Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atom - Atomisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers ikke iagttages; denne forøgede Virkning
af Grundstoffet i Frigørelsesøjeblikket forklares
derved, at det i dette Øjeblik er til Stede som
fri A., der endnu, inden de har sluttet sig
sammen til et Grundstofmolekyl, træffer et Stof,
med hvilket de let forener sig; har A. først
sluttet sig sammen til et Grundstofmolekyl,
hvilket altid sker med Anvendelse af en vis
Energi, da skal denne Energi først overvindes,
inden de kan træde i Reaktion med andre
Stoffer, men i Frigørelsesøjeblikket optræder de
med deres fri Affinitet, og der behøves da ikke
nogen Overvindelse af den nævnte Energi,
hvorfor altsaa Reaktionen med andre Stoffer
indtræder saa meget lettere.
Allerede Dalton viste Muligheden af at
bestemme Grundstoffernes Atomvægt,
hvormed menes Bestemmelsen af A.’s relative Vægt
i Forhold til et bestemt Grundstofatom som
Enhed (se herom ogsaa Grundstof).
Naar, som ovf. nævnt, lige store Rumfang
af forsk. Luftarter indeholder lige mange
Molekyler, da udtrykker Vægtfylderne for forsk.
Luftarter tillige Forholdet mellem disses
Molekylvægt; naar f. Eks. Vægtfylderne af Brint,
Kvælstof, Ilt og Klor forholder sig som 1 : 13,90 :
15,88 : 35,18, da forholder ogsaa disse
Grundstoffers Molekylvægt sig som disse Tal. Da
Brintens Molekyl, som ovf. nævnt, indeholder 2
A., og da man, fordi Brinten er den letteste af
alle Luftarter, i lang Tid har benyttet dennes
Atomvægt til Enhed og altsaa givet Brinten
Atomtallet 1, bliver dens Molekylvægt altsaa
= 2. og som Følge heraf bliver Kvælstoffets
ifølge det Ovenstaaende Forhold mellem
Vægtfylderne = 27,80, Iltens = 31,76 og Klorets =
70,36; omvendt vil for mange Grundstoffer
Atomvægten kunne beregnes som det halve af
Molekylvægten.
I Praksis bestemmes Atomvægten for saadanne
Grundstoffer, der kan bringes i Luftform, idet
man bestemmer deres Damptæthed (Vægtfylde i
Dampform); lader Stoffet sig ikke bringe i
Dampform, da bestemmer man Damptætheden
af flygtige Brint- ell. Klorforbindelser deraf og
udleder Atomvægten af denne Bestemmelse; den
Mængde af Grundstoffet, der indeholdes i et
Molekyl af den luftformige Brintforbindelse,
betragtes som et A.; danner samme Grundstof
fl. Brintforbindelser, da er dets Atomvægt den
Mængde, der indeholdes i 1 Molekyl af den
brintrigeste Forbindelse; saaledes vil man finde,
at der i den brintrigeste Kulbrinte, Sumpgas,
hvis Molekylvægt er 16, paa 16 Dele indeholdes
4 Dele Brint og 12 Dele Kulstof; Kulstoffets
Atomvægt er altsaa 12. — Kender man ikke
nogen flygtig Brint- ell. Klorforbindelse af vedk.
Grundstof, da bestemmer man Atomvægten efter
Analogier i Sammensætning og Sønderdeling
mellem vedk. Grundstofs Forbindelser og
Forbindeiser af andre Grundstoffer, hvis Atomvægt
er bekendt. Til Kontrol med
Atomvægtbestemmelserne tjener Bestemmelsen af Grundstoffets
Varmefylde. Efter Dulong og Petit’s Lov
forholder nemlig de faste Grundstoffers Varmefylde
sig omvendt som deres Atomvægt; Produktet af
begge er et konstant Tal (6,38); divideres dette
Tal med den fundne Varmefylde, findes
Atomvægten tilnærmelsesvis og i hvert Fald med en
saadan Nøjagtighed, at man er i Stand til at
afgøre, om Atomvægten for et Grundstof er lig
ell. det n-dobbelte ell. 1/n af en paa anden Maade
fundet Værdi; naar man saaledes finder, at 103,55
Dele Bly forbinder sig med 35,46 Dele (1 A.) Klor,
og derpaa, for at afgøre om 103,55 er Blyets
Atomtal, bestemmer Blyets Varmefylde, finder
man, at denne er 0,0314; multipliceres dette Tal
med 103,55, faas 3,25 i St. f. 6.35. og heraf tør man
slutte, at Blyets Atomvægt ikke er 103,55, men
det dobbelte, altsaa 207,10, da dette Tal ved
Multiplikation med Varmefylden giver den Konstant,
der fordres efter Dulong og Petit’s Lov.
Som Eksempler paa Grundstoffer, der kun
indeholder 1 A. i Molekylet, kan nævnes de
fleste Metaller; for disse vil altsaa Atom- og
Molekylvægt være den samme; Fosfor og Arsen
indeholder 4 A. i Molekylet; først ved høje
Temp. viser Damptætheden, at de indeholder 2
A. i Molekylet. For adskillige Grundstoffers
Vedk. er det bevist, at deres Molekyler ved
meget høj Temp. spaltes i fri A. Ang. Atomernes
virkelige Vægt, se Molekyl.
O. C.
Atomisme. Allerede inden for den antikke
gr. Videnskab opstilledes og gennemførtes det
Princip for Naturens Forklaring, som betegnes
ved A., idet Leukippos og Demokritos lærte,
at der til Grund for alle Fænomener ligger
talløse, for Sanseopfattelsen utilgængelige
Smaalegemer, Atomer (ἄτομον, det, som ikke kan
deles), som ikke selv kan deles, som ikke har
nogen Kvalitet, men kun adskiller sig fra
hinanden ved Form og Størrelse. Imellem
Atomerne er tomt Rum, og fra Beg. af sat i
Bevægelse i alle mulige Retninger fordeles de
saaledes, at de største samler sig i Midten af
Verden, hvor vor Jord dannes, medens de
lettere stiger til Periferien og danner Himmel
og Luft, og Dele deraf udskilles og glødende
af den hurtige Bevægelse bliver til Stjerner. De
kvalitetsløse Atomer som Udgangspunkt for
Naturforklaringen muliggjorde en mek.
Naturvidenskab, som imidlertid inden for Oldtiden
trængtes tilbage af Aristoteles’ teleologiske System;
for Grundlæggelsen af den moderne
Naturvidenskab (Galilei) blev derimod den antikke A. af
ikke ringe Bet.
W. N.
Atommodel, Hypotese om
Atomernes indre Bygning. Medens man i Kemien
i de fleste Tilfælde kan arbejde med Atom- og
Molekylteorien uden at behøve at gøre sig
nærmere Forestillinger om Atomernes indre
Bygning, trænger mange af de nyere fys.
Undersøgelser saa dybt ind i Atomernes indre Liv,
at man for at forstaa Resultaterne er nødsaget
til at danne sig Forestillinger om Atomernes
Bygning. En saadan A. gør først og fremmest de
Fænomener, til hvis Forklaring den er udtænkt,
mere anskuelige, men den vil ogsaa kunne føre
til Erkendelse af Sammenhæng mellem disse og
nye Fænomener og derved give Anledning til
videre Undersøgelser, saa den virker som
Arbejdshypotese; selv om saadanne Undersøgelser
ledes af falske ell. ufuldkomne Forestillinger
om Atomerne, sikres de dog derved mod at
blive planløse, og dersom de fører til Forkastelse
af den benyttede A., vil de i Reglen give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
