme Bestanddele i samme
uforanderlige Vægtforhold, og, som Dalton viste,
gælder tillige den Regel, at naar to Stoffer A og
B danner mere end een Forbindelse med
hinanden, da staar de Vægtmængder af B, der
forbinder sig med en og samme Vægtmængde af A,
i et simpelt Talforhold til hinanden; saaledes
danner Kvælstof og Ilt 5 Forbindelser med
hinanden, i hvilke 7 Dele Kvælstof henh. er
forbundne med 4, 8, 12, 16 og 20 Dele Ilt; de med 7
Dele Kvælstof forbundne Iltmængder er altsaa
simple Multipla af 4. Antager man nu, at de
kemiske Forbindelser dannes ved en
Sammenlejring af A., der for hvert Grundstofs Vedk.
har en bestemt, uforanderlig Vægt, da forklares
denne Regelmæssighed i Talforhold meget
simpelt: naar f. Eks. 200 Dele Kvægsølv forener sig
med 35,5 Dele Klor til Kvægsølvforklorid
(Merkuroklorid) og med 71 Dele Klor til
Kvægsølvklorid (Merkuriklorid), da forklares dette ved
Atomteorien, idet i første Tilfælde 1 A. Kvægsølv
med Atomvægten 200 forener sig med 1 A.
Klor med Atomvægten 35,5, medens i sidste
Tilfælde 1 A. Kvægsølv forener sig med 2 A. Klor,
ɔ: med 2 X 35,5 Vægtdele. Dalton var den
første, der saaledes med Ordet A. forbandt et
bestemt og klart Begreb, og som antog kvalitativ
Forskellighed mellem Grundstoffernes A.;
allerede Dalton havde vist, hvorledes man kunde
bestemme A.’s relative Vægt, men man
forvekslede senere Begreberne A. og Ækvivalent, ved
hvilket sidste forstaas de Vægtforhold, efter
hvilke Grundstofferne erstatter hinanden i deres
Forbindelser (se Ækvivalent), og først
senere er disse Begreber ved Laurent’s og
Gerhardt’s Arbejder blevne skarpt sondrede fra
hinanden, og fra dette Tidspunkt skriver det
store Opsving sig, som den moderne Kemi har
taget i vore Dage.

Underkaster man et Stof en mekanisk Deling,
og driver man denne saa vidt, som det er muligt,
vil man stedse kun naa til smaa Partikler (Mole),
der viser alle det opr. Stofs karakteristiske
Egenskaber; disse smaa Partikler vil dog endnu
bestaa af mindre Dele, Molekyler, der ikke
yderligere kan sønderdeles i ensartede
Produkter; Molekylet er den mindste Del af vedk. Stof,
der kan eksistere i fri Tilstand. Kogsalt vil
f. Eks. kunne mekanisk findeles i høj Grad, men
enhver lille Partikel af dette findelte Stof vil dog
endnu være sammensat af Kogsaltmolekyler;
Kemien lærer os dog, at disse Kogsaltmolekyler
bestaar af Grundstofferne Natrium og Klor,
hvoraf følger, at Kogsaltmolekylet er sammensat
af endnu mindre, men uensartede Dele. Et
Molekyl Kogsalt bestaar af 1 A. Natrium og 1 A.
Klor; Molekylet er altsaa den mindste Mængde,
der bestaar i fri Tilstand, medens A. er den
mindste Mængde af et Grundstof, der indgaar i
et Molekyl af dets Forbindelser.

Af Luftarternes fysiske Forhold kan man drage
den Slutning, at lige Rumfang af alle Luftarter
indeholder lige mange Molekyler (Avogadro’s
Lov, 1811). Antager man nu, at 2 Rumfang
Klorbrinte (Klorvandstof), der opstaar af 1
Rumfang Klor og 1 Rumfang Brint, indeholder 1000
Molekyler Klorbrinte, da indeholder 1 Rumfang
deraf 500 Molekyler og følgelig efter Avogadro’s
Lov 1 Rumfang Klor saavel som 1 Rumfang
Brint ligeledes henh. 500 Molekyler Klor og 500
Molekyler Brint; da nu hvert Molekyl Klorbrinte
mindst maa indeholde 1 A. Klor og 1 A. Brint,
saa maa de omtalte 2 Rumfang Klorbrinte, der
indeholder 1000 Molekyler, rumme 2000 A. 1
Rumfang ell. 500 Molekyler Klor og 1 Rumfang
ell. 500 Molekyler Brint har altsaa bidraget hver
1000 A. til Dannelsen af 2 Rumfang Klorbrinte,
og følgelig bestaar 1 Molekyle Klor af 2 A. Klor
og 1 Molekyle Brint ligeledes af 2. A. Brint. Da
Klor og Brint er Grundstoffer, kan heraf sluttes,
at Grundstoffernes Molekyler, ligesom, de
kemiske Forbindelsers, er sammensatte af A.; men
medens der i de kemiske Forbindelsers
Molekyler findes et meget forsk. Antal uensartede A.,
indeholder Grundstofmolekylerne i Reglen 2
ensartede A.; dog haves Eksempler paa
Grundstofmolekyler, der bestaar af 1 A. ell. af 4 A.
Molekylet er herefter den mindste Del af et
Grundstof ell. af en kemisk Forbindelse, der kan
optræde i fri Tilstand ell. deltage i kemiske
Processer, medens A. er den mindste Del af et
Grundstof, der kan bidrage til Dannelsen af et
Molekyle og indtræde i en kemisk Forbindelse.

Ved Hjælp af den omtalte Teori lader mange
Forhold sig forklare, der ellers syntes temmelig
uforklarlige; saaledes f. Eks. det Fænomen, at
Grundstofferne, i det Øjeblik de udskilles af
deres Forbindelse (i Frigørelsesøjeblikket, in statu
nascendi
) kan frembringe kem. Virkninger, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free